Danske Bibelen

Leviticus 26

Leviticus

Return to Index

Chapter 27

1


 

  HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:  

 

 

-

2


 

  Tal til Israeliterne og sig til dem: Når nogen vil indfri et Løfte til HERREN med et Pengebeløb, et Løfte, der gælder Mennesker,  

 

 

-

3


 

  så skal Vurderingssummen for Mænd fra det tyvende til det tresindstyvende År være halvtredsindstyve Sekel Sølv efter hellig Vægt;  

 

 

-

4


 

  men for en Kvinde skal Vurderingssummen være tredive Sekel.  

 

 

-

5


 

  Fra det femte til det tyvende År skal Vurderingssummen for Mandspersoner være tyve Sekel, for Kvinder ti.  

 

 

-

6


 

  Fra den første Måned til det femte År skal Vurderingssummen for et Drengebarn være fem Sekel Sølv, for et Pigebarn tre.  

 

 

-

7


 

  Fra det tresindstyvende År og opefter skal Vurderingssummen være femten Sekel, hvis det er en Mand, men ti, hvis det er en Kvinde.  

 

 

-

8


 

  Men hvis Vedkommende er for fattig til at udrede Vurderingssummen, skal man stille ham frem for Præsten, og Præsten skal foretage en Vurdering af ham; Præsten skal foretage Vurderingen således, at han tager Hensyn til, hvad den, der har aflagt Løftet evner.  

 

 

-

9


 

  Hvis det drejer sig om Kvæg. hvoraf man kan bringe HERREN Offergave, så skal alt, hvad man giver HERREN, være helligt;  

 

 

-

10


 

  man må ikke erstatte eller ombytte det, hverken et bedre med et ringere eller et ringere med et bedre; men hvis man dog ombytter et Dyr med et andet, da skal ikke blot det, men også det, som det ombyttes med, være helligt.  

 

 

-

11


 

  Men er det et urent Dyr, af den Slags man ikke kan bringe HERREN som Offergave, skal man fremstille Dyret for Præsten,  

 

 

-

12


 

  og Præsten skal vurdere det, alt efter som det er godt eller dårligt; den Vurderingssum, Præsten fastsætter, skal gælde.  

 

 

-

13


 

  Men vil man selv indløse det, skal man foruden Vurderingssummen yderligere udrede en Femtedel.  

 

 

-

14


 

  Når nogen helliger HERREN sit Hus som Helliggave, skal Præsten vurdere det, alt efter som det er godt eller dårligt, og det skal da stå til den Værdi, Præsten fastsætter.  

 

 

-

15


 

  Men vil den, der har helliget Huset, selv indløse det, skal han betale Vurderingssummen med Tillæg af en Femtedel; så skal det være hans.  

 

 

-

16


 

  Hvis nogen helliger HERREN noget af sin Arvejord, skal Vurderingssummen rette sig efter Udsæden: en Udsæd på en Homer Byg skal regnes til halvtredsindstyve Sølvsekel.  

 

 

-

17


 

  Helliger han sin Jord fra Jubelåret af, skal den stå til den fulde Vurderingssum;  

 

 

-

18


 

  helliger han den derimod i Tiden efter Jubelåret, skal Præsten beregne ham Summen i Forhold til de År, der er tilbage til næste Jubelår, så der sker Fradrag i Vurderingssummen.  

 

 

-

19


 

  Vil da han, der har helliget Jorden, indløse den, skal han udrede Vurderingssummen med Tillæg af en Femtedel; så går den over i hans Eje.  

 

 

-

20


 

  Men hvis han ikke indløser Jorden og alligevel sælger den til en anden, kan den ikke mereindløses;  

 

 

-

21


 

  da skal den, når den i Jubelåret bliver fri, være HERREN helliget på samme Måde som en Mark, der er lagt Band på, og tilfalde Præsten som Ejendom.  

 

 

-

22


 

  Hvis nogen helliger HERREN Jord, han har købt, og som ikke hører til hans Arvejord,  

 

 

-

23


 

  skal Præsten udregne ham Vurderingssummen til næste Jubelår, og han skal da straks erlægge Vurderingssummen som Helliggave til HERREN;  

 

 

-

24


 

  i Jubelåret går Jorden så tilbage til den Mand, han købte den af, hvis Arvejord den var.  

 

 

-

25


 

  Enhver Vurdering skal ske efter hellig Vægt, tyve Gera på en Sekel.  

 

 

-

26


 

  Ingen må hellige HERREN noget af det førstefødte af Kvæget, da det som førstefødt allerede tilhører ham. Hvad enten det er et Stykke Hornkvæg eller Småkvæg, tilhører det HERREN.  

 

 

-

27


 

  Hører det derimod til de urene Dyr, kan man løskøbe det efter Vurderingssummen med Tillæg af en Femtedel; indløses det ikke, skal det sælges for Vurderingssummen.  

 

 

-

28


 

  Intet, der er lagt Band på, intet af, hvad nogen af sin Ejendom helliger HERREN ved at lægge Band derpå, være sig Mennesker, Kvæg eller Arvejord, må sælges eller indløses; alt, hvad der er lagt Band på, er højhelligt, det tilhører HERREN.  

 

 

-

29


 

  Intet Menneske, der er lagt Band på, må løskøbes, det skal lide Døden.  

 

 

-

30


 

  Al Tiende af Landet, både af Landets Sæd og Træernes Frugt, tilhører HERREN, det er helliget HERREN.  

 

 

-

31


 

  Hvis nogen vil indløse noget af sin Tiende, skal han yderligere udrede en Femtedel.  

 

 

-

32


 

  Hvad angår al Tiende af Hornkvæg og Småkvæg, alt hvad der går under Staven, da skal hvert tiende dyr være helliget HERREN.  

 

 

-

33


 

  Der må ikke skelnes imellem gode og dårlige Dyr, og ingen Ombytning må finde Sted; hvis nogen ombytter et Dyr, skal ikke blot det, men også det, som det ombyttes med, være helligt; det må ikke indløses.  

 

 

-

34


 

  Det er de Bud, HERREN gav Moses til Israeliterne på Sinaj Bjerg.  

 

 

-

Numbers 1

 

 

 

 

HTMLBible Software - Public Domain Software by johnhurt.com

 


Other Items are Available At These Sites: