Chapter 20

  Så tog Na`amatiten Zofar til Orde og sagde  

-

  "Derfor bruser Tankerne i mig, og derfor stormer det i mig;  

-

  til min Skam må jeg høre på Tugt, får tankeløst Mundsvejr til Svar!  

-

  Ved du da ikke fra Arilds Tid, fra Tiden, da Mennesket sattes på Jorden,  

-

  at gudløses Jubel er kort og vanhelliges Glæde stakket?  

-

  Steg end hans Hovmod til Himlen, raged hans Hoved i Sky,  

-

  som sit Skarn forgår han for evigt, de, der så ham, siger: "Hvor er han?"  

-

  Han flyr som en Drøm, man finder ham ikke, som et Nattesyn jages han bort;  

-

  Øjet, der så ham, ser ham ej mer, hans Sted får ham aldrig at se igen.  

-

  Hans Sønner bejler til ringes Yndest, hans Hænder må give hans Gods tilbage.  

-

  Hans Ben var fulde af Ungdomskraft, men den lægger sig med ham i Støvet.  

-

  Er det onde end sødt i hans Mund, når han gemmer det under sin Tunge,  

-

  sparer på det og slipper det ikke, holder det fast til sin Gane,  

-

  så bliver dog Maden i hans Indre til Slangegift inden i ham;  

-

  Godset, han slugte, må han spy ud, Gud driver det ud af hans Bug,  

-

  han indsuger Slangernes Gift, og Øgleungen slår ham ihjel;  

-

  han skuer ej Strømme af Olie, Bække af Honning og Fløde;  

-

  han må af med sin Vinding, svælger den ej, får ingen Glæde af tilbyttet Gods.  

-

  Thi han knuste de ringe og lod dem ligge, ranede Huse, han ej havde bygget.  

-

  Thi han har ingen Hjælp af sin Rigdom, trods sine Skatte reddes han ikke;  

-

  ingen gik fri for hans Glubskhed, derfor varer hans Lykke ikke;  

-

  midt i sin Overflod har han det trangt, al Slags Nød kommer over ham.  

-

  For at fylde hans Bug sender Gud sin Vredes Glød imod ham, lader sin Harme regne på ham.  

-

  Flyr han for Brynje af Jern, så gennemborer ham Kobberbuen;  

-

  en Kni kommer ud af hans Ryg, et lynende Stål af hans Galde; over ham falder Rædsler,  

-

  idel Mørke er opsparet til ham; Ild, der ej blæses op, fortærer ham, æder Levningen i hans Telt.  

-

  Himlen bringer hans Brøde for Lyset, og Jorden rejser sig mod ham.  

-

  Hans Huses Vinding må bort, rives bort på Guds Vredes Dag.  

-

  Slig er den gudløses Lod fra Gud og Lønnen fra Gud for hans Brøde!  

-