Chapter 72

  Gud, giv Kongen din ret, Kongesønnen din retfærd,  

-

  så han dømmer dit Folk med Retfærdighed og dine arme med Ret!  

-

  Da bærer Bjerge og Høje Fred for Folket i Retfærd.  

-

  De arme blandt Folket skaffer han Ret, han bringer de fattige Frelse, og han slår Voldsmanden ned.  

-

  Han skal leve, så længe Solen lyser og Månen skinner, fra Slægt til Slægt.  

-

  Han kommer som Regn på slagne Enge, som Regnskyl, der væder Jorden;  

-

  i hans dage blomstrer Retfærd, og dyb Fred råder, til Månen forgår.  

-

  Fra Hav til Hav skal han herske, fra Floden til Jordens Ender;  

-

  hans Avindsmænd bøjer knæ for ham, og hans Fjender slikker Støvet;  

-

  Konger fra Tarsis og fjerne Strande frembærer Gaver, Sabas og Sebas Konger kommer med Skat;  

-

  alle Konger skal bøje sig for ham, alle Folkene være hans Tjenere.  

-

  Thi han skal redde den fattige, der skriger om Hjælp, den arme, der savner en Hjælper,  

-

  ynkes over ringe og fattig og frelse fattiges Sjæle;  

-

  han skal fri deres Sjæle fra Uret og vold, deres Blod er dyrt i hans Øjne.  

-

  Måtte han leve og Guld fra Saba gives ham! De skal bede for ham bestandig, velsigne ham Dagen igennem.  

-

  Korn skal der være i Overflod i Landet, på Bjergenes Top; som Libanon skal dets Afgrøde bølge og Folk spire frem af Byen som Jordens Urter.  

-

  Velsignet være hans Navn evindelig, hans Navn skal leve, mens Solen skinner. Ved ham skal man velsigne sig, alle Folk skal prise ham lykkelig!  

-

  Lovet være Gud HERREN, Israels Gud som ene gør Undergerninger,  

-

  og lovet være hans herlige Navn evindelig; al Jorden skal fyldes af hans Herlighed. Amen, Amen!  

-

  Her ender Davids, Isajs Søns, Bønner.  

-