Danske Bibelen

Psalms 98

Psalms

Return to Index

Chapter 99

1


 

  HERREN har vist, han er Konge, Folkene bæver, han troner på Keruber, Jorden skælver!  

 

 

-

1


 

  Råb af Fryd for HERREN, al jorden,  

 

 

-

1


 

  Om Nåde og Ret vil jeg synge, dig vil jeg lovsynge, Herre.  

 

 

-

1


 

  Min Sjæl, lov Herren, og alt i mig love hans hellige navn!  

 

 

-

1


 

  Min sjæl, lov Herren! Herren min Gud, du er såre stor! Du er klædt i Højhed og Herlighed,  

 

 

-

1


 

  Pris Herren, påkald hans navn, gør hans Gerninger kendte blandt Folkeslag!  

 

 

-

1


 

  Halleluja! Lov Herren, thi han er god, thi hans miskundhed varer evindelig!  

 

 

-

1


 

  Halleluja! Lov Herren, thi han er god, thi hans Miskundhed varer evindelig!  

 

 

-

1


 

  Du min Lovsangs Gud, vær ej tavs!  

 

 

-

1


 

  HERREN sagde til min Herre: "Sæt dig ved min højre hånd, til jeg lægger dine fjender som en skammel for dine fødder!"  

 

 

-

1


 

  Halleluja! jeg takker Herren af hele mit hjerte i oprigtiges kreds og i menighed!  

 

 

-

1


 

  Halleluja! Salig er den, der frygter Herren og ret har lyst til hans bud!  

 

 

-

1


 

  Halleluja! Pris, I Herrens tjenere, pris Herrens navn!  

 

 

-

1


 

  Halleluja! Da Israel drog fra Ægypten, Jakobs Hus fra det stammende Folk,  

 

 

-

1


 

  Ikke os, o Herre, ikke os, men dit navn, det give du ære for din Miskundheds og Trofastheds Skyld!  

 

 

-

1


 

  Halleluja! Jeg elsker Herren, thi han hører min røst, min tryglende bøn,  

 

 

-

1


 

  Halleluja! Lovsyng HERREN, alle I Folk, pris ham, alle Stammer,  

 

 

-

1


 

  Halleluja! Tak Herren, thi han er god, thi hans miskundhed varer evindelig.  

 

 

-

1


 

  Salige de, hvis Vandel er fulde, som vandrer i HERRENs Lov.  

 

 

-

1


 

  Jeg råbte til HERREN i Nød, og han svarede mig.  

 

 

-

1


 

  Jeg løfter mine Øjne til Bjergene: Hvorfra kommer min Hjælp?  

 

 

-

1


 

  Jeg frydede mig, da de sagde til mig: "Vi drager til HERRENs Hus!"  

 

 

-

1


 

  Jeg løfter mine Øjne til dig, som troner i Himlen!  

 

 

-

1


 

  Havde HERREN ej været med os - så siger Israel -  

 

 

-

1


 

  De der stoler På HERREN, er som Zions bjerg, der aldrig i evighed rokkes.  

 

 

-

1


 

  Da HERREN hjemførte Zions fanger, var vi som drømmende;  

 

 

-

1


 

  Dersom HERREN ikke bygger huset, er Bygmestrenes Møje forgæves, dersom HERREN ikke vogter Byen, våger Vægteren forgæves.  

 

 

-

1


 

  Salig enhver, som frygter Herren og går på hans veje!  

 

 

-

1


 

  Fra det dybe råber jeg til  

 

 

-

1


 

  Herre, mit hjerte er ikke hovmodigt, mine øjne er ikke stolte, jeg sysler ikke med store Ting, med Ting, der er mig for høje.  

 

 

-

1


 

  HERRE, kom David i Hu for al hans møje,  

 

 

-

1


 

  Se, hvor godt og lifligt er det, når brødre bor tilsammen:  

 

 

-

1


 

  Op og lov nu HERREN, alle HERRENs, som står i HERRENs Hus ved Nattetide!  

 

 

-

1


 

  Halleluja! Pris Herrens navn, pris det, I HERRENs Tjenere,  

 

 

-

1


 

  Halleluja! Tak HERREN, thi han er god; thi hans Miskundhed varer evindelig!  

 

 

-

1


 

  Ved Babels Floder, der sad vi og græd, når Zion randt os i hu.  

 

 

-

1


 

  Jeg vil prise dig HERRE, at hele lovsynge dig for Guderne;  

 

 

-

1


 

  HERRE, du ransager mig og kender mig!  

 

 

-

1


 

  HERRE, jeg råber til dig, il mig til hjælp, hør min Røst, når jeg råber til dig;  

 

 

-

1


 

  HERRE, hør min Bøn og lyt til min tryglen, bønhør mig i din Trofasthed, i din Retfærd,  

 

 

-

1


 

  Lovet være HERREN, min Klippe, som oplærer mine hænder til Strid mine Fingre til Krig,  

 

 

-

1


 

  Jeg vil ophøje dig, min Gud, min konge, evigt og alt love dit Navn.  

 

 

-

1


 

  Halleluja! Pris HERREN, min Sjæl!  

 

 

-

1


 

  Halleluja! Ja, det er godt at lovsynge vor Gud, ja, det er lifligt, lovsang sømmer sig.  

 

 

-

1


 

  Halleluja! Pris Herren i himlen, pris ham i det høje!  

 

 

-

1


 

  Halleluja! syng Herren en ny sang, hans Pris i de frommes Forsamling!  

 

 

-

1


 

  Halleluja! Pris Gud i hans Helligdom, pris ham i hans stærke Hvælving,  

 

 

-

2


 

  Stor er HERREN på Zion, ophøjet over alle Folkeslag;  

 

 

-

2


 

  tjener HERREN med Glæde, kom for hans Åsyn med Jubel!  

 

 

-

2


 

  Jeg vil agte på uskyldiges Vej, når den viser sig for mig, vandre i Hjertets Uskyld bag Hjemmets Vægge,  

 

 

-

2


 

  HERRE, lyt til min bøn, lad mit råb komme til dig,  

 

 

-

2


 

  Min Sjæl, lov HERREN, og glem ikke alle hans Velgerninger!  

 

 

-

2


 

  hyllet i Lys som en Kappe! Himlen spænder du ud som et Telt;  

 

 

-

2


 

  Syng og spil til hans Pris, tal om alle hans Undere;  

 

 

-

2


 

  Hvo kan opregne Herrens vældige gerninger, finde ord til at kundgøre al hans pris?  

 

 

-

2


 

  Så skal HERRENs genløste sige, de, han løste af Fjendens Hånd  

 

 

-

2


 

  Mit Hjerte er trøstigt, Gud, mit hjerte er trøstigt; jeg vil synge og lovprise dig, vågn op, min Ære!  

 

 

-

2


 

  Thi en gudløs, svigefuld Mund har de åbnet imod mig, taler mig til med Løgntunge,  

 

 

-

2


 

  Fra Zion udrækker HERREN din Vældes Spir; hersk midt iblandt dine Fjender!  

 

 

-

2


 

  Store er Herrens gerninger, gennemtænkte til bunds.  

 

 

-

2


 

  Hans Æt bliver mægtig på Jord, den oprigtiges Slægt velsignes;  

 

 

-

2


 

  Herrens navn være lovet fra nu og til evig tid;  

 

 

-

2


 

  da blev Juda hans Helligdom, Israel blev hans Rige.  

 

 

-

2


 

  Hvi skal Folkene sige: "Hvor er dog deres Gud?"  

 

 

-

2


 

  ja, han bøjed sit Øre til mig, jeg påkaldte HERRENs Navn.  

 

 

-

2


 

  thi stor er hans Miskundhed mod os, HERRENs Trofasthed varer evindelig! *19/b8 Salme 118  

 

 

-

2


 

  Israel sige: "Thi hans miskundhed varer evindelig!"  

 

 

-

2


 

  Salige de, der agter på hans Vidnesbyrd, søger ham af hele deres Hjerte.  

 

 

-

2


 

  HERRE, udfri min Sjæl fra Løgnelæber, fra den falske Tunge!  

 

 

-

2


 

  Fra HERREN kommer min Hjælp, fra Himlens og Jordens Skaber.  

 

 

-

2


 

  Så står vore Fødder da i dine Porte, Jerusalem,  

 

 

-

2


 

  Som trælles øjne følger deres Herres Hånd, som en Trælkvindes Øjne følger hendes Frues Hånd, så følger vore Øjne HERREN vor Gud, til han er os nådig.  

 

 

-

2


 

  havde Herren ej været med os, da Mennesker rejste sig mod os;  

 

 

-

2


 

  Jerusalem ligger hegnet af Bjerge; og HERREN hegner sit Folk fra nu og til evig Tid :  

 

 

-

2


 

  da fyldtes vor Mund med Latter, vor Tunge med Frydesang; da hed det blandt Folkene: "HERREN har gjort store Ting imod dem!"  

 

 

-

2


 

  Det er forgæves, I står årle op og går sent til Ro, ædende Sliddets Brød; alt sligt vil han give sin Ven i Søvne.  

 

 

-

2


 

  Dit Arbejdes Frugt skal du nyde, salig er du, det går dig vel!  

 

 

-

2


 

  De trængte mig hårdt fra min ungdom - så siger Israel - de trængte mig hårdt fra min Ungdom, men kued mig ikke.  

 

 

-

2


 

  o Herre hør min Røst! Lad dine Ører lytte til min tryglende Røst!  

