Chapter 39

  Jager du Rov til Løvinden, stiller du Ungløvers hunger,  

-

  når de dukker sig i deres Huler; ligger på Lur i Krat?  

-

  Hvem skaffer Ravnen Æde, når Ungerne skriger til Gud og flakker om uden Føde?  

-

  Kender du Tiden, da Stengeden føder, tager du Vare på Hindenes Veer,  

-

  tæller du mon deres Drægtigheds Måneder, kender du Tiden, de føder?  

-

  De lægger sig ned og føder og kaster Kuldet,  

-

  Ungerne trives, gror til i det frie, løber bort og kommer ej til dem igen.  

-

  Hvem slap Vildæslet løs, hvem løste mon Steppeæslets Reb,  

-

  som jeg gav Ørkenen til Hjem, den salte Steppe til Bolig?  

-

  Det ler ad Byens Larm og hører ej Driverens Skælden;  

-

  det ransager Bjerge, der har det sin Græsgang, det leder hvert Græsstrå op.  

-

  Er Vildoksen villig at trælle for dig, vil den stå ved din Krybbe om Natten?  

-

  Binder du Reb om dens Hals, pløjer den Furerne efter dig?  

-

  Stoler du på dens store Kræfter; overlader du den din Høst?  

-

  Tror du, den kommer tilbage og samler din Sæd på Loen?  

-

  Mon Strudsens Vinge er lam, eller mangler den Dækfjer og Dun,  

-

  siden den betror sine Æg til Jorden og lader dem varmes i Sandet,  

-

  tænker ej på, at en Fod kan knuse dem, Vildtet på Marken træde dem sønder?  

-

  Hård ved Ungerne er den, som var de ej dens; spildt er dens Møje, det ængster den ikke.  

-

  Thi Gud lod den glemme Visdom og gav den ej Del i Indsigt.  

-

  Når Skytterne kommer, farer den bort, den ler ad Hest og Rytter.  

-

  Giver du Hesten Styrke, klæder dens Hals med Manke  

-

  og lærer den Græshoppens Spring? Dens stolte Prusten indgyder Rædsel.  

-

  Den skraber muntert i Dalen, går Brynjen væligt i Møde;  

-

  den ler ad Rædselen, frygter ikke og viger ikke for Sværdet;  

-

  Koggeret klirrer over den, Spydet og Køllen blinker;  

-

  den sluger Vejen med gungrende Vildskab, den tøjler sig ikke, når Hornet lyder;  

-

  et Stød i Hornet, straks siger den: Huj! Den vejrer Kamp i det fjerne, Kampskrig og Førernes Råb.  

-

  Skyldes det Indsigt hos dig, at Falken svinger sig op og breder sin Vinge mod Sønden?  

-

  Skyldes det Bud fra dig, at Ørnen flyver højt og bygger sin højtsatte Rede?  

-

  Den bygger og bor på Klipper, på Klippens Tinde og Borg;  

-

  den spejder derfra efter Æde, viden om skuer dens Øjne.  

-

  Ungerne svælger i Blod; hvor Valen findes, der er den!  

-

  Og HERREN svarede Job og sagde:  

-

  Vil den trættekære tvistes med den Almægtige? Han, som revser Gud, han svare herpå!  

-

  Da svarede Job HERREN og sagde:  

-

  Se, jeg er ringe, hvad skal jeg svare? Jeg lægger min Hånd på min Mund!  

-

  Een Gang har jeg talt, gentager det ikke, to Gange, men gør det ej mer!  

-