Chapter 41

  Salig den Mand, der tager sig af de svage, ham frelser HERREN på Ulykkens Dag;  

-

  HERREN vogter ham, holder ham i Live, det går ham vel i Landet, han giver ham ikke i Fjendevold.  

-

  På Sottesengen står HERREN ham bi, hans Smertensleje gør du ham let.  

-

  Så siger jeg da: Vær mig nådig, HERRE, helbred min Sjæl, jeg har syndet mod dig!  

-

  Mine Fjender ønsker mig ondt: "Hvornår mon han dør og hans Navn udslettes?"  

-

  Kommer en i Besøg, så fører han hyklerisk Tale, hans Hjerte samler på ondt, og så går han bort og taler derom.  

-

  Mine Avindsmænd hvisker sammen imod mig, alle regner de med, at det går mig ilde:  

-

  "En dødelig Sot har grebet ham; han ligger der - kommer aldrig op!"  

-

  Endog min Ven, som jeg stolede på, som spiste mit Brød, har løftet Hælen imod mig.  

-

  Men du, o HERRE, vær mig nådig og rejs mig, så jeg kan øve Gengæld imod dem.  

-

  Deraf kan jeg kende, at du har mig kær, at min Fjende ikke skal juble over mig.  

-

  Du holder mig oppe i Kraft af min Uskyld, lader mig stå for dit Åsyn til evig Tid.  

-

  Lovet være HERREN, Israels Gud, fra Evighed og til Evighed, Amen, Amen!  

-