| Chapter 12 |
1 |
Så tog Job til Orde og svarede: -
|
2 |
"Ja, sandelig, I er de rette, med eder dør Visdommen ud! -
|
3 |
Også jeg har som I Forstand, står ikke tilbage for eder, hvo kender vel ikke sligt? -
|
4 |
Til Latter for Venner er den, der råbte til Gud og fik Svar. den retfærdige er til Latter. -
|
5 |
I Ulykke falder de fromme, den sorgløse spotter Faren, hans Fod står fast, mens Fristen varer. -
|
6 |
I Fred er Voldsmænds Telte, og trygge er de, der vækker Guds Vrede, den, der fører Gud i sin Hånd. -
|
7 |
Spørg dog Kvæget, det skal lære dig, Himlens Fugle, de skal oplyse dig, -
|
8 |
se til Jorden, den skal lære dig lad Havets Fisk fortælle dig det! -
|
9 |
Hvem blandt dem alle ved vel ikke, at HERRENs Hånd har skabt det; -
|
10 |
han holder alt levendes Sjæl i sin Hånd, alt Menneskekødets Ånd! -
|
11 |
Prøver ej Øret Ord, og smager ej Ganen Maden? -
|
12 |
Er Alderdom eet med Visdom, Dagenes Række med Indsigt? -
|
13 |
Hos ham er der Visdom og Vælde, hos ham er der Råd og Indsigt. -
|
14 |
Hvad han river ned, det bygges ej op, den, han lukker inde, kommer ej ud; -
|
15 |
han dæmmer for Vandet, og Tørke kommer, han slipper det løs, og det omvælter Jorden. -
|
16 |
Hos ham er der Kraft og Fasthed; den, der farer og fører vild, er hans Værk. -
|
17 |
Rådsherrer fører han nøgne bort, og Dommere gør han til Tåber; -
|
18 |
han løser, hvad Konger bandt, og binder dem Reb om Lænd; -
|
19 |
Præster fører han nøgne bort og styrter ældgamle Slægter; -
|
20 |
han røver de dygtige Mælet og tager de gamles Sans; -
|
21 |
han udøser Hån over Fyrster og løser de stærkes Bælte; -
|
22 |
han drager det skjulte frem af Mørket og bringer Mulmet for Lyset, -
|
23 |
gør Folkene store og lægger dem øde, udvider Folkeslags Grænser og fører dem atter bort; -
|
24 |
han tager Jordens Høvdingers Vid og lader dem rave i vejløst Øde; -
|
25 |
de famler i Mørke uden Lys og raver omkring som drukne. -
|