| Chapter 26 |
1 |
Skaf mig ret o Herre, thi jeg vandrer i Uskyld, stoler på HERREN uden at vakle. -
|
2 |
Ransag mig, HERRE, og prøv mig, gransk mine Nyrer og mit Hjerte; -
|
3 |
thi din Miskundhed står mig for Øje, jeg vandrer i din Sandhed. -
|
4 |
Jeg tager ej Sæde blandt Løgnere, blandt falske kommer jeg ikke. -
|
5 |
Jeg hader de ondes Forsamling, hos gudløse sidder jeg ej. -
|
6 |
Jeg tvætter mine Hænder i Renhed, at jeg kan vandre omkring dit Alter, HERRE, -
|
7 |
for at istemme Takkesang, fortælle om alle dine Undere. -
|
8 |
HERRE, jeg elsker dit Hus, det Sted, hvor din Herlighed bor. -
|
9 |
Bortriv ikke min Sjæl med Syndere, mit Liv med blodstænkte Mænd, -
|
10 |
i hvis Hænder er Skændselsdåd, hvis højre er fuld af Bestikkelse. -
|
11 |
Jeg har jo vandret i Uskyld, forløs mig og vær mig nådig! -
|
12 |
Min Fod står på den jævne Grund, i Forsamlinger vil jeg love HERREN. -
|