 

 

-

2


 

  Nej, jeg har lullet og tysset min Sjæl; som afvant Barn hos sin Moder har min Sjæl det hos HERREN.  

 

 

-

2


 

  hvorledes han tilsvor HERREN, gav Jakobs Vældige et Løfte :  

 

 

-

2


 

  som kostelig Olie, der flyder fra Hovedet ned over Skægget, Arons Skæg, der bølger ned over Kjortelens Halslinning,  

 

 

-

2


 

  Løft eders Hænder mod Helligdommen og lov HERREN!  

 

 

-

2


 

  som står i HERRENs Hus, i vor Guds Huses Forgårde!  

 

 

-

2


 

  Tak Gudernes Gud; thi hans miskundhed varer evindelig!  

 

 

-

2


 

  Vi hængte vore Harper i Landets Pile.  

 

 

-

2


 

  jeg vil tilbede, vendt mod dit hellige Tempel, og mere end alt vil jeg prise dit Navn for din Miskundheds og Trofastheds Skyld; thi du har herliggjort dit Ord.  

 

 

-

2


 

  Du ved, når jeg står op, du fatter min Tanke i Frastand,  

 

 

-

2


 

  Red mig, HERRE, fra onde Mennesker, vær mig et Værn mod Voldsmænd,  

 

 

-

2


 

  som Røgoffer, gælde for dig min Bøn, mine løftede Hænder som Aftenoffer!  

 

 

-

2


 

  Jeg løfter min røst og råber til Herren, jeg løfter min Røst og trygler HERREN,  

 

 

-

2


 

  gå ikke i Rette med din Tjener, thi for dig er ingen, som lever, retfærdig!  

 

 

-

2


 

  min Miskundhed og min Fæstning, min Klippeborg, min Frelser, mit Skjold og den, jeg lider på, som underlægger mig Folkeslag!  

 

 

-

2


 

  Jeg vil love dig Dag efter Dag, evigt og altid prise dit Navn.  

 

 

-

2


 

  Jeg vil prise HERREN hele mit Liv, lovsynge min Gud, så længe jeg lever.  

 

 

-

2


 

  Herren bygger Jerusalem, han samler de spredte af Israel,  

 

 

-

2


 

  Pris ham, alle hans engle, pris ham, alle hans hærskarer,  

 

 

-

2


 

  Israel glæde sig over sin Skaber, over deres Konge fryde sig Zions Børn,  

 

 

-

2


 

  pris ham for hans vældige Gerninger, pris ham for hans mægtige Storhed;  

 

 

-

3


 

  de priser dit Navn, det store og frygtelige; hellig er han!  

 

 

-

3


 

  Kend, at HERREN er Gud! Han skabte os, vi er hans, hans Folk og den Hjord, han vogter.  

 

 

-

3


 

  på Niddingsdåd lader jeg aldrig mit Øje hvile. Jeg hader den, der gør ondt, han er ej i mit Følge;  

 

 

-

3


 

  skjul dog ikke dit Åsyn for mig; den Dag jeg stedes i Nød, bøj da dit Øre til mig; når jeg kalder, så skynd dig og svar mig!  

 

 

-

3


 

  Han, som tilgiver alle dine Misgerninger og læger alle dine Sygdomme,  

 

 

-

3


 

  du hvælver din Højsal i Vandene, gør Skyerne til din Vogn, farer frem på Vindens Vinger;  

 

 

-

3


 

  ros jer af hans hellige Navn, eders Hjerte glæde sig, I, som søger HERREN;  

 

 

-

3


 

  Salige de, der holder på ret, som altid øver retfærdighed!  

 

 

-

3


 

  og samlede ind fra Landene, fra Øst og Vest, fra Nord og fra Havet.  

 

 

-

3


 

  Harpe og Citer, vågn op, jeg vil vække Morgenrøden.  

 

 

-

3


 

  med hadske Ord omringer de mig og strider imod mig uden Grund;  

 

 

-

3


 

  Dit Folk møder villigt frem på din Vældes Dag; i hellig Prydelse kommer dit unge Mandskab til dig, som Dug af Morgenrødens Moderskød.  

 

 

-

3


 

  Hans værk er højhed og herlighed, hans retfærd bliver til evig tid.  

 

 

-

3


 

  Velstand og Rigdom er i hans Hus, hans Retfærdighed varer evindelig.  

 

 

-

3


 

  fra sol i opgang til sol i bjærge være Herrens navn lovpriset!  

 

 

-

3


 

  Havet så det og flyede, Jordan trak sig tilbage,  

 

 

-

3


 

  Vor Gud, han er i Himlen; alt, hvad han vil, det gør han!  

 

 

-

3


 

  Dødens Bånd omspændte mig, Dødsrigets Angster greb mig, i Trængsel og Nød var jeg stedt.  

 

 

-

3


 

  Arons Hus sige: "Thi hans Miskundhed varer evindelig!"  

 

 

-

3


 

  de, som ikke gør Uret, men vandrer på hans Veje.  

 

 

-

3


 

  Der ramme dig dette og hint, du falske Tunge!  

 

 

-

3


 

  Din fod vil han ej lade vakle, ej blunder han, som bevarer dig;  

 

 

-

3


 

  Jerusalem bygget som Staden, hvor Folket samles;  

 

 

-

3


 

  Forbarm dig over os, HERRE, forbarm dig! Thi overmætte er vi af Spot,  

 

 

-

3


 

  så havde de slugt os levende, da deres Vrede optændtes mod os;  

 

 

-

3


 

  Han lader ej Gudløsheds Herskerskerstav tynge retfærdiges Lod, at retfærdige ikke skal udrække Hånden til Uret.  

 

 

-

3


 

  HERREN har gjort store Ting imod os, og vi blev glade.  

 

 

-

3


 

  Se, Sønner er HERRENs Gave, Livsens Frugt er en Løn.  

 

 

-

3


 

  Som en frugtbar Vinranke er din Hustru inde i dit Hus, som Oliekviste er dine Sønner rundt om dit Bord.  

 

 

-

3


 

  Plovmænd pløjed min Ryg, trak lange Furer;  

 

 

-

3


 

  Tog du Vare, HERRE, på Misgerninger, Herre, hvo kunde da bestå?  

 

 

-

3


 

  Israel, bi på HERREN fra nu og til evig Tid! *19/d2 Salme 132  

 

 

-

3


 

  "Jeg træder ej ind i mit Huses Telt, jeg stiger ej op på mit Leje,  

 

 

-

3


 

  som Hermons Dug, der falder på Zions Bjerge. Thi der skikker HERREN Velsignelse ned, Liv til evig Tid. *19/d4 Salme 134  

 

 

-

3


 

  HERREN velsigne dig fra Zion, han, som skabte Himmel og Jord. *19/d5 Salme 135  

 

 

-

3


 

  Pris HERREN, thi god er HERREN, lovsyng hans Navn, thi lifligt er det.  

 

 

-

3


 

  Tak Herrens Herre; thi hans miskundhed varer evindelig!  

 

 

-

3


 

  Thi de, der havde bortført os, bad os synge, vore Bødler bad os være glade: "Syng os af Zions Sange!"  

 

 

-

3


 

  Den Dag jeg råbte, svared du mig, du gav mig Mod, i min Sjæl kom Styrke.  

 

 

-

3


 

  du har Rede på, hvor jeg går eller ligger, og alle mine Veje kender du grant.  

 

 

-

3


 

  der pønser på ondt i Hjertet og daglig ægger til Strid.  

 

 

-

3


 

  HERRE, sæt Vagt ved min Mund, vogt mine Læbers Dør!  

 

 

-

3


 

  udøser min Klage for ham, udtaler min Nød for ham.  

 

 

-

3


 

  Thi Fjender forfølger min Sjæl, de træder mit Liv i Støvet, lader mig bo i Mørke som de, der for længst er døde.  

 

 

-

3


 

  HERRE, hvad er et Menneske, at du kendes ved det, et Menneskebarn, at du agter på ham?  

 

 

-

3


 

  Stor og højlovet er HERREN, hans Storhed kan ikke ransages.  

 

 

-

3


 

  Sæt ikke eders Lid til Fyrster, til et Menneskebarn, der ikke kan hjælpe!  

 

 

-

3


 

  han læger dem, hvis Hjerte er sønderknust, og forbinder deres Sår;  

 

 

-

3


 

  pris ham, sol og måne, pris ham, hver lysende stjerne,  

 

 

-

3


 

  de skal prise hans Navn under Dans, lovsynge ham med Pauke og Citer;  

 

 

-

3


 

  pris ham med Hornets Klang, pris ham med Harpe og Citer,  

 

 

-

4


 

  Du er en Konge, der elsker Retfærd, Retten har du grundfæstet, i Jakob, øved du Ret og Retfærd.  

 

 

-

4


 

  Gå ind i hans Porte med Takkesang, med Lovsange ind i hans Forgårde, tak ham og lov hans Navn!  

 

 

-

4


 

  det falske Hjerte må holde sig fra mig, den onde kender jeg ikke;  

 

 

-

4


 

  Thi mine Dage svinder som Røg, mine Ledemod brænder som Ild;  

 

 

-

4


 

  han, som udløser dit Liv fra Graven og kroner dig med Miskundhed og Barmhjertighed,  

 

 

-

4


 

  Vindene gør du til Sendebud, Ildsluer til dine Tjenere!  

 

 

-

4


 

  spørg efter HERREN og hans magt, søg bestandig hans Åsyn;  

 

 

-

4


 

  Husk os, Herre, når dit folk finder nåde, lad os få godt af din frelse,  

 

 

-

4


 

  I den øde Ørk for de vild, fandt ikke Vej til beboet By,  

 

 

-

4


 

  Jeg vil takke dig, HERRE, blandt Folkeslag, lovprise dig blandt Folkefærd;  

 

 

-

4


 

  til Løn for min Kærlighed er de mig fjendske, skønt jeg er idel Bøn;  

 

 

-

4


 

  HERREN har svoret og angrer det ej: "Du er Præst evindelig på Melkizedeks Vis."  

 

 

-

4


 

  Han har sørget for, at hans undere mindes, nådig og barmhjertig er Herren.  

 

 

-

4


 

  For den oprigtige oprinder Lys i Mørke; han er mild, barmhjertig retfærdig.  

 

 

-

4


 

  Over alle folk er Herren ophøjet, hans herlighed højt over himlene.  

 

 

-

4


 

  Bjergene sprang som Vædre, Højene hopped som Lam.  

 

 

-

4


 

  Deres Billeder er Sølv og Guld, Værk af Menneskehænder;  

 

 

-

4


 

  Jeg påkaldte HERRENs Navn: "Ak, HERRE, frels min Sjæl!"  

 

 

-

4


 

  De, som frygter HERREN, sige: "Thi hans Miskundhed varer evindelig!"  

 

 

-

4


 

  Du har givet dine Befalinger, for at de nøje skal holdes.  

 

 

-

4


 

  Den stærkes Pile er hvæsset ved glødende Gyvel.  

 

 

-

4


 

  nej, han blunder og sover ikke, han, som bevarer Israel.  

 

 

-

4


 

  thi did op drager Stammerne, HERRENs Stammer en Vedtægt for Israel om at prise HERRENs Navn.  

 

 

-

4


 

  overmæt er vor Sjæl af de sorgløses Hån, de stoltes Spot! *19/c4 Salme 124  

 

 

-

4


 

  så havde Vandene overskyllet os, en Strøm var gået over vor Sjæl,  

 

 

-

4


 

  HERRE, vær god mod de gode, de oprigtige af Hjertet;  

 

 

-

4


 

  Vend, o Herre, vort Fangenskab, som Sydlandets Strømme!  

 

 

-

4


 

  Som Pile i Krigerens Hånd er Sønner, man får i sin Ungdom.  

 

 

-

4


 

  Se, så velsignes den Mand, der frygter HERREN.  

 

 

-

4


 

  retfærdig er HERREN, han overskar de gudløses Reb.  

 

 

-

4


 

  Men hos dig er der Syndsforladelse, at du må frygtes.  

 

 

-

4


 

  under ikke mine Øjne Søvn, ikke mine Øjenlåg Hvile,  

 

 

-

4


 

  Thi HERREN udvalgte Jakob, Israel til sin Ejendom.  

 

 

-

4


 

  Han, der ene gør store undere; thi hans miskundhed varer evindelig!  

 

 

-

4


 

  Hvor kan vi synge HERRENs Sange på fremmed Grund?  

 

 

-

4


 

  Alle Jordens Konger skal prise dig, HERRE, når de hører din Munds Ord,  

 

 

-

4


 

  Thi før Ordet er til på min Tunge, se, da ved du det, HERRE, til fulde.  

 

 

-

4


 

  De hvæsser Tungen som Slanger, har Øglegift under deres Læber. - Sela.  

 

 

-

4


 

  Bøj ikke mit Hjerte til ondt, til at gøre gudløs Gerning sammen med Udådsmænd; deres lækre Mad vil jeg ikke smage.  

 

 

-

4


 

  Når Ånden vansmægter i mig, kender du dog min Sti. På Vejen, ad hvilken jeg vandrer, lægger de Snarer for mig.  

 

 

-

4


 

  Ånden hensygner i mig, mit Hjerte stivner i Brystet.  

 

 

-

4


 

  Mennesket er som et Åndepust, dets Dage som svindende Skygge.  

 

 

-

4


 

  Slægt efter Slægt lovpriser dine Værker, forkynder dine vældige Gerninger.  

 

 

-

4


 

  Hans Ånd går bort, han bliver til Jord igen, hans Råd er bristet samme Dag.  

 

 

-

4


 

  han fastsætter Stjemernes Tal og giver dem alle Navn.  

 

 

-

4


 

  pris ham, himlenes himle og vandene over himlene!  

 

 

-

4


 

  thi HERREN har Behag i sit Folk, han smykker de ydmyge med Frelse.  

 

 

-

4


 

  pris ham med Pauke og Dans, pris ham med Strengeleg og Fløjte,  

 

 

-

5


 

  Ophøj HERREN vor Gud, bøj eder for hans Fødders Skammel; hellig er han!  

 

 

-

5


 

  Thi god er HERREN, hans Miskundhed varer evindelig, fra Slægt til Slægt hans Trofasthed! *19/a1 Salme 101  

 

 

-

5


 

  den, der sværter sin Næste, udrydder jeg; den opblæste og den hovmodige tåler jeg ikke.  

 

 

-

5


 

  mit Hjerte er svedet og - visnet som Græs, thi jeg glemmer at spise mit Brød.  

 

 

-

5


 

  han, som mætter din Sjæl med godt, så du bliver ung igen som Ørnen!  

 

 

-

5


 

  Du fæsted Jorden på dens Grundvolde, aldrig i Evighed rokkes den;  

 

 

-

5


 

  kom i Hu de Undere, han gjorde, hans Tegn og hans Munds Domme,  

 

 

-

5


 

  at vi må se dine udvalgtes lykke, glæde os ved dit folks glæde og med din arvelod prise vor lykke!  

 

 

-

5


 

  de led både Sult og Tørst, deres Sjæl var ved at vansmægte;  

 

 

-

5


 

  thi din Miskundhed når til Himlen, din Sandhed til Skyerne.  

 

 

-

5


 

  de gør mig ondt for godt, gengælder min Kærlighed med Had.  

 

 

-

5


 

  Herren ved din højre knuser Konger på sin Vredes Dag,  

 

 

-

5


 

  Dem, der frygter ham, giver han føde, han kommer for evigt sin pagt i hu.  

 

 

-

5


 

  Salig den, der ynkes og låner ud og styrer sine Sager med Ret;  

 

 

-

5


 

  Hvo er som HERREN vor Gud, som rejste sin Trone i det høje  

 

 

-

5


 

  Hvad fejler du, Hav, at du flyr, Jordan, hvi går du tilbage,  

 

 

-

5


 

  de har Mund, men taler ikke, Øjne, men ser dog ej;  

 

 

-

5


 

  Nådig er HERREN og retfærdig, barmhjertig, det er vor Gud;  

 

 

-

5


 

  Jeg påkaldte HERREN i Trængslen, HERREN svared og førte mig ud i åbent Land.  

 

 

-

5


 

  O, måtte jeg vandre med faste Skridt, så jeg holder dine Vedtægter!  

 

 

-

5


 

  Ve mig, at jeg må leve som fremmed i Mesjek, bo iblandt Kedars Telte!  

 

 

-

5


 

  HERREN er den, som bevarer dig, HERREN er din Skygge ved din højre;  

 

 

-

5


 

  Thi der står Dommersæder, Sæder for Davids Hus.  

 

 

-

5


 

  over vor Sjæl var de gået, de vilde Vande.  

 

 

-

5


 

  men dem, der slår ind på krogveje, dem bortdrive HERREN tillige med Udådsmænd. Fred over Israel! *19/c6 Salme 126  

 

 

-

5


 

  De; som sår med Gråd, skal høste med Frydesang;  

 

 

-

5


 

  Salig den Mand, som fylder sit Kogger med dem; han beskæmmes ej, når han taler med Fjender i Porten. *19/c8 Salme 128  

 

 

-

5


 

  HERREN velsigne dig fra Zion, at du må se Jerusalems Lykke alle dit Livs Dage  

 

 

-

5


 

  Alle, som hader Zion, skal vige med Skam,  

 

 

-

5


 

  Jeg håber.på HERREN, min Sjæl håber på hans Ord,  

 

 

-

5


 

  før jeg har fundet HERREN et Sted, Jakobs Vældige en Bolig!"  

 

 

-

5


 

  Ja, jeg ved, at HERREN er stor, vor Herre er større end alle Guder.  

 

 

-

5


 

  Som skabte Himlen med indsigt; thi hans miskundhed varer evindelig!  

 

 

-

5


 

  Jerusalem, glemmer jeg dig, da visne min højre!  

 

 

-

5


 

  og synge om HERRENs Veje; thi stor er HERRENs Ære,  

 

 

-

5


 

  Bagfra og forfra omslutter du mig, du lægger din Hånd på mig.  

 

 

-

5


 

  Vogt mig, HERRE, for gudløses Hånd, vær mig et Værn mod Voldsmænd, som pønser på at bringe mig til Fald.  

 

 

-

5


 

  Slår en retfærdig mig, så er det Kærlighed; revser han mig, er det Olie for Hovedet, ej skal mit Hoved vise det fra sig, end sætter jeg min Bøn imod deres Ondskab.  

 

 

-

5


 

  Jeg skuer til højre og spejder, men ingen vil kendes ved mig, afskåret er mig hver Tilflugt, ingen bryder sig om min Sjæl.  

 

 

-

5


 

  Jeg kommer fordums Dage i Hu, tænker på alle dine Gerninger, grunder på dine Hænders Værk.  

