| Chapter 4 |
1 |
Da Isjbosjet, Sauls Søn, hørte, at Abner var død i Hebron, tabte han Modet, og hele Israel grebes af Skræk. -
|
2 |
Nu havde Isjbosjet, Sauls Søn, to Mænd, der var Førere for Strejfskarer, den ene hed Ba`ana, den anden Rekab, Sønner af Benjaminiten Rimmon fra Be`erot; thi også Be`erot regnes til Benjamin; -
|
3 |
dog var Be`erotiterne flygtet til Gittajim, hvor de bor som fremmede den Dag i Dag. -
|
4 |
Sauls Søn Jonatan havde en Søn, der var lam i Fødderne; han var fem År gammel, da Efterretningen om Saul og Jonatan kom fra Jizre`el, og hans Fostermoder tog ham og flygtede; men under hendes skyndsomme Flugt faldt han fra hende og blev lam; hans Navn var Mefibosjet. -
|
5 |
Be`erotiten Rimmons Sønner Rekab og Ba`ana gav sig på Vej og kom ved Middagstide til Isjbosjets Hus, medens han sov til Middag; -
|
6 |
og da Dørvogtersken, som var ved at rense Hvede, var faldet i Søvn, slap Rekab og hans Broder Ba`ana forbi -
|
7 |
og trængte ind i Huset, hvor Isjbosjet lå på sit Leje i Soveværelset; og de slog ham ihjel og huggede Hovedet af ham; derpå tog de Hovedet og vandrede i Løbet at Natten gennem Arabalavningen -
|
8 |
og bragte Isjbosjets Hoved til David i Hebron, idet de sagde til Kongen: "Her er Hovedet af Isjbosjet, din Fjende Sauls Søn, han, som stod dig efter Livet; i Dag har HERREN givet min Herre Kongen Hævn over Saul og hans Afkom!" -
|
9 |
Da svarede David Be`erotiten Rimmons Sønner Rekab og hans Broder Ba`ana: "Så sandt HERREN lever, som har udfriet mig af al Trængsel: -
|
10 |
Den, som bragte mig Efterretning om Sauls Død, i den Tro at han bragte et Glædesbud, ham greb jeg og lod dræbe i Ziklag for at give ham Løn for hans Glædesbud; -
|
11 |
hvor meget mere skulde jeg da ikke nu, når gudløse Mænd har myrdet en retfærdig Mand på hans Leje i hans eget Hus, kræve hans Blod af eder og udrydde eder af Jorden!" -
|
12 |
Derpå bød David sine Folk dræbe dem, og de huggede Hænder og Fødder af dem og hængte dem op ved Dammen i Hebron; men Isjbosjets Hoved tog de og jordede i Abners Grav i Hebron. -
|