Chapter 23

  Så tog Job til Orde og svarede:  

-

  "Også i Dag er der Trods i min Klage, tungt ligger hans Hånd på mit Suk!  

-

  Ak, vidste jeg Vej til at finde ham, kunde jeg nå hans Trone!  

-

  Da vilde jeg udrede Sagen for ham og fylde min Mund med Beviser,  

-

  vide, hvad Svar han gav mig, skønne, hvad han sagde til mig!  

-

  Mon han da satte sin Almagt imod mig? Nej, visselig agted han på mig;  

-

  da gik en oprigtig i Rette med ham, og jeg bjærged for evigt min Ret.  

-

  Men går jeg mod Øst, da er han der ikke, mod Vest, jeg mærker ej til ham;  

-

  jeg søger i Nord og ser ham ikke, drejer mod Syd og øjner ham ej.  

-

  Thi han kender min Vej og min Vandel, som Guld går jeg frem af hans Prøve.  

-

  Min Fod har holdt fast ved hans Spor, hans Vej har jeg fulgt, veg ikke derfra,  

-

  fra hans Læbers Bud er jeg ikke veget, hans Ord har jeg gemt i mit Bryst.  

-

  Men han gjorde sit Valg, hvem hindrer ham Han udfører, hvad hans Sjæl attrår.  

-

  Thi han fuldbyrder, hvad han bestemte, og af sligt har han meget for.  

-

  Derfor forfærdes jeg for ham og gruer ved Tanken om ham.  

-

  Ja, Gud har nedbrudt mit Mod, forfærdet mig har den Almægtige;  

-

  thi jeg går til i Mørket, mit Åsyn dækkes af Mulm.  

-