 

 

-

5


 

  HERRE, sænk din Himmel, stig ned og rør ved Bjergene, så at de ryger;  

 

 

-

5


 

  De taler om din Højheds herlige Glans, jeg vil synge om dine Undere;  

 

 

-

5


 

  Salig den, hvis Hjælp er Jakobs Gud, hvis Håb står til HERREN hans Gud,  

 

 

-

5


 

  Vor Herre er stor og vældig, hans Indsigt er uden Mål;  

 

 

-

5


 

  De skal prise Herrens navn, thi han bød, og de blev skabt;  

 

 

-

5


 

  De fromme skal juble med Ære, synge på deres Lejer med Fryd,  

 

 

-

5


 

  pris ham med klingre Cymbler, pris ham med gjaldende Cymbler;  

 

 

-

6


 

  Moses og Aron er blandt hans Præster og Samuel blandt dem, der påkalder hans Navn; de råber til HERREN, han svarer;  

 

 

-

6


 

  Til Landets trofaste søger mit Øje, hos mig skal de bo; den, der vandrer uskyldiges Vej, skal være min Tjener;  

 

 

-

6


 

  Under min Stønnen klæber mine Ben til Huden;  

 

 

-

6


 

  HERREN øver Retfærdighed og Ret mod alle fortrykte.  

 

 

-

6


 

  Verdensdybet hylled den til som en Klædning, Vandene stod over Bjerge.  

 

 

-

6


 

  I, hans Tjener Abrahams Sæd, hans udvalgte, Jakobs Sønner!  

 

 

-

6


 

  Vi syndede som vore Fædre, handlede ilde og gudløst.  

 

 

-

6


 

  men de råbte til HERREN i Nøden, han frelste dem at deres Trængsler  

 

 

-

6


 

  Løft dig, o Gud, over Himlen, din Herlighed være over al Jorden!  

 

 

-

6


 

  Straf ham for hans Gudløshed, lad en Anklager stå ved hans højre,  

 

 

-

6


 

  blandt Folkene holder han Dom, fylder op med døde, knuser Hoveder viden om Lande.  

 

 

-

6


 

  Han viste sit folk sine vældige gerninger, da han gav dem folkenes eje.  

 

 

-

6


 

  thi han rokkes aldrig i Evighed, den retfærdige ihukommes for evigt;  

 

 

-

6


 

  og skuer ned i det dybe - i Himlene og på Jorden -  

 

 

-

6


 

  hvi springer I Bjerge som Vædre, hvi hopper I Høje som Lam?  

 

 

-

6


 

  de har Ører, men hører ikke, Næse men lugter dog ej;  

 

 

-

6


 

  HERREN vogter enfoldige, jeg var ringe, dog frelste han mig.  

 

 

-

6


 

  HERREN, er med mig, jeg frygter ikke, hvad kan Mennesker gøre mig?  

 

 

-

6


 

  Da skulde jeg ikke blive til - Skamme, thi jeg så hen til alle dine Bud.  

 

 

-

6


 

  Min Sjæl har længe nok boet blandt Folk, som hader Fred.  

 

 

-

6


 

  Solen stikker dig ikke om Dagen, og Månen ikke om Natten;  

 

 

-

6


 

  Bed om Jerusalems Fred! Ro finde de, der elsker dig!  

 

 

-

6


 

  Lovet være HERREN, som ej gav os hen, deres Tænder til Rov!  

 

 

-

6


 

  de går deres Gang med Gråd, når de udstrør Sæden, med Frydesang kommer de hjem, bærende deres Neg. *19/c7 Salme 127  

 

 

-

6


 

  og se dine Sønners Sønner! Fred over Israel! *19/c9 Salme 129  

 

 

-

6


 

  blive som Græs på Tage, der visner, førend det skyder Strå,  

 

 

-

6


 

  på Herren bier min Sjæl mer end Vægter på Morgen, Vægter på Morgen.  

 

 

-

6


 

  "Se, i Efrata hørte vi om den, fandt den på Ja`ars Mark;  

 

 

-

6


 

  HERREN gør alt, hvad han vil, i Himlene og på Jorden, i Have og alle Verdensdyb.  

 

 

-

6


 

  Som bredte jorden på vandet; thi hans miskundhed varer evindelig!  

 

 

-

6


 

  Min Tunge hænge ved Ganen, om ikke jeg ihukommer dig, om ikke jeg sætter Jerusalem over min højeste Glæde!  

 

 

-

6


 

  thi HERREN er ophøjet, ser til den ringe, han kender den stolte i Frastand.  

 

 

-

6


 

  At fatte det er mig for underfuldt, for højt, jeg evner det ikke!  

 

 

-

6


 

  Hovmodige lægger Snarer og Strikker for mig, breder et Net for min Fod, lægger Fælder for mig ved Vejen. - Sela.  

 

 

-

6


 

  Ned ad Klippens Skrænter skal Dommerne hos dem styrtes, og de skal høre, at mine Ord er liflige.  

 

 

-

6


 

  HERRE, jeg råber til dig og siger: Du er min Tilflugt, min Del i de levendes Land!  

 

 

-

6


 

  Jeg udbreder Hænderne mod dig, som et tørstigt Land så længes min Sjæl efter dig. - Sela.  

 

 

-

6


 

  slyng Lynene ud og adsplit Fjenderne, send dine Pile og indjag dem Rædsel;  

 

 

-

6


 

  de taler om dine ræddelige Gerningers Vælde, om din Storhed vil jeg vidne;  

 

 

-

6


 

  som skabte Himmel og Jord, Havet og alf, hvad de rummer, som evigt bevarer sin Trofasthed  

 

 

-

6


 

  HERREN holder de ydmyge oppe, til Jorden bøjer han gudløse.  

 

 

-

6


 

  han gav dem deres plads for evigt, han gav en lov, som de ej overtræder!  

 

 

-

6


 

  med Lovsang til Gud i Mund og tveægget Sværd i Hånd  

 

 

-

6


 

  alt hvad der ånder, pris HERREN! Halleluja!  

 

 

-

7


 

  i Skystøtten taler han til dem, de holder hans Vidnesbyrd, Loven, han gav dem;  

 

 

-

7


 

  ingen, der øver Svig, skal bo i mit Hus, ingen, som farer med Løgn, bestå for mit Øje.  

 

 

-

7


 

  jeg ligner Ørkenens Pelikan, er blevet som Uglen på øde Steder;  

 

 

-

7


 

  Han lod Moses se sine Veje, Israels Børn sine Gerninger;  

 

 

-

7


 

  For din Trusel flyede de, skræmtes bort ved din Tordenrøst,  

 

 

-

7


 

  Han, HERREN, er vor Gud, hans Domme når ud over Jorden;  

 

 

-

7


 

  Vore Fædre i Ægypten ænsede ej dine Undere, kom ikke din store Miskundhed i Hu, stod den Højeste imod ved det røde Hav.  

 

 

-

7


 

  og førte dem ad rette Vej, så de kom til beboet By.  

 

 

-

7


 

  Til Frelse for dine elskede hjælp med din højre, bønhør os!  

 

 

-

7


 

  lad ham gå dømt fra Retten, hans Bøn blive regnet for Synd;  

 

 

-

7


 

  Han drikker af Bækken ved Vejen, derfor løfter han Hovedet højt. *19/b1 Salme 111  

 

 

-

7


 

  Hans hænders værk er sandhed og ret, man kan lide på alle hans bud;  

 

 

-

7


 

  han frygter ikke for onde Tidender, hans Hjerte er trøstigt i Tillid, til HERREN;  

 

 

-

7


 

  som rejser den ringe af Støvet, løfter den fattige op af Skarnet  

 

 

-

7


 

  Skælv, Jord, for HERRENs Åsyn, for Jakobs Guds Åsyn,  

 

 

-

7


 

  de har Hænder, men føler ikke, Fødder, men går dog ej, deres Strube frembringer ikke en Lyd.  

 

 

-

7


 

  Vend tilbage, min Sjæl, til din Ro, thi HERREN har gjort vel imod dig!  

 

 

-

7


 

  HERREN, han er min Hjælper, jeg skal se med Fryd på dem, der hader mig.  

 

 

-

7


 

  Jeg vil takke dig af oprigtigt Hjerte, når jeg lærer din Retfærds Lovbud.  

 

 

-

7


 

  Jeg vil Fred; men taler jeg, vil de Krig! *19/c1 Salme 121  

 

 

-

7


 

  HERREN bevarer dig mod alt ondt, han bevarer din Sjæl;  

 

 

-

7


 

  Der råde Fred på din Mur, Tryghed i dine Borge!  

 

 

-

7


 

  Vor Sjæl slap fri som en Fugl at Fuglefængernes Snare, Snaren reves sønder, og vi slap fri.  

 

 

-

7


 

  og ikke fylder Høstkarlens Hånd og Opbinderens Favn;  

 

 

-

7


 

  Israel, bi på HERREN! Thi hos HERREN er Miskundhed, hos ham er Forløsning i Overflod.  

 

 

-

7


 

  lad os gå hen til hans Bolig, tilbede ved hans Fødders Skammel!"  

 

 

-

7


 

  Han lader Skyer stige op fra Jordens Ende, får Lynene til at give Regn, sender Stormen ud fra sine Forrådskamre;  

 

 

-

7


 

  Som skabte de store lys; thi hans miskundhed varer evindelig!  

 

 

-

7


 

  HERRE, ihukom Edoms Sønner for Jerusalems Dag, at de råbte: "Nedbryd, nedbryd lige til Grunden!"  

 

 

-

7


 

  Går jeg i Trængsel, du værger mig Livet, mod Fjendernes Vrede udrækker du Hånden, din højre bringer mig Frelse.  

