Chapter 19

  Himlen forkynder Guds Ære, Hvælvingen kundgør hans Hænders værk.  

-

  Dag bærer Bud til Dag, Nat lader Nat det vide.  

-

  Uden Ord og uden Tale, uden at Lyden høres,  

-

  når Himlens Røst over Jorden vide, dens Tale til Jorderigs Ende. På Himlen rejste han Solen et Telt;  

-

  som en Brudgom går den ud af sit Kammer, er glad som en Helt ved at løbe sin Bane,  

-

  rinder op ved Himlens ene Rand, og dens Omløb når til den anden. Intet er skjult for dens Glød.  

-

  HERRENs Lov er fuldkommen, kvæger Sjælen, HERRENs Vidnesbyrd holder, gør enfoldig viis,  

-

  HERRENs Forskrifter er rette, glæder Hjertet, HERRENs Bud er purt, giver Øjet Glans,  

-

  HERRENs Frygt er ren, varer evigt, HERRENs Lovbud er Sandhed, rette til Hobe,  

-

  kostelige fremfor Guld, ja fint Guld i Mængde, søde fremfor Honning og Kubens Saft.  

-

  Din Tjener tager og Vare på dem; at holde dem lønner sig rigt.  

-

  Hvo mærker selv, at han fejler? Tilgiv mig lønlige Brøst!  

-

  Værn også din Tjener mod frække, ej råde de over mig! Så bliver jeg uden Lyde og fri for svare Synder.  

-

  Lad min Munds Ord være dig til Behag, lad mit Hjertes Tanker nå frem for dit Åsyn, HERRE, min Klippe og min Genløser!  

-