Chapter 18

  Så tog Sjuhiten Bildad til Orde og sagde:  

-

  "Så gør dog en Ende på dine Ord, kom til Fornuft og lad os tale!  

-

  Hvi skal vi regnes for Kvæg og stå som umælende i dine Øjne? 4 Du, som i Vrede sønderslider din Sjæl, skal for din Skyld Jorden blive øde og Klippen flyttes fra sit Sted?  

-

  Nej, den gudløses Lys bliver slukt, hans Ildslue giver ej Lys;  

-

  Lyset i hans Telt går ud, og hans Lampe slukkes for ham;  

-

  hans kraftige Skridt bliver korte, han falder for eget Råd;  

-

  thi hans Fod drives ind i Nettet, på Fletværk vandrer han frem,  

-

  Fælden griber om Hælen, Garnet holder ham fast;  

-

  Snaren er skjult i Jorden for ham og Saksen på hans Sti;  

-

  Rædsler skræmmer ham alle Vegne og kyser ham Skridt for Skridt:  

-

  Ulykken hungrer efter ham, Undergang lurer på hans Fald:  

-

  Dødens førstefødte æder hans Lemmer, æder hans Legemes Lemmer;  

-

  han rives bort fra sit Telt, sin Fortrøstning; den styrer hans Skridt til Rædslernes Konge;  

-

  i hans Telt har Undergang hjemme, Svovl strøs ud på hans Bolig;  

-

  nedentil tørrer hans Rødder, oventil visner hans Grene;  

-

  hans Minde svinder fra Jord, på Gaden nævnes ikke hans Navn;  

-

  man støder ham ud fra Lys i Mørket og driver ham bort fra Jorderig;  

-

  i sit Folk har han ikke Afkom og Æt, i hans Hjem er der ingen tilbage;  

-

  de i Vester stivner ved hans Skæbnedag, de i Øst bliver slagne af Rædsel.  

-

  Ja, således går det den lovløses Bolig, dens Hjem, der ej kender Gud!  

-