Chapter 6

  Så tog Job til Orde og svarede:  

-

  "Gid man vejed min Harme og vejed min Ulykke mod den!  

-

  Thi tungere er den end Havets Sand, derfor talte jeg over mig!  

-

  Thi i mig sidder den Almægtiges Pile, min Ånd inddrikker deres Gift; Rædsler fra Gud forvirrer mig.  

-

  Skriger et Vildæsel midt i Græsset, brøler en Okse ved sit Foder?  

-

  Spiser man ferskt uden Salt, smager mon Æggehvide godt?  

-

  Min Sjæl vil ej røre derved, de Ting er som Lugt af en Løve.  

-

  Ak, blev mit Ønske dog opfyldt, Gud give mig det, som jeg håber  

-

  vilde d dog knuse mig, række Hånden ud og skære mig fra,  

-

  så vilde det være min Trøst - jeg hopped af Glæde trods skånselsløs Kval at jeg ikke har nægtet den Helliges Ord.  

-

  Hvad er min Kraft, at jeg skal holde ud, min Udgang, at jeg skal være tålmodig?  

-

  Er da min Kraft som Stenens, er da mit Legeme Kobber?  

-

  Ak, for mig er der ingen Hjælp, hver Udvej lukker sig for mig.  

-

  Den, der nægter sin Næste Godhed, han bryder med den Almægtiges Frygt.  

-

  Mine Brødre sveg mig som en Bæk, som Strømme, hvis Vand svandt bort,  

-

  de, der var grumset af os, og som Sneen gemte sig i,  

-

  men som svandt ved Solens Glød, tørredes sporløst ud i Hede;  

-

  Karavaner bøjer af fra Vejen, drager op i Ørkenen og går til Grunde;  

-

  Temas Karavaner spejder, Sabas Rejsetog håber på dem,  

-

  men de beskæmmes i deres Tillid, de kommer derhen og skuffes!  

-

  Ja, slige Strømme er I mig nu, Rædselen så I og grebes af Skræk!  

-

  Har jeg mon sagt: "Giv mig Gaver, løs mig med eders Velstand,  

-

  red mig af Fjendens Hånd, køb mig fri fra Voldsmænds Hånd!"  

-

  Lær mig, så vil jeg tie, vis mig, hvor jeg har fejlet!  

-

  Redelig Tale, se, den gør Indtryk; men eders Revselse, hvad er den værd?  

-

  Er det jer Hensigt at revse Ord? Den fortvivledes Ord er dog Mundsvejr!  

-

  Selv om en faderløs kasted I Lod og købslog om eders Ven.  

-

  Men vilde I nu dog se på mig! Mon jeg lyver jer op i Ansigtet?  

-

  Vend jer hid, lad der ikke ske Uret, vend jer, thi end har jeg Ret!  

-

  Er der Uret på min Tunge, eller skelner min Gane ej, hvad der er ondt?  

-