 

 

-

7


 

  Hvorhen skal jeg gå for din Ånd, og hvor skal jeg fly for dit Åsyn?  

 

 

-

7


 

  Jeg siger til HERREN: Du er min Gud, HERRE, lyt til min tryglende Røst!  

 

 

-

7


 

  Som når man pløjer Jorden i Furer, spredes vore Ben ved Dødsrigets Gab.  

 

 

-

7


 

  Lyt til mit Klageråb, thi jeg er såre ringe, frels mig fra dem, der forfølger mig, de er for stærke for mig;  

 

 

-

7


 

  Skynd dig at svare mig, HERRE, min Ånd svinder hen; skjul ikke dit Åsyn for mig, så jeg bliver som de, der synker i Graven.  

 

 

-

7


 

  udræk din Hånd fra det høje, fri og frels mig fra store Vande,  

 

 

-

7


 

  de udbreder din rige Miskundheds Ry og synger med Fryd om din Retfærd.  

 

 

-

7


 

  og skaffer de undertrykte Ret, som giver de sultne Brød! HERREN løser de fangne,  

 

 

-

7


 

  Syng for HERREN med Tak, leg for vor Gud på Citer!  

 

 

-

7


 

  Lad pris stige op til Herren fra jorden, I havdyr og alle dyb,  

 

 

-

7


 

  for at tage Hævn over Folkene og revse Folkeslagene,  

 

 

-

8


 

  HERRE vor Gud, du svarer dem. Du var dem en Gud, som tilgav og frikendte dem, for hvad de gjorde.  

 

 

-

8


 

  Alle Landets gudløse gør jeg til intet hver Morgen for at udrydde alle Udådsmænd af HERRENs By. *19/a2 Salme 102  

 

 

-

8


 

  om Natten ligger jeg vågen og jamrer så ensom som Fugl på Taget;  

 

 

-

8


 

  barmhjertig og nådig er HERREN, langmodig og rig på Miskundhed;  

 

 

-

8


 

  for op ad Bjerge og ned i Dale til det Sted, du havde beredt dem;  

 

 

-

8


 

  han ihukommer for evigt sin Pagt, i tusind Slægter sit Tilsagn,  

 

 

-

8


 

  Dog frelste han dem for sit Navns Skyld, for at gøre sin Vælde kendt;  

 

 

-

8


 

  Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn.  

 

 

-

8


 

  Gud talede i sin Helligdom: "Jeg vil udskifte Sikem med Jubel, udmåle Sukkots Dal;  

 

 

-

8


 

  hans Livsdage blive kun få, hans Embede tage en anden;  

 

 

-

8


 

  de står i al evighed fast, udført i sandhed og retsind.  

 

 

-

8


 

  fast er hans Hjerte og uden Frygt, indtil han skuer sine Fjender med Fryd;  

 

 

-

8


 

  og sætter ham mellem Fyrster, imellem sit Folks Fyrster,  

 

 

-

8


 

  han, som gør Klipper til Vanddrag, til Kildevæld hården Flint! *19/b5 Salme 115  

 

 

-

8


 

  Som dem skal de, der lavede dem, blive, enhver, som stoler på dem!  

 

 

-

8


 

  Ja, han fried min Sjæl fra Døden, mit Øje fra Gråd, min Fod fra Fald.  

 

 

-

8


 

  At ty til HERREN er godt fremfor at stole på Mennesker;  

 

 

-

8


 

  Jeg vil holde dine Vedtægter, svigt mig dog ikke helt!  

 

 

-

8


 

  HERREN bevarer din Udgang og Indgang fra nu og til evig Tid! *19/c2 Salme 122  

 

 

-

8


 

  For Brødres og Frænders Skyld vil jeg ønske dig Fred,  

 

 

-

8


 

  Vor Hjælper HERRENs Navn, Himlens og Jordens Skaber. *19/c5 Salme 125  

 

 

-

8


 

  Folk, som går forbi, siger ikke: "HERRENs Velsignelse over eder! Vi velsigner eder i HERRENs Navn!" *19/d0 Salme 130  

 

 

-

8


 

  Og han vil forløse Israel fra alle dets Misgerninger, *19/d1 Salme 131  

 

 

-

8


 

  HERRE, bryd op til dit Hvilested, du og din Vældes Ark!  

 

 

-

8


 

  han, som slog Ægyptens førstefødte, både Mennesker og Kvæg,  

 

 

-

8


 

  Sol til at råde om dagen; thi hans miskundhed varer evindelig!  

 

 

-

8


 

  Du Babels Datter, du Ødelægger! Salig den, der gengælder dig, hvad du gjorde imod os!  

 

 

-

8


 

  HERREN vil føre det igennem for mig, din Miskundhed, HERRE, varer evindelig. Opgiv ej dine Hænders Værk! *19/d9 Salme 139  

 

 

-

8


 

  Farer jeg op til Himlen, da er du der, reder jeg Leje i Dødsriget, så er du der;  

 

 

-

8


 

  HERRE, Herre, min Frelses Styrke, du skærmer mit Hoved på Stridens Dag.  

 

 

-

8


 

  Dog, mine Øjne er rettet på dig, o HERRE, Herre, på dig forlader jeg mig, giv ikke mit Liv til Pris!  

 

 

-

8


 

  udfri min Sjæl af dens Fængsel, at jeg kan prise dit Navn! De retfærdige venter i Spænding på at du tager dig af mig. *19/e3 Salme 143  

 

 

-

8


 

  Lad mig årle høre din Miskundhed, thi jeg stoler på dig. Lær mig den Vej, jeg skal gå, thi jeg løfter min Sjæl til dig.  

 

 

-

8


 

  fra fremmedes Hånd, de, hvis Mund taler Løgn, hvis højre er Løgnehånd.  

 

 

-

8


 

  Nådig og barmhjertig er HERREN, langmodig og rig på Miskundhed.  

 

 

-

8


 

  HERREN åbner de blindes Øjne, HERREN rejser de bøjede, HERREN elsker de retfærdige,  

 

 

-

8


 

  Han dækker Himlen med Skyer, sørger for Regn til Jorden, lader Græs spire frem på Bjergene og Urter til Menneskers Brug;  

 

 

-

8


 

  Ild og hagl, sne og røg, storm, som gør hvad han siger,  

 

 

-

8


 

  for at binde deres Konger med Lænker, deres ædle med Kæder af Jern  

 

 

-

9


 

  Ophøj HERREN vor Gud, bøj eder for hans hellige Bjerg, thi hellig er HERREN vor Gud! *19/a0 Salme 100  

 

 

-

9


 

  mine Fjender håner mig hele Dagen; de der spotter mig, sværger ved mig.  

 

 

-

9


 

  han går ikke bestandig i Rette, gemmer ej evigt på Vrede;  

 

 

-

9


 

  du satte en Grænse, de ej kommer over, så de ikke igen skal tilhylle Jorden.  

 

 

-

9


 

  Pagten, han slutted med Abraham, Eden, han tilsvor Isak;  

 

 

-

9


 

  han trued det røde Hav, og det tørrede ud, han førte dem gennem Dybet som gennem en Ørk;  

 

 

-

9


 

  Thi han mættede den vansmægtende Sjæl og fyldte den sultne med godt.  

 

 

-

9


 

  mit er Gilead, mit er Manasse, Efraim er mit Hoveds Værn, Juda min Herskerstav,  

 

 

-

9


 

  hans Børn blive faderløse, hans Hustru vorde Enke;  

 

 

-

9


 

  Han sendte sit folk udløsning, stifted sin pagt for evigt. Helligt og frygteligt er hans navn.  

 

 

-

9


 

  til fattige deler han rundhåndet ud, hans Retfærdighed varer evindelig; med Ære løfter hans Horn sig.  

 

 

-

9


 

  han, som lader barnløs Hustru sidde som lykkelig Barnemoder! *19/b4 Salme 114  

 

 

-

9


 

  Israel stoler på HERREN, han er deres Hjælp og Skjold;  

 

 

-

9


 

  Jeg vandrer for HERRENs Åsyn udi de levendes Land;  

 

 

-

9


 

  at ty til HERREN er godt fremfor at stole på Fyrster.  

 

 

-

9


 

  Hvorledes holder en ung sin Vej ren? Ved at bolde sig efter dit Ord.  

 

 

-

9


 

  for Herren vor Guds hus`s skyld vil jeg søge dit bedste. *19/c3 Salme 123  

 

 

-

9


 

  Dine Præster være klædte i Retfærd, dine fromme synge med Fryd!  

 

 

-

9


 

  og sendte Tegn og Undere i din Midte, Ægypten, mod Farao og alle hans Folk;  

 

 

-

9


 

  Måne og stjerner til at råde om natten; thi hans miskundhed varer evindelig!  

 

 

-

9


 

  Salig den, der griber dine spæde og knuser dem mod Klippen! *19/d8 Salme 138  

 

 

-

9


 

  tager jeg Morgenrødens Vinger, fæster jeg Bo, hvor Havet ender,  

 

 

-

9


 

  Opfyld ej, HERRE, den gudløses Ønsker, lad ikke hans Råd have Fremgang!  

 

 

-

9


 

  Vogt mig for Fælden, de stiller for mig, og Udådsmændenes Snarer;  

 

 

-

9


 

  Fri mig fra mine Fjender, HERRE, til dig flyr jeg hen;  

 

 

-

9


 

  Gud, jeg vil synge dig en ny Sang, lege for dig på tistrenget Harpe,  

 

 

-

9


 

  God er HERREN mod alle, hans Barmhjertighed er over alle hans Værker.  

