Chapter 7

  HERRE min Gud, jeg lider på dig, frels mig og fri mig fra hver min Forfølger,  

-

  at han ej som en Løve skal rive mig sønder, bortrive, uden at nogen befrier.  

-

  HERRE min Gud, har jeg handlet så, er der Uret i mine Hænder,  

-

  har jeg voldet dem ondt, der holdt Fred med mig, uden Årsag gjort mine Fjender Men,  

-

  så forfølge og indhente Fjenden min Sjæl, han træde mit Liv til Jorden og kaste min Ære i Støvet. - Sela.  

-

  HERRE, stå op i din Vrede, rejs dig imod mine Fjenders Fnysen, vågn op, min Gud, du sætte Retten!  

-

  Lad Folkeflokken samles om dig, tag Sæde over den hist i det høje!  

-

  HERREN dømmer Folkeslag. Mig dømme du, HERRE, efter min Retfærd og Uskyld!  

-

  På gudløses Ondskab gøre du Ende, støt den retfærdige, du, som prøver Hjerter og Nyrer, retfærdige Gud.  

-

  Mit Skjold er hos Gud, han frelser de oprigtige af Hjertet;  

-

  retfærdig som Dommer er Gud, en Gud, der hver Dag vredes.  

-

  Visselig hvæsser han atter sit Sværd, han spænder sin Bue og sigter;  

-

  men mod sig selv har han rettet de dræbende Våben, gjort sine Pile til brændende Pile.  

-

  Se, hanundfanger Tomhed, svanger med Ulykke føder han Blændværk;  

-

  han grov en Grube, han huled den ud, men faldt i den Grav, han gjorde.  

-

  Ulykken falder ned på hans Hoved, hans Uret rammer hans egen Isse.  

-

  Jeg vil takke HERREN for hans Retfærd, lovsynge HERREN den Højestes Navn.  

-