| Chapter 13 |
1 |
Se, mit Øje har skuet alt dette, mit Øre har hørt og mærket sig det; -
|
2 |
hvad I ved, ved også jeg, jeg falder ikke igennem for jer. -
|
3 |
Men til den Almægtige vil jeg tale, med Gud er jeg sindet at gå i Rette, -
|
4 |
mens I smører på med Løgn; usle Læger er I til Hobe. -
|
5 |
Om I dog vilde tie stille, så kunde I regnes for vise! -
|
6 |
Hør dog mit Klagemål, mærk mine Læbers Anklage! -
|
7 |
Forsvarer I Gud med Uret, forsvarer I ham med Svig? -
|
8 |
Vil I tage Parti for ham, vil I træde i Skranken for Gud? -
|
9 |
Går det godt, når han ransager eder, kan I narre ham, som man narrer et Menneske? -
|
10 |
Revse jer vil han alvorligt, om I lader som intet og dog er partiske. -
|
11 |
Vil ikke hans Højhed skræmme jer og hans Rædsel falde på eder? -
|
12 |
Eders Tankesprog bliver til Askesprog, som Skjolde af Ler eders Skjolde. -
|
13 |
Ti stille, at jeg kan tale, så overgå mig, hvad der vil! -
|
14 |
Jeg vil bære mit Kød i Tænderne og tage mit Liv i min Hånd; -
|
15 |
se, han slår mig ihjel, jeg har intet Håb, dog lægger jeg for ham min Færd. -
|
16 |
Det er i sig selv en Sejr for mig, thi en vanhellig vover sig ikke til ham! -
|
17 |
Hør nu ret på mit Ord, lad mig tale for eders Ører! -
|
18 |
Se, til Rettergang er jeg rede, jeg ved, at Retten er min! -
|
19 |
Hvem kan vel trætte med mig? Da skulde jeg tie og opgive Ånden! -
|
20 |
Kun for to Ting skåne du mig, så kryber jeg ikke i Skjul for dig: -
|
21 |
Din Hånd må du tage fra mig, din Rædsel skræmme mig ikke! -
|
22 |
Så stævn mig, og jeg skal svare, eller jeg vil tale, og du skal svare! -
|
23 |
Hvor stor er min Skyld og Synd? Lad mig vide min Brøde og Synd! -
|
24 |
Hvi skjuler du dog dit Åsyn og regner mig for din Fjende? -
|
25 |
Vil du skræmme et henvejret Blad, forfølge et vissent Strå, -
|
26 |
at du skriver mig så bitter en Dom og lader mig arve min Ungdoms Skyld, -
|
27 |
lægger mine Fødder i Blokken, vogter på alle mine Veje. indkredser mine Fødders Trin! -
|