Danske Bibelen

Genesis 28

Genesis

Return to Index

Chapter 29

1


 

  Derpå fortsatte Jakob sin Vandring og drog til Østens Børns Land.  

 

 

-

2


 

  Da fik han Øje på en Brønd på Marken og tre Hjorde af Småkvæg, der var lejrede ved den. Ved den Brønd vandede man Hjordene; og over Hullet lå der en stor Sten,  

 

 

-

3


 

  som man først væltede bort, når alle Hjordene var samlede, for siden, når Dyrene var vandet, at vælte den på Plads igen.  

 

 

-

4


 

  Jakob spurgte dem: "Hvor er I fra, Brødre?" De svarede: "Fra Karan!"  

 

 

-

5


 

  Da spurgte han dem: "Kender I Laban, Nakors Søn?" De svarede: "Ja, ham kender vi godt."  

 

 

-

6


 

  Han spurgte da: "Går det ham vel? De svarede: "Ja, det går ham vel; se, hans Datter Rakel kommer netop med Hjorden derhenne!"  

 

 

-

7


 

  Da sagde han: "Det er jo endnu højlys Dag og for tidligt at drive Kvæget sammen; vand Dyrene og før dem ud på Græsgangene!"  

 

 

-

8


 

  Men de svarede: "Det kan vi ikke, før alle Hyrderne er samlede; først når de vælter Stenen fra Brøndhullet, kan vi vande Dyrene."  

 

 

-

9


 

  Medens han således stod og talte med dem, var Rakel kommet derhen med sin Faders Hjord, som hun vogtede;  

 

 

-

10


 

  og så snart Jakob så sin Morbroder Labans Datter Rakel og hans Hjord, gik han hen og væltede Stenen fra Brøndhullet og vandede sin Morbroder Labans Hjord.  

 

 

-

11


 

  Så kyssede han Rakel og brast i Gråd;  

 

 

-

12


 

  og han fortalte hende; at han var hendes Faders Frænde, en Søn af Rebekka: Da skyndte hun sig hjem til sin Fader og fortalte ham det"  

 

 

-

13


 

  og så snart Laban hørte om sin Søstersøn Jakob, løb han ham i Møde, omfavnede og kyssede ham og førte ham hjem til sit Hus. Så fortalte Jakob ham alt, hvad der var sket;  

 

 

-

14


 

  og Laban sagde: "Ja, du er mit Kød og Blod!" Han blev nu hos ham en Månedstid.  

 

 

-

15


 

  Så sagde Laban til Jakob: "Skulde du tjene mig for intet fordi du er min Frænde? Sig mig. hvad du vil have i Løn!"  

 

 

-

16


 

  Nu havde Laban to Døtre; den ældste hed Lea, den yngste Rakel;  

 

 

-

17


 

  Leas Øjne var matte, men Rakel havde en dejlig Skikkelse og så dejlig ud,  

 

 

-

18


 

  og Jakob elskede Rakel; derfor sagde han: "Jeg vil tjene dig syv År for din yngste Datter Rakel."  

 

 

-

19


 

  Laban svarede: "Jeg giver hende hellere til dig end til en fremmed; bliv kun hos mig!"  

 

 

-

20


 

  Så tjente Jakob syv År for Rakel; og de syntes ham kun nogle få Dage, fordi han elskede hende.  

 

 

-

21


 

  Derefter sagde Jakob til Laban: "Giv mig min Hustru, nu min Tjenestetid er ude, at jeg kan gå ind til hende!"  

 

 

-

22


 

  Så indbød Laban alle Mændene på Stedet til Gæstebud.  

 

 

-

23


 

  Men da Aftenen kom, tog han sin, Datter Lea og bragte hende til ham, og han gik ind til hende.  

 

 

-

24


 

  Og Laban gav sin Datter Lea sin Trælkvinde Zilpa til Trælkvinde.  

 

 

-

25


 

  Da det nu om Morgenen viste sig at være Lea, sagde Jakob til Laban: "Hvad er det, du har gjort imod mig? Er det ikke for Rakel, jeg,har tjent hos dig? Hvorfor har, du bedraget mig?"  

 

 

-

26


 

  Laban svarede: "Det er ikke Skik og Brug her til Lands at give den yngste bort før den ældste;  

 

 

-

27


 

  men lad nu Bryllupsugen gå til Ende, så vil, jeg også give dig hende, imod at du bliver i min Tjeneste syv År til."  

 

 

-

28


 

  Det gik Jakob ind på, og da Bryllupsugen var til Ende, gav Laban ham sin Datter Rakel til Hustru.  

 

 

-

29


 

  Og Laban gav sin Datter Rakel sin Trælkvinde Bilha til Trælkvinde.  

 

 

-

30


 

  Så gik Jakob også ind til Rakel, og han elskede Rakel højere end Lea. Derpå blev han i Labans Tjeneste syv År til.  

 

 

-

31


 

  Da HERREN så, at Lea blev tilsidesat, åbnede han hendes Moderliv, medens Rakel var ufrugtbar.  

 

 

-

32


 

  Så blev Lea frugtsommelig og fødte en Søn, som hun gav Navnet Ruben; thi hun sagde: "HERREN har set til min Ulykke; nu vil min Mand elske mig!"  

 

 

-

33


 

  Siden blev hun frugtsommelig igen og fødte en Søn;og hun sagde: "HERREN hørte, at jeg var tilsidesat, så gav han mig også ham!" Derfor gav hun ham Navnet Simeon.  

 

 

-

34


 

  Siden blev hun frugtsommelig igen og fødte en Søn; og hun sagde: "Nu må da endelig min Mand bolde sig til mig, da jeg har født ham tre Sønner." Derfor gav hun ham Navnet Levi.  

 

 

-

35


 

  Siden blev hun frugtsommelig igen og fødte en Søn; og hun sagde:"Nu vil jeg prise HERREN!" Derfor gav hun ham Navnet Juda. Så fik hun ikke flere Børn.  

 

 

-

Genesis 30

 

 

 

 

HTMLBible Software - Public Domain Software by johnhurt.com

 


Other Items are Available At These Sites: