| Chapter 91 |
1 |
Den der sidder i den Højestes Skjul og dvæler i den Almægtiges Skygge, -
|
2 |
siger til HERREN: Min Tilflugt, min Klippeborg, min Gud, på hvem jeg stoler. -
|
3 |
Thi han frier dig fra Fuglefængerens Snare, fra ødelæggende Pest; -
|
4 |
han dækker dig med sine Fjedre, under hans Vinger finder du Ly, hans Trofasthed er Skjold og Værge. -
|
5 |
Du frygter ej Nattens Rædsler, ej Pilen der flyver om Dagen -
|
6 |
ej Pesten, der sniger i Mørke, ej Middagens hærgende Sot. -
|
7 |
Falder end tusinde ved din Side, ti Tusinde ved din højre Hånd, til dig når det ikke hen; -
|
8 |
du ser det kun med dit Øje, er kun Tilskuer ved de gudløses Straf; -
|
9 |
(thi du, HERRE, er min Tilflugt) den Højeste tog du til Bolig. -
|
10 |
Der times dig intet ondt, dit Telt kommer Plage ej nær; -
|
11 |
thi han byder sine Engle at vogte dig på alle dine Veje; -
|
12 |
de skal bære dig på deres Hænder, at du ikke skal støde din Fod på nogen Sten; -
|
13 |
du skal træde på Slanger og Øgler, trampe på Løver og Drager. -
|
14 |
"Da han klynger sig til mig, frier jeg ham ud, jeg bjærger ham, thi han kender mit Navn; -
|
15 |
kalder han på mig, svarer jeg ham, i Trængsel er jeg hos ham, jeg frier ham og giver ham Ære: -
|
16 |
med et langt Liv mætter jeg ham og lader ham skue min Frelse!" -
|