Chapter 5

  Da sang Debora og Barnk, Abinoams Søn, denne Sang:  

-

  Frem stod Høvdinger i Israel, Folket gav villigt Møde, lover HERREN!  

-

  Hør, I Konger, lyt, I Fyrster: Synge vil jeg, synge for HERREN, lovsynge HERREN, Israels Gud!  

-

  HERRE, da du brød op fra Seir, skred frem fra Edoms Mark, da rystede Jorden, Himmelen drypped, Skyerne drypped af Vand;  

-

  Bjergene bæved for HERRENs Åsyn, for HERREN Israels Guds Åsyn!  

-

  I Sjamgars, Anats Søns, Dage, i Jaels Dage lå Vejene øde, vejfarende sneg sig ad afsides Stier;  

-

  der var ingen Fører i Israel mer, til jeg Debora stod frem, stod frem, en Moder i Israel.  

-

  Ofre til Gud hørte op, med Bygbrødet fik det en Ende. Så man vel Skjold eller Spyd hos Israels fyrretyve Tusind?  

-

  For Israels Førere slår mit Hjerte, for de villige af Folket! Lover HERREN!  

-

  I, som rider på rødgrå Æsler, I, som sidder på Tæpper, I, som færdes på Vejene, syng!  

-

  Hør, hvor de spiller mellem Vandtrugene! Der lovsynger de HERRENs Frelsesværk, hans Værk som Israels Fører. Da drog HERRENs Folk ned til Portene.  

-

  Op, op, Debora, op, op, istem din Sang! Barak, stå op! Fang dig Fanger, du Abinoams Søn!  

-

  Da drog Israel ned som Helte, som vældige Krigere drog HERRENs Folk frem.  

-

  Fra Efraim steg de ned i Dalen, din broder Benjamin var blandt dine Skarer. Fra Makir drog Høvedsmænd ned, fra Zebulon de, der bar Herskerstav;  

-

  Issakars Førere fulgte Debora, Naftali Baraks Spor, de fulgte ham ned i Dalen. Ved Rubens Bække var Betænkelighederne store.  

-

  Hvorfor blev du mellem Foldene for at lytte til Hyrdernes Fløjter? Ved Rubens Bække var Betænkelighederne store!  

-

  Gilead blev på hin Side Jordan, og Dan, hvi søgte han fremmed Hyre? Aser sad stille ved Havets Strand; han blev ved sine Vige.  

-

  Zebulon var et Folk, der vovede Livet, Naftali med på Markens Høje.  

-

  Kongerne kom, de kæmped; da kæmped Kana`ans Konger ved Ta`anak, ved Megiddos Vande de fanged ej Sølv som Bytte!  

-

  Fra Himmelen kæmped Stjernerne, fra deres Baner stred de mod Sisera!  

-

  Kisjon Bæk rev dem bort, Kisjons Bæk, den ældgamle Bæk. Træd frem, min Sjæl, med Styrke!  

-

  Da stampede Hestenes Hove under Heltenes jagende Fart.  

-

  "Forband", sagde HERRENs Engel "forband Meroz og dem, der bor deri! fordi de ikke kom HERREN til Hjælp kom HERREN til Hjælp som Helte!"  

-

  Velsignet blandt Kvinder være Jael, Keniten Hebers Hustru, velsignet blandt Kvinder i Telte!  

-

  Han bad om Vand, hun gav ham Mælk, frembar Surmælk i kostbar Skål.  

-

  Med Hånden griber hun Pælen, med sin højre Arbejdshammeren, fælder Sisera, kløver hans Hoved, knuser, gennemborer hans Tinding.  

-

  For hendes Fødder han segned og faldt; der, hvor han segned, der lå han fældet!  

-

  Gennem Vinduet spejded Siseras Moder, gennem Gitteret stirred hun ud: "Hvi tøver hans Vogn med at komme? Hvi nøler hans Forspands Hovslag?"  

-

  Da svarer den klogeste af hendes Fruer, og selv hun giver sig samme Svar: "Sikkert de deler det vundne Bytte, en Pige eller to til Mands,  

-

  Bytte af spraglede Tøj er til Sisera, et broget Klæde eller to til hans Hals!"  

-

  Således skal alle dine Fjender forgå, HERRE, men de, der elsker dig, skal være, som når Sol går op i sin Vælde! Derpå havde Landet Ro i fyrretyve År.  

-