 

 

-

9


 

  HERREN vogter de fremmede, opholder faderløse og Enker, men gudløses Vej gør han kroget.  

 

 

-

9


 

  Føde giver han Kvæget og Ravneunger, som skriger;  

 

 

-

9


 

  I bjerge og alle høje, frugttræer og alle cedre,  

 

 

-

9


 

  og fuldbyrde på dem den alt skrevne Dom til Ære for alle hans fromme! Halleluja! - *19/f0 Salme 150  

 

 

-

10


 

  Thi Støv er mit daglige Brød, jeg blander min Drik med Tårer  

 

 

-

10


 

  han handled ej med os efter vore Synder, gengældte os ikke efter vor Brøde.  

 

 

-

10


 

  Kilder lod du rinde i Dale, hen mellem Bjerge flød de;  

 

 

-

10


 

  han holdt den i Hævd som Ret for Jakob, en evig Pagt for Israel,  

 

 

-

10


 

  han fried dem af deres Avindsmænds Hånd og udløste dem fra Fjendens Hånd;  

 

 

-

10


 

  De sad i Mulm og Mørke, bundne i pine og Jern,  

 

 

-

10


 

  Moab min Vaskeskål, på Edom kaster jeg min Sko, over Filisterland jubler jeg."  

 

 

-

10


 

  hans Børn flakke om og tigge, drives bort fra et øde Hjem;  

 

 

-

10


 

  Herrens frygt er visdoms begyndelse; forstandig er hver, som øver den. Evigt varer hans pris! *19/b2 Salme 112  

 

 

-

10


 

  Den gudløse ser det og græmmer sig, skærer Tænder og går til Grunde; de gudløses Attrå bliver til intet. *19/b3 Salme 113  

 

 

-

10


 

  Arons Hus stoler på HERREN, han er deres Hjælp og Skjold;  

 

 

-

10


 

  jeg troede, derfor talte jeg, såre elendig var jeg,  

 

 

-

10


 

  Alle Folkeslag flokkedes om mig, jeg slog dem ned i HERRENs Navn;  

 

 

-

10


 

  Af hele mit Hjerte søger jeg dig, lad mig ikke fare vild fra dine Bud!  

 

 

-

10


 

  For din Tjener Davids Skyld afvise du ikke din Salvede!"  

 

 

-

10


 

  han, som fældede store Folk og veg så mægtige Konger,  

 

 

-

10


 

  Som slog Ægyptens førstefødte; thi hans Miskundhed varer evindelig!  

 

 

-

10


 

  da vil din Hånd også lede mig der, din højre holde mig fast!  

 

 

-

10


 

  Lad dem ikke løfte Hovedet mod mig, lad deres Trusler ramme dem selv!  

 

 

-

10


 

  lad de gudløse falde i egne Gram, medens jeg går uskadt videre. *19/e2 Salme 142  

 

 

-

10


 

  lær mig at gøre din Vilje, thi du er min Gud, mig føre din gode Ånd ad den jævne Vej!  

 

 

-

10


 

  du, som giver Konger Sejr og udfrier David, din Tjener.  

 

 

-

10


 

  Dine Værker takker dig alle, HERRE, og dine fromme lover dig.  

 

 

-

10


 

  HERREN er Konge for evigt, din Gud, o Zion, fra Slægt til Slægt. Halleluja! *19/e7 Salme 147  

 

 

-

10


 

  hans Hu står ikke til stærke Heste, han har ikke Behag i rapfodet Mand;  

 

 

-

10


 

  I vilde dyr og alt kvæg, krybdyr og vingede fugle,  

 

 

-

11


 

  over din Harme og Vrede, fordi du tog mig og slængte mig bort;  

 

 

-

11


 

  Men så højt som Himlen er over Jorden, er hans Miskundhed stor over dem, der frygter ham.  

 

 

-

11


 

  de læsker al Markens Vildt, Vildæsler slukker deres Tørst;  

 

 

-

11


 

  idet han sagde: "Dig giver jeg Kana`ans Land som eders Arvelod."  

 

 

-

11


 

  Vandet skjulte dem, som trængte dem, ikke een blev tilbage af dem;  

 

 

-

11


 

  fordi de havde stået Guds Ord imod og ringeagtet den Højestes Råd.  

 

 

-

11


 

  Hvo bringer mig til den befæstede By, hvo leder mig hen til Edom?  

 

 

-

11


 

  Ågerkarlen rage efter alt, hvad han har, og fremmede rane hans Gods;  

 

 

-

11


 

  de, som frygter HERREN, stoler på ham, han er deres Hjælp og Skjold.  

 

 

-

11


 

  sagde så i min Angst: "Alle Mennesker lyver!"  

 

 

-

11


 

  de flokkedes om mig fra alle Sider, jeg slog dem ned i HERRENs Navn;  

 

 

-

11


 

  Jeg gemmer dit Ord i mit Hjerte for ikke at synde imod dig.  

 

 

-

11


 

  HERREN tilsvor David et troværdigt, usvigeligt Løfte: "Af din Livsens Frugt vil jeg sætte Konger på din Trone.  

 

 

-

11


 

  Amoriternes konge Sion og Basans Konge Og, og alle Kana`ans Riger  

 

 

-

11


 

  Og førte Israel ud derfra; thi hans Miskundhed varer evindelig!  

 

 

-

11


 

  Og siger jeg: "Mørket skal skjule mig, Lyset blive Nat omkring mig!"  

 

 

-

11


 

  Det regne på dem med gloende Kul, styrt dem i Dybet, ej stå de op!  

 

 

-

11


 

  For dit Navns Skyld, HERRE, holde du mig i Live, udfri i din Retfærd min Sjæl af Trængsel,  

 

 

-

11


 

  Fri mig fra det onde Sværd, frels mig fra fremmedes Hånd, de, hvis Mund taler Løgn, hvis højre er Løgnehånd.  

 

 

-

11


 

  De forkynder dit Riges Ære og taler om din Vælde  

 

 

-

11


 

  HERREN har Behag i dem, der frygter ham, dem, der bier på hans Miskundhed.  

 

 

-

11


 

  I jordens konger og alle folkeslag, fyrster og alle jordens dommere,  

 

 

-

12


 

  mine Dage hælder som Skyggen, som Græsset visner jeg hen.  

 

 

-

12


 

  Så langt som Østen er fra Vesten, har han fjernet vore Synder fra os.  

 

 

-

12


 

  over dem bygger Himlens Fugle, mellem Grenene lyder deres Kvidder.  

 

 

-

12


 

  Da de kun var en liden Hob, kun få og fremmede der,  

 

 

-

12


 

  da troede de på hans Ord og kvad en Sang til hans Pris.  

 

 

-

12


 

  Deres Hjerte var knuget af Kummer, de faldt, der var ingen, som hjalp;  

 

 

-

12


 

  Har du ikke, Gud, stødt os fra dig? Du ledsager ej vore Hære.  

 

 

-

12


 

  ingen være langmodig imod ham, ingen ynke hans faderløse;  

 

 

-

12


 

  HERREN kommer os i Hu, velsigner, velsigner Israels Hus, velsigner Arons Hus,  

 

 

-

12


 

  Hvorledes skal jeg gengælde HERREN alle hans Velgerninger mod mig?  

 

 

-

12


 

  de flokkedes om mig som Bier, blussed op, som Ild i Torne, jeg slog dem ned i HERRENs Navn.  

 

 

-

12


 

  Lovet være du, HERRE, lær mig dine Vedtægter!  

 

 

-

12


 

  Såfremt dine Sønner holder min Pagt og mit Vidnesbyrd, som jeg lærer dem, skal også deres Sønner sidde evindelig på din Trone!  

 

 

-

12


 

  og gav deres Land i Eje, i Eje til Israel, hans Folk.  

 

 

-

12


 

  Med stærk `Hånd og udstrakt Arm; thi hans Miskundhed varer evindelig!  

 

 

-

12


 

  så er Mørket ej mørkt for dig, og Natten er klar som Dagen, Mørket er som Lyset.  

 

 

-

12


 

  Lad ikke Bagtaleren holde sig i Landet, ondt ramme Voldsmanden Slag i Slag!  

 

 

-

12


 

  udslet i din Miskundhed mine Fjender, tilintetgør alle, som trænger min Sjæl! Thi jeg er din Tjener. *19/e4 Salme 144  

 

 

-

12


 

  I Ungdommen er vore Sønner som højvoksne Planter, vore Døtre er som Søjler, udhugget i Tempelstil;  

 

 

-

12


 

  for at kundgøre Menneskenes Børn din Vælde, dit Riges strålende Herlighed.  

 

 

-

12


 

  Lovpris HERREN, Jerusalem, pris, o Zion, din Gud!  

 

 

-

12


 

  ynglinge sammen med jomfruer, gamle sammen med unge!  

 

 

-

13


 

  Men du troner evindelig, HERRE, du ihukommes fra Slægt til Slægt;  

 

 

-

13


 

  Som en Fader forbarmer sig over sine Børn, forbarmer HERREN sig over dem, der frygter ham.  

 

 

-

13


 

  Fra din Højsal vander du Bjergene, Jorden mættes fra dine Skyer;  

 

 

-

13


 

  og vandrede fra Folk til Folk, fra et Rige til et andet,  

 

 

-

13


 

  Men de glemte snart hans Gerninger, biede ej på hans Råd;  

 

 

-

13


 

  men de råbte til HERREN i Nøden, han frelste dem af deres Trængsler,  

 

 

-

13


 

  Giv os dog Hjælp mod Fjenden! Blændværk er Menneskers Støtte.  

