Chapter 21

  HERRE, Kongen er glad ved din Vælde, hvor frydes han højlig over din Frelse!  

-

  Hvad hans Hjerte ønskede, gav du ham, du afslog ikke hans Læbers Bøn. - Sela.  

-

  Du kom ham i Møde med rig Velsignelse, satte en Krone af Guld på hans Hoved.  

-

  Han bad dig om Liv, og du gav ham det, en Række af Dage uden Ende.  

-

  Stor er hans Glans ved din Frelse, Højhed og Hæder lægger du på ham.  

-

  Ja, evig Velsignelse gav du ham, med Fryd for dit Åsyn glæded du ham.  

-

  Thi Kongen stoler på HERREN, ved den Højestes Nåde rokkes han ikke.  

-

  Til alle dine Fjender når din Hånd, din højre når dine Avindsmænd.  

-

  Du gør dem til et luende Bål, når du viser dig; HERREN sluger dem i sin Vrede. Ild fortærer dem.  

-

  Du rydder bort deres Frugt af Jorden, deres Sæd blandt Menneskens Børn.  

-

  Thi de søger at volde dig ondt, spinder Rænker, men evner intet;  

-

  thi du slår dem på Flugt, med din Bue sigter du mod deres Ansigt.  

-

  HERRE, stå op i din Vælde, med Sang og med Spil vil vi prise dit Storværk!  

-