Chapter 8

  Så tog Sjuhiten Bildad til Orde og sagde:  

-

  "Hvor længe taler du så, hvor længe skal Mundens Uvejr rase?  

-

  Mon Gud vel bøjer Retten, bøjer den Almægtige Retfærd?  

-

  Har dine Sønner syndet imod ham, og gav han dem deres Brøde i Vold,  

-

  så søg du nu hen til Gud og bed hans Almagt om Nåde!  

-

  Såfremt du er ren og oprigtig, ja, da vil han våge over dig, genrejse din Retfærds Bolig;  

-

  din fordums Lykke vil synes ringe, såre stor skal din Fremtid blive.  

-

  Thi spørg dog den befarne Slægt, læg Mærke til Fædrenes Granskning!  

-

  Vi er fra i Går, og intet ved vi, en Skygge er vore Dage på Jord.  

-

  Mon ej de kan lære dig, sige dig det og give dig Svar af Hjertet:  

-

  Vokser der Siv, hvor der ikke er Sump, gror Nilgræs frem, hvor der ikke er Vand?  

-

  Endnu i Grøde, uden at høstes, visner det før alt andet Græs.  

-

  Så går det enhver, der glemmer Gud, en vanhelliges Håb slår fejl:  

-

  som Sommerspind er hans Tilflugt, hans Tillid er Spindelvæv; 15 han støtter sig til sit Hus, det falder, han klynger sig til det, ej står det fast.  

-

  I Solskinnet vokser han frodigt, hans Ranker breder sig Haven over,  

-

  i Stendynger fletter hans Rødder sig ind, han hager sig fast mellem Sten;  

-

  men rives han bort fra sit Sted, fornægter det ham: "Jeg har ikke set dig!"  

-

  Se, det er Glæden, han har af sin Vej, og af Jorden fremspirer en anden!  

-

  Se, Gud agter ej den uskyldige ringe, han holder ej fast ved de ondes Hånd.  

-

  End skal han fylde din Mund med Latter og dine Læber med Jubel;  

-

  dine Avindsmænd skal klædes i Skam og gudløses Telt ej findes mer!  

-