| Chapter 10 |
1 |
HERREN talede fremdeles til Moses og sagde: -
|
2 |
Du skal lave dig to Sølvtrompeter; i drevet Arbejde skal du lave dem. Dem skal du bruge, når Menigheden skal kaldes sammen, og når Lejrene skal bryde op. -
|
3 |
Når der blæses i dem begge to, skal hele Menigheden samle sig hos dig ved Indgangen til Åbenbaringsteltet. -
|
4 |
Blæses der kun i den ene, skal Øversterne, Overhovederne for Israels Stammer, samle sig hos dig. -
|
5 |
Når I blæser Alarm med dem, skal Lejrene på Østsiden bryde op; -
|
6 |
blæser Alarm anden Gang, skal Lejrene på Sydsiden bryde op: tredje Gang skal Lejrene mod Vest bryde op, fjerde Gang Lejrene mod Nord; der skal blæses Alarm, når de skal bryde op. -
|
7 |
Men når Forsamlingen skal sammenkaldes skal I blæse på almindelig Vis, ikke Alarm. -
|
8 |
Arons Sønner, Præsterne, skal blæse i Trompeterne; det skal være eder en evig gyldig Anordning fra Slægt til Slægt. -
|
9 |
Når I drager i Krig i eders Land mod en Fjende, der angriber eder, og blæser Alarm med Trompeterne, skal I ihukommes for HERREN eders Guds Åsyn og frelses fra eders Fjender. -
|
10 |
Og på eders Glædesdage, eders Højtider og Nymånedage, skal I blæse i Trompeterne ved eders Brændofre og Takofre; så skal de tjene eder til Ihukommelse for eders Guds Åsyn. Jeg er HERREN eders Gud! -
|
11 |
Den tyvende Dag i den anden Måned af det andet År løftede Skyen sig fra Vidnesbyrdets Bolig. -
|
12 |
Da brød Israeliterne op fra Sinaj Ørken, i den Orden de skulde bryde op i, og Skyen stod stille i Parans Ørken. -
|
13 |
Da de nu første Gang brød op efter Guds Bud ved Moses, -
|
14 |
var Judæernes Lejr den første, der brød op under sit Felttegn, Hærafdeling for Hærafdeling; deres Hær førtes af Nahasjon, Amminadabs Søn. -
|
15 |
Issakariternes Stammes Hær førtes af Netanel, Zuars Søn, -
|
16 |
og Zebuloniternes Stammes Hær af Eliab, Helons Søn. -
|
17 |
Da derpå Boligen var taget ned, brød Gersoniterne og Merariterne op og bar Boligen. -
|
18 |
Så brød Rubens Lejr op under sit Felttegn, Hærafdeling for Hærafdeling; deres Hær førtes af Elizur, Sjedeurs Søn. -
|
19 |
Simeoniternes Stammes Hær førtes af Sjelumiel, Zurisjaddajs Søn, -
|
20 |
og Gaditernes Stammes Hær af Eljasaf, Deuels Søn. -
|
21 |
Så brød Kehatiterne, der bar de hellige Ting, op; og før deres Komme havde man rejst Boligen. -
|
22 |
Så brød Efraimiternes Lejr op under sit Felttegn, Hærafdeling for Hærafdeling; deres Hær førtes af Elisjema, Ammihuds Søn. -
|
23 |
Manassiternes Stammes Hær førtes af Gamliel, Pedazurs Søn, -
|
24 |
og Benjaminiternes Stammes Hær af Abidan, Gidonis Søn. -
|
25 |
Så brød Daniternes Lejr op under sit Felttegn som Bagtrop i hele Lejrtoget, Hærafdeling for Hærafdeling; deres Hær førtes af Ahiezer, Ammisjaddajs Søn. -
|
26 |
Aseriternes Stammes Hær førtes af Pagiel, Okrans Søn, -
|
27 |
og Naftalitemes Stammes Hær af Ahira, Enans Søn. -
|
28 |
Således foregik Israelitternes Opbrud, Hærafdeling for Hærafdeling. Så brød de da op. -
|
29 |
Men Moses sagde til Midjaniten Hobab, Reuels Søn, Moses`s Svigerfader: "Vi bryder nu op for at drage til det Sted, HERREN har lovet at give os; drag med os! Vi skal lønne dig godt, thi HERREN har stillet Israel gode Ting i Udsigt." -
|
30 |
Men han svarede ham: "Jeg vil ikke drage med; nej, jeg drager til mit Land og min Slægt." -
|
31 |
Da sagde han: "Forlad os ikke! Du kender jo de Steder, hvor vi kan slå Lejr i Ørkenen; vær Øje for os! -
|
32 |
Drager du med os, skal vi give dig Del i alt det gode, HERREN vil give os." -
|
33 |
Derpå brød de op fra HERRENs Bjerg og vandrede tre Dagsrejser frem, idet HERRENs Pagts Ark drog i Forvejen for at søge dem et Sted, hvor de kunde holde Hvil. -
|
34 |
Og HERRENs Sky svævede over dem om Dagen, når de brød op fra Lejren. -
|
35 |
Og hver Gang Arken brød op, sagde Moses: "Stå op, HERRE, at dine Fjender må splittes og dine Avindsmænd fly for dit Åsyn!" -
|
36 |
Og hver Gang den standsede, sagde han: "Vend tilbage, HERRE, til Israels Stammers Titusinder!" -
|