Chapter 69

  Frels mig Gud, thi Vandene når mig til Sjælen,  

-

  jeg er sunket i bundløst Dynd, hvor der intet Fodfæste er, kommet i Vandenes Dyb, og Strømmen går over mig;  

-

  træt har jeg skreget mig, Struben brænder, mit Øje er mat af at bie på min Gud;  

-

  flere end mit Hoveds Hår er de, der hader mig uden Grund, mange er de, som vil mig til Livs, uden Skel er mig fjendske; hvad jeg ikke har ranet, skal jeg dog erstatte!  

-

  Gud, du kender min Dårskab, min Skyld er ej skjult for dig.  

-

  Lad mig ej bringe Skam over dem, som bier på dig, o Herre, Hærskarers HERRE, lad mig ej bringe Skændsel over dem der søger dig, Israels Gud!  

-

  Thi for din Skyld bærer jeg Spot, mit Åsyn dækkes af Skændsel;  

-

  fremmed er jeg for mine Brødre en Udlænding for min Moders Sønner.  

-

  Thi Nidkærhed for dit Hus har fortæret mig, Spotten mod dig er faldet på mig:  

-

  jeg spæged min Sjæl med Faste, og det blev mig til Spot;  

-

  i Sæk har jeg klædt mig, jeg blev dem et Mundheld.  

-

  De, der sidder i Porten, taler om mig, ved Drikkelagene synger de om mig.  

-

  Men jeg beder, HERRE, til dig i Nådens Tid, o Gud, i din store Miskundhed svare du mig!  

-

  Frels mig med din trofaste Hjælp fra Dyndet, at jeg ikke skal synke; red mig fra dem, der hader mig, fra Vandenes Dyb,  

-

  lad Strømmen ikke gå over mig; lad Dybet ikke sluge mig eller Brønden lukke sig over mig.  

-

  Svar mig, HERRE, thi god er din Nåde, vend dig til mig efter din store Barmhjertighed;  

-

  dit Åsyn skjule du ej for din Tjener, thi jeg er i Våde, skynd dig og svar mig;  

-

  kom til min Sjæl og løs den, fri mig for mine Fjenders Skyld!  

-

  Du ved, hvorledes jeg smædes og bærer Skam og Skændsel; du har Rede på alle mine Fjender.  

-

  Spot har ulægeligt knust mit Hjerte; jeg bied forgæves på Medynk, på Trøstere uden at finde;  

-

  de gav mig Malurt at spise og slukked min Tørst med Eddike.  

-

  Lad Bordet foran dem blive en Snare, deres Takofre blive en Fælde;  

-

  lad Øjnene slukkes, så Synet svigter, lad Lænderne altid vakle!  

-

  Din Vrede udøse du over dem din glødende Harme nå dem;  

-

  deres Teltlejr blive et Øde, og ingen bo i deres Telte!  

-

  Thi de forfølger den, du slog, og øger Smerten for dem, du såred.  

-

  Tilregn dem hver eneste Brøde lad dem ikke få Del i din Retfærd;  

-

  lad dem slettes af Livets Bog, ej optegnes blandt de retfærdige!  

-

  Men mig, som er arm og lidende, bjærge din Frelse, o Gud!  

-

  Jeg vil prise Guds Navn med Sang og ophøje ham med Tak;  

-

  det er mer for HERREN end Okser end Tyre med Horn og Klove!  

-

  Når de ydmyge ser det, glæder de sig; I, som søger Gud, eders Hjerte oplives!  

-

  Thi HERREN låner de fattige Øre, han agter ej fangne Venner ringe.  

-

  Himmel og Jord skal prise ham, Havet og alt, hvad der rører sig der;  

-

  thi Gud vil frelse Zion og opbygge Judas Byer; der skal de bo og tage det i Eje;  

-

  hans Tjeneres Afkom skal arve det, de, der elsker hans Navn, skal bo deri.  

-