Chapter 25

  Abraham tog sig en Hustru, som hed Ketura;  

-

  og hun fødte ham Zimran, Joksjan, Medan, Midjan, Jisjbak og Sjua.  

-

  Joksjan avlede Saba og Dedan. Dedans Sønner var Assjuriterne, Letusjiterne og Le`ummiterne.  

-

  Midjans Sønner var Efa, Efer, Hanok, Abida og Elda`a. Alle disse var Keturas Sønner.  

-

  Abraham gav Isak alt, hvad han ejede;  

-

  men de Sønner, Abraham havde med sine Medhustruer, skænkede han Gaver og sendte dem, medens han endnu levede, bort fra sin Søn Isak, østpå til Østlandet.  

-

  De År, Abraham levede, udgjorde 175;  

-

  så udåndede han. Og Abraham døde i en god Alderdom, gammel og mæt af Dage, og samledes til sin Slægt.  

-

  Og hans Sønner Isak og Ismael jordede ham i Makpelas Klippehule på Hetiten Efrons Zohars Søns, Mark over for Mamre,  

-

  den Mark, Abraham havde købt af Hetiterne; der jordedes Abraham og hans Hustru Sara.  

-

  Og da Abraham var død, velsignede Gud hans Søn Isak. Isak boede ved Be`erlahajro`i.  

-

  Dette er Abrahams Søn Ismaels Slægtebog, hvem Saras Trælkvinde, Ægypterinden Hagar, fødte ham.  

-

  Følgende er Navnene på Ismaels Sønner efter deres Navne og Slægter: Nebajot, Ismaels førstefødte, Kedar, Adbe`el, Mibsam,  

-

  Misjma, Duma, Massa,  

-

  Hadad, Tema, Jetur, Nafisj og Hedma.  

-

  Det var Ismaels Sønner, og det var deres Navne i deres Indhegninger og Teltlejre, tolv Høvdinger med deres Stammer.  

-

  Ismaels Leveår udgjorde 137; så udåndede han; han døde og samledes til sin Slægt.  

-

  De havde deres Boliger fra Havila til Sjur over for Ægypten hen ad Assjur til. Lige for Øjnene af alle sine Brødre slog han sig ned.  

-

  Dette er Abrahams Søn Isaks Slægtebog. Abraham avlede Isak.  

-

  Isak var fyrretyve År gammel, da han tog Rebekka, en Datter af Aramæeren Betuel fra Paddan Aram og Søster til Aramæeren Laban, til Hustru.  

-

  Men Isak bad til HERREN for sin Hustru, thi hun var ufrugtbar; og HERREN bønhørte ham, og Rebekka, hans Hustru, blev frugtsommelig.  

-

  Men da Sønnerne brødes i hendes Liv, sagde hun: "Står det således til, hvorfor lever jeg da?" Og hun gik hen for at adspørge HERREN.  

-

  Da svarede HERREN hende: "To Folkeslag er i dit Liv, to Folk skal gå ud af dit Skød! Det ene skal kue det andet, den ældste tjene den yngste!"  

-

  Da nu Tiden kom, at hun skulde føde, var der Tvillinger i hendes Liv.  

-

  Den første kom frem rødlig og lodden som en Skindkappe over hele Kroppen; og de kaldte ham Esau.  

-

  Derefter kom hans Broder frem med Hånden om Esaus Hæl; derfor kaldte de ham Jakob. Isak var tresindstyve År gammel, da de fødtes.  

-

  Drengene voksede til, og Esau blev en dygtig Jæger, der færdedes i Ødemarken, men Jakob en fredsommelig Mand, en Mand, som boede i Telt.  

-

  Isak holdt mest af Esau, thi han spiste gerne Vildt; men Rebekka holdt mest af Jakob.  

-

  Jakob havde engang kogt en Ret Mad, da Esau udmattet kom hjem fra Marken.  

-

  Da sagde Esau til Jakob: "Lad mig få noget af det røde, det røde der, thi jeg er ved at dø af Sult!" Derfor kaldte de ham Edom.  

-

  Men Jakob sagde: "Du må først sælge mig din Førstefødselsret!"  

-

  Esau svarede: "Jeg er jo lige ved at omkomme; hvad bryder jeg mig om min Førstefødselsret!"  

-

  Men Jakob sagde: "Du må først sværge mig det til!" Da svor Esau på det og solgte sin Førstefødselsret til Jakob.  

-

  Så gav Jakob Esau Brød og kogte Linser, og da han havde spist og drukket, stod han op og gik sin Vej. Således lod Esau hånt om sin Førstefødselsret.  

-