Chapter 18

  HERRE, jeg har dig! hjerteligt kær, min Styrke!  

-

  HERRE, min Klippe, min Borg. min Befrier, min Gud, mit Bjerg, hvortil jeg tyr, mit Skjold, mit Frelseshorn, mit Værn!  

-

  Jeg påkalder HERREN, den Højlovede, og frelses fra mine Fjender.  

-

  Dødens Reb omsluttede mig, Ødelæggelsens Strømme forfærdede mig,  

-

  Dødsrigets Reb omspændte mig, Dødens Snarer faldt over mig;  

-

  i min Vånde påkaldte jeg HERREN og råbte til min Gud. Han hørte min Røst fra sin Helligdom, mit Råb fandt ind til hans Ører!  

-

  Da rystede Jorden og skjalv, Bjergenes Grundvolde bæved og rysted, thi hans Vrede blussede op.  

-

  Røg for ud af hans Næse, fortærende Ild af hans Mund, Gløder gnistrede fra ham.  

-

  Han sænkede Himlen, steg ned med Skymulm under sine Fødder;  

-

  båret af Keruber fløj han, svæved på Vindens Vinger;  

-

  han omgav sig med Mulm som en Bolig, mørke Vandmasser, vandfyldte Skyer.  

-

  Fra Glansen foran ham for der Hagl og Ildgløder gennem hans Skyer.  

-

  HERREN tordnede fra Himlen, den Højeste lod høre sin Røst, Hagl og Ildgløder.  

-

  Han udslyngede Pile, adsplittede dem, Lyn i Mængde og skræmmede dem.  

-

  Vandenes Bund kom til Syne, Jordens Grundvolde blottedes ved din Trusel, HERRE, for din Vredes Pust.  

-

  Han udrakte Hånden fra det høje og greb mig, drog mig op af de vældige Vande,  

-

  frelste mig fra mine mægtige Fjender, fra mine Avindsmænd; de var mig for stærke.  

-

  På min Ulykkes Dag faldt de over mig, men HERREN blev mig til Værn.  

-

  Han førte mig ud i åbent Land, han frelste mig, thi han havde Behag i mig.  

-

  HERREN gengældte mig efter min Retfærd, lønned mig efter mine Hænders Uskyld;  

-

  thi jeg holdt mig til HERRENs Veje, svigted i Gudløshed ikke min Gud  

-

  hans Bud stod mig alle for Øje, hans Lov skød jeg ikke fra mig.  

-

  Ustraffelig var jeg for ham og vogtede mig for Brøde.  

-

  HERREN lønned mig efter min Retfærd, mine Hænders Uskyld, som stod ham for Øje!  

-

  Du viser dig from mod den fromme, retsindig mod den retsindige,  

-

  du viser dig ren mod den rene og vrang mod den svigefulde.  

-

  De arme giver du Frelse, hovmodiges Øjne Skam!  

-

  Ja, min Lampe lader du lyse, HERRE, min Gud opklarer mit Mørke.  

-

  Thi ved din Hjælp søndrer jeg Mure, ved min Guds Hjælp springer jeg over Volde.  

-

  Fuldkommen er Guds Vej, lutret er HERRENs Ord. Han er et Skjold for alle, der sætter deres Lid til ham.  

-

  Ja, hvem er Gud uden HERREN, hvem er en Klippe uden vor Gud,  

-

  den Gud, der omgjorded mig med Kraft, jævnede Vejen for mig,  

-

  gjorde mine Fødder som Hindens og gav mig Fodfæste på Højene,  

-

  oplærte min Hånd til Krig, så mine Arme spændte Kobberbuen!  

-

  Du gav mig din Frelses Skjold, din højre støttede mig, din Nedladelse gjorde mig stor;  

-

  du skaffede Plads for mine Skridt, mine Ankler vaklede ikke.  

-

  Jeg jog mine Fjender, indhentede dem, vendte først om, da de var gjort til intet,  

-

  slog dem ned, så de ej kunde rejse sig, men lå faldne under min Fod.  

-

  Du omgjorded mig med Kraft til Kampen, mine Modstandere tvang du i Knæ for mig;  

-

  du slog mine Fjender på Flugt, mine Avindsmænd rydded jeg af Vejen.  

-

  De råbte, men ingen hjalp, til HERREN, han svared dem ikke.  

-

  Jeg knuste dem som Støv for Vinden, fejed dem bort som Gadeskarn.  

-

  Du friede mig af Folkekampe, du satte mig til Folkeslags Høvding; nu tjener mig ukendte Folk;  

-

  hører de om mig, lyder de mig, Udlandets Sønner kryber for mig;  

-

  Udlandets Sønner vansmægter, slæber sig frem af deres Skjul.  

-

  HERREN lever, højlovet min Klippe, ophøjet være min Frelses Gud,  

-

  den Gud, som giver mig Hævn, tvinger Folkeslag under min Fod  

-

  og frier mig fra mine vrede Fjender! Du ophøjer mig over mine Modstandere, fra Voldsmænd frelser du mig.  

-

  HERRE, derfor priser jeg dig blandt Folkene og lovsynger dit Navn,  

-

  du, som kraftig hjælper din Konge og viser din Salvede Miskundhed, David og hans Æt evindelig.  

-