Chapter 91

  Den der sidder i den Højestes Skjul og dvæler i den Almægtiges Skygge,  

-

  siger til HERREN: Min Tilflugt, min Klippeborg, min Gud, på hvem jeg stoler.  

-

  Thi han frier dig fra Fuglefængerens Snare, fra ødelæggende Pest;  

-

  han dækker dig med sine Fjedre, under hans Vinger finder du Ly, hans Trofasthed er Skjold og Værge.  

-

  Du frygter ej Nattens Rædsler, ej Pilen der flyver om Dagen  

-

  ej Pesten, der sniger i Mørke, ej Middagens hærgende Sot.  

-

  Falder end tusinde ved din Side, ti Tusinde ved din højre Hånd, til dig når det ikke hen;  

-

  du ser det kun med dit Øje, er kun Tilskuer ved de gudløses Straf;  

-

  (thi du, HERRE, er min Tilflugt) den Højeste tog du til Bolig.  

-

  Der times dig intet ondt, dit Telt kommer Plage ej nær;  

-

  thi han byder sine Engle at vogte dig på alle dine Veje;  

-

  de skal bære dig på deres Hænder, at du ikke skal støde din Fod på nogen Sten;  

-

  du skal træde på Slanger og Øgler, trampe på Løver og Drager.  

-

  "Da han klynger sig til mig, frier jeg ham ud, jeg bjærger ham, thi han kender mit Navn;  

-

  kalder han på mig, svarer jeg ham, i Trængsel er jeg hos ham, jeg frier ham og giver ham Ære:  

-

  med et langt Liv mætter jeg ham og lader ham skue min Frelse!"  

-