| Chapter 57 |
2 |
Vær mig nådig, Gud, vær mig nådig, thi hos dig har min Sjæl søgt Ly; i dine Vingers Skygge søger jeg Ly, til Ulykken er drevet over. -
|
3 |
Gud, den Højeste, påkalder jeg, den Gud, der gør vel imod mig; -
|
4 |
han sender mig Hjælp fra Himlen og frelser min Sjæl fra dem, som vil mig til Livs. Gud sender sin Nåde og Trofasthed. -
|
5 |
Jeg må ligge midt iblandt Løver, bo mellem Folk, der spyr Ild, hvis Tænder er Spyd og Pile, hvis Tunge er hvas som et Sværd. -
|
6 |
Løft dig, o Gud, over Himlen, din Herlighed være over al Jorden! -
|
7 |
Et Net har de udspændt for mine Skridt, deres egen Fod skal hildes deri; en Grav har de gravet foran mig, selv skal de falde deri. - Sela. -
|
8 |
Mit Hjerte er trøstigt, Gud, mit Hjerte er trøstigt; jeg vil synge og lovprise dig, -
|
9 |
vågn op, min Ære! Harpe og Citer vågn op, jeg vil vække Morgenrøden. -
|
10 |
Jeg vil takke dig, Herre, blandt Folkeslag, prise dig blandt Folkefærd; -
|
11 |
thi din Miskundhed når til Himlen, din Sandhed til Skyerne. -
|
12 |
Løft dig, o Gud, over Himlen, din Herlighed være over al Jorden! -
|