 

 

-

13


 

  hans Afkom gå til Grunde, hans Navn slettes ud i næste Slægt:  

 

 

-

13


 

  velsigner dem, der frygter HERREN, og det både små og store.  

 

 

-

13


 

  Jeg vil løfte Frelsens Bæger og påkalde HERRENs Navn.  

 

 

-

13


 

  Hårdt blev jeg ramt, så jeg faldt, men HERREN hjalp mig.  

 

 

-

13


 

  Jeg kundgør med mine Læber alle din Munds Lovbud.  

 

 

-

13


 

  Thi HERREN har udvalgt Zion, ønsket sig det til Bolig :  

 

 

-

13


 

  HERRE, dit Navn er evigt, din Ihukommelse, HERRE, fra Slægt til Slægt,  

 

 

-

13


 

  Som kløved det røde Hav; thi hans Miskundhed varer evindelig!  

 

 

-

13


 

  Thi du har dannet mine Nyrer, vævet mig i Moders Liv.  

 

 

-

13


 

  Jeg ved, at HERREN vil føre de armes Sag og skaffe de fattige Ret.  

 

 

-

13


 

  vore Forrådskamre er fulde, de yder Forråd på, Forråd, vore Hjorde føder Tusinder, Titusinder på vore Marker,  

 

 

-

13


 

  Dit Rige står i al Evighed, dit Herredømme varer fra Slægt til Slægt. (Trofast er HERREN i alle sine Ord og miskundelig i alle sine Gerninger).  

 

 

-

13


 

  Thi han gør dine Portstænger stærke, velsigner dine Børn i din Midte;  

 

 

-

13


 

  De skal prise Herrens navn, thi ophøjet er hans navn alene, hans højhed omspender jord og himmel.  

 

 

-

14


 

  du vil rejse dig og forbarme dig over Zion, når Nådens Tid, når Timen er inde;  

 

 

-

14


 

  Thi han kender vor Skabning, han kommer i Hu, vi er Støv;  

 

 

-

14


 

  du lader Græs gro frem til Kvæget og Urter til Menneskets Tjeneste, så du frembringer Brød af Jorden  

 

 

-

14


 

  tillod han ingen at volde dem Men, men tugted for deres Skyld Konger  

 

 

-

14


 

  de grebes af Attrå i Ørkenen, i Ødemarken fristed de Gud;  

 

 

-

14


 

  førte dem ud af Mørket og Mulmet og sønderrev deres Bånd.  

 

 

-

14


 

  Med Gud skal vi øve vældige Ting, vore Fjender træder han ned! *19/a9 Salme 109  

 

 

-

14


 

  lad hans Fædres Skyld ihukommes hos HERREN, lad ikke hans Moders Synd slettes ud,  

 

 

-

14


 

  HERREN lader eder vokse i Tal, eder og eders Børn;  

 

 

-

14


 

  Jeg vil indfri HERREN mine Løfter i Påsyn af alt hans Folk.  

 

 

-

14


 

  Min Styrke og Lovsang er HERREN, han blev mig til Frelse.  

 

 

-

14


 

  Jeg glæder mig over dine Vidnesbyrds Vej, som var det al Verdens Rigdom.  

 

 

-

14


 

  Her er for evigt mit Hvilested, her vil jeg bo, thi det har jeg ønsket.  

 

 

-

14


 

  thi Ret skaffer HERREN sit Folk og ynkes over sine Tjenere.  

 

 

-

14


 

  Og førte tsrael midt igennem det; thi hans Miskundhed varer evindelig!  

 

 

-

14


 

  Jeg vil takke dig, fordi jeg er underfuldt skabt; underfulde er dine Gerninger, det kender min Sjæl til fulde.  

 

 

-

14


 

  For vist skal retfærdige prise dit Navn, oprigtige bo for dit Åsyn. *19/e1 Salme 141  

 

 

-

14


 

  fede er vore Okser; intet Murbrud, ingen Udvandring, ingen Skrigen på Torvene.  

 

 

-

14


 

  HERREN støtter alle, der falder, og rejser alle bøjede.  

 

 

-

14


 

  dine Landemærker giver han Fred, mætter dig med Hvedens Fedme;  

 

 

-

14


 

  Han løfter et horn for sit folk, lovprist af alle sine fromme, af Israels børn, det folk, der står ham nær. Halleluja! *19/e9 Salme 149  

 

 

-

15


 

  thi dine Tjenere elsker dets Sten og ynkes over dets Grushobe.  

 

 

-

15


 

  som Græs er Menneskets dage, han blomstrer som Markens Blomster;  

 

 

-

15


 

  og Vin, der glæder Menneskets Hjerte, og lader Ansigtet glinse af Olie, og Brødet skal styrke Menneskets Hjerte.  

 

 

-

15


 

  "Rør ikke mine Salvede, gør ikke mine Profeter ondt!"  

 

 

-

15


 

  så gav han dem det, de kræved og sendte dem Lede i Sjælen.  

 

 

-

15


 

  Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn.  

 

 

-

15


 

  altid være de, HERREN for Øje; hans Minde vorde udryddet af Jorden,  

 

 

-

15


 

  velsignet er I af HERREN, Himlens og Jordens Skaber.  

 

 

-

15


 

  Kostbar i HERRENs Øjne er hans frommes Død.  

 

 

-

15


 

  Jubel og Sejrsråb lyder i de retfærdiges Telte: "HERRENs højre øver Vælde,  

 

 

-

15


 

  Jeg vil grunde på dine Befalinger og se til dine Stier.  

 

 

-

15


 

  Dets Føde velsigner jeg, dets fattige mætter jeg med Brød,  

 

 

-

15


 

  Folkenes Billeder er Sølv og Guld, Værk af Menneskehænder;  

 

 

-

15


 

  Som drev Farao og hans Hær i det røde Hav thi hans Miskundhed varer evindelig!  

 

 

-

15


 

  Mine Ben var ikke skjult for dig, da jeg blev skabt i Løndom, virket i Jordens Dyb;  

 

 

-

15


 

  Saligt det Folk, der er således stedt, saligt det Folk, hvis Gud er HERREN! *19/e5 Salme 145  

 

 

-

15


 

  Alles Øjne bier på dig, du giver dem Føden i rette Tid;  

 

 

-

15


 

  han sender sit Bud til Jorden, hastigt løber hans Ord,  

 

 

-

16


 

  Og HERRENs Navn skal Folkene frygte, din Herlighed alle Jordens Konger;  

 

 

-

16


 

  når et Vejr farer over ham, er han ej mere, hans Sted får ham aldrig at se igen.  

 

 

-

16


 

  HERRENs Træer bliver mætte, Libanons Cedre, som han har plantet,  

 

 

-

16


 

  Hungersnød kaldte han frem over Landet, hver Brødets Støttestav brød han;  

 

 

-

16


 

  De bar Avind mod Moses i Lejren, mod Aron, HERRENs hellige;  

 

 

-

16


 

  Thi han sprængte Døre af Kobber og sønderslog Slåer af Jern.  

 

 

-

16


 

  fordi det ej faldt ham ind at vise sig god, men han forfulgte den arme og fattige og den, hvis Hjerte var knust til Døde;  

 

 

-

16


 

  Himlen er HERRENs Himmel, men Jorden gav han til Menneskens Børn.  

 

 

-

16


 

  Ak, HERRE, jeg er jo din Tjener, din Tjener, din Tjenerindes Søn, mine Lænker har du løst.  

 

 

-

16


 

  HERRENs højre er løftet, HERRENs højre øver Vælde!"  

 

 

-

16


 

  I dine Vedtægter har jeg min Lyst, jeg glemmer ikke dit Ord.  

 

 

-

16


 

  dets Præster klæder jeg i Frelse, dets fromme skal synge med Fryd.  

 

 

-

16


 

  de har Mund, men taler ikke, Øjne, men ser dog ej;  

 

 

-

16


 

  Som førte sit Folk i Ørkenen; thi hans Miskundhed varer evindelig!  

 

 

-

16


 

  som Foster så dine Øjne mig, i din Bog var de alle skrevet, Dagene var bestemt, før en eneste af dem var kommet.  

 

 

-

16


 

  du åbner din Hånd og mætter alt, hvad der lever, med hvad det ønsker.  

 

 

-

16


 

  han lader Sne falde ned som Uld, som Aske spreder han Rim,  

 

 

-

17


 

  thi HERREN opbygger Zion, han lader sig se i sin Herlighed;  

 

 

-

17


 

  Men HERRENs Miskundhed varer fra Evighed og til Evighed over dem, der frygter ham, og hans Retfærd til Børnenes Børn  

 

 

-

17


 

  hvor Fuglene bygger sig Rede; i Cypresser har Storken sin Bolig.  

 

 

-

17


 

  han sendte forud for dem en Mand, Josef solgtes som Træl;  

 

 

-

17


 

  Jorden åbned sig, slugte Datan, lukked sig over Abirams Flok;  

 

 

-

17


 

  De sygnede hen for Synd og led for Brødes Skyld,  

 

 

-

17


 

  han elsked Forbandelse, så lad den nå ham; Velsignelse yndede han ikke, den blive ham fjern!  

 

 

-

17


 

  De døde priser ej HERREN, ingen af dem, der steg ned i det tavse.  

 

 

-

17


 

  Jeg vil ofre dig Lovprisningsoffer og påkalde HERRENs Navn;  

 

 

-

17


 

  Jeg skal ikke dø, men leve og kundgøre HERRENs Gerninger.  

 

 

-

17


 

  Und din Tjener at leve, at jeg kan holde dit Ord.  

 

 

-

17


 

  Der lader jeg Horn vokse frem for David, sikrer min Salvede Lampe.  

 

 

-

17


 

  de har Ører, men hører ikke, ej heller er der Ånde i deres Mund.  

 

 

-

17


 

  Som fældede store Konger; thi hans Miskundhed varer evindelig!  

 

 

-

17


 

  Hvor kostelige er dine Tanker mig, Gud, hvor stor er dog deres Sum!  

 

 

-

17


 

  Retfærdig er HERREN på alle sine Veje, miskundelig i alle sine Gerninger.  

 

 

-

17


 

  som Brødsmuler sender han Hagl, Vandene stivner af Kulde fra ham;  

 

 

-

18


 

  han vender sig til de hjælpeløses Bøn, lader ej deres Bøn uænset.  

 

 

-

18


 

  for dem, der holder hans Pagt og kommer hans Bud i Hu, så de gør derefter.  

 

 

-

18


 

  Højfjeldet er for Stenbukken, Klipperne Grævlingens Tilflugt.  

 

 

-

18


 

  de tvang hans Fødder med Lænker, han kom i Lænker af Jern,  

 

 

-

18


 

  Ilden rasede i deres Flok, Luen brændte de gudløse op.  

 

 

-

18


 

  de væmmedes ved al Slags Mad, de kom Dødens Porte nær  

 

 

-

18


 

  Han tage Forbandelse på som en Klædning, den komme som Vand i hans Bug, som Olie ind i hans Ben;  

 

 

-

18


 

  Men vi, vi lover HERREN, fra nu og til evig Tid! *19/b6 Salme 116  

 

 

-

18


 

  mine Løfter vil jeg indfri HERREN i Påsyn af alt hans Folk  

 

 

-

18


 

  HERREN tugted mig hårdt, men gav mig ej hen i Døden.  

 

 

-

18


 

  Oplad mine Øjne, at jeg må skue de underfulde Ting i din Lov.  

 

 

-

18


 

  Jeg klæder hans Fjender i Skam, men på ham skal Kronen stråle!" *19/d3 Salme 133  

 

 

-

18


 

  Som dem skal de, der laved dem, blive enhver, som stoler på dem.  

 

 

-

18


 

  Og veg så vældige Konger; thi hans Miskundhed varer evindelig!  

 

 

-

18


 

  Tæller jeg dem, er de flere end Sandet, jeg vågner - og end er jeg hos dig.  

 

 

-

18


 

  Nær er HERREN hos alle, som kalder, hos alle, som kalder på ham i Sandhed.  

 

 

-

18


 

  han sender sit Ord og smelter dem, de strømmer, når han rejser sit Vejr.  

 

 

-

19


 

  For Efterslægten skal det optegnes, af Folk, der skal fødes, skal prise HERREN;  

 

 

-

19


 

  HERREN har rejst sin Trone i Himlen, alt er hans Kongedømme underlagt.  

 

 

-

19


 

  Du skabte Månen for Festernes Skyld, Solen kender sin Nedgangs Tid;  

 

 

-

19


 

  indtil hans Ord blev opfyldt; ved HERRENs Ord stod han Prøven igennem.  

 

 

-

19


 

  De lavede en Kalv ved Horeb og tilbad det støbte Billed;  

 

 

-

19


 

  men de råbte til Herren i Nøden, han frelste dem af deres Trængsler,  

 

 

-

19


 

  den blive en Dragt, han tager på, et Bælte, han altid bærer!  

 

 

-

19


 

  i HERRENs Hus`s Forgårde og i din Midte, Jerusalem! *19/b7 Salme 117  

 

 

-

19


 

  Oplad mig Retfærdigheds Porte, ad dem går jeg ind og lovsynger HERREN!  

 

 

-

19


 

  Fremmed er jeg på Jorden, skjul ikke dine Bud for mig!  

 

 

-

19


 

  Lov HERREN, Israels Hus, lov HERREN, Arons Hus,  

 

 

-

19


 

  Amoriternes Konge Sion, thi hans Miskundhed varer evindelig!  

 

 

-

19


 

  Vilde du dog dræbe de gudløse, Gud, måtte Blodets Mænd vige fra mig,  

 

 

-

19


 

  Han gør, hvad de, der frygter ham, ønsker, hører deres Råb og frelser dem,  

 

 

-

19


 

  Han kundgør sit Ord for Jakob, sine Vedtægter og Lovbud for Israel.  

 

 

-

20


 

  thi han ser ned fra sin hellige Højsal, HERREN skuer ned fra Himmel til Jord  

 

 

-

20


 

  Lov HERREN, I hans Engle, I vældige i Kraft, som gør, hvad han byder, så snart I hører hans Røst.  

 

 

-

20


 

  du sender Mørke, Natten kommer, da rører sig alle Skovens Dyr;  

 

 

-

20


 

  På Kongens Bud blev han fri, Folkenes Hersker lod ham løs:  

 

 

-

20


 

  de byttede deres Herlighed bort for et Billed af en Okse, hvis Føde er Græs;  

 

 

-

20


 

  sendte sit Ord og lægede dem og frelste deres Liv fra Graven.  

 

 

-

20


 

  Det være mine Modstanderes Løn fra HERREN, dem, der taler ondt mod min Sjæl.  

 

 

-

20


 

  Her er HERRENs Port, ad den går retfærdige ind.  

 

 

-

20


 

  Altid hentæres min Sjæl af Længsel efter dine Lovbud.  

 

 

-

20


 

  lov HERREN, Levis Hus, lov HERREN, I, som frygter HERREN!  

 

 

-

20


 

  Og Basans Konge Og thi hans Miskundhed varer evindelig!  

 

 

-

20


 

  de, som taler om dig på Skrømt og sværger falsk ved dit Navn.  

 

 

-

20


 

  HERREN vogter alle, der elsker ham, men alle de gudløse sletter han ud.  

 

 

-

20


 

  Så gjorde han ikke mod andre Folk, dem kundgør han ingen Lovbud. Halleluja! *19/e8 Salme 148  

 

 

-

21


 

  for at høre de fangnes Stønnen og give de dødsdømte Frihed,  

 

 

-

21


 

  Lov HERREN, alle hans Hærskarer, hans Tjenere, som fuldbyrder hans Vilje.  

 

 

-

21


 

  de unge Løver brøler efter Rov, de kræver deres Føde af Gud.  

 

 

-

21


 

  han tog ham til Herre for sit Hus, til Hersker over alt sit Gods;  

 

 

-

21


 

  de glemte Gud, deres Frelser, som øvede store Ting i Ægypten,  

 

 

-

21


 

  Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn  

 

 

-

21


 

  Men du, o HERRE, min Herre, gør med mig efter din Godhed og Nåde, frels mig for dit Navns Skyld!  

 

 

-

21


 

  Jeg vil takke dig, thi du bønhørte mig, og du blev mig til Frelse.  

 

 

-

21


 

  Du truer de frække; forbandede er de, der viger fra dine Bud.  

 

 

-

21


 

  Fra Zion være HERREN lovet, han, som bor i Jerusalem! *19/d6 Salme 136  

 

 

-

21


 

  Og gav deres Land i Eje; thi hans Miskundhed varer evindelig!  

 

 

-

21


 

  Jeg hader jo dem, der hader dig, HERRE, og væmmes ved dem, der står dig imod;  

 

 

-

21


 

  Min Mund skal udsige HERRENs Pris, alt Kød skal love hans hellige Navn evigt og altid. *19/e6 Salme 146  

 

 

-

22


 

  at HERRENs Navn kan forkyndes i Zion, hans - Pris i Jerusalem,  

 

 

-

22


 

  Lov HERREN, alt, hvad han skabte, på hvert eneste Sted i hans Rige! Min Sjæl, lov HERREN! *19/a4 Salme 104  

 

 

-

22


 

  De sniger sig bort, når Sol står op, og lægger sig i deres Huler;  

 

 

-

22


 

  han styred hans Øverster efter sin Vilje og viste hans Ældste til Rette.  

 

 

-

22


 

  Undere i Kamiternes Land, frygtelige Ting ved det røde Hav.  

 

 

-

22


 

  og ofre Lovprisningsofre og med Jubel forkynnde hans Gerninger.  

 

 

-

22


 

  Thi jeg er arm og fattig, mit Hjerte vånder sig i mig;  

 

 

-

22


 

  Den Sten; Bygmestrene forkastede, er blevet Hovedhjørnesten.  

 

 

-

22


 

  Vælt Hån og Ringeagt fra mig, thi jeg agter på dine Vidnesbyrd.  

 

 

-

22


 

  I Eje til hans Tjener Israel; thi hans Miskundhed varer evindelig!  

 

 

-

22


 

  med fuldt Had bader jeg dem, de er også mine Fjender.  

 

 

-

23


 

  når Folkeslag og Riger til Hobe samles for at tjene HERREN.  

 

 

-

23


 

  Mennesket går til sit Dagværk, ud til sin Gerning, til Kvæld falder på.  

 

 

-

23


 

  Og Israel kom til Ægypten, Jakob boede som Gæst i Kamiternes Land.  

 

 

-

23


 

  Da tænkte han på at udrydde dem, men Moses, hans udvalgte Mand, stilled sig i Gabet for hans Åsyn for at hindre, at hans Vrede lagde øde.  

 

 

-

23


 

  De for ud på Havet i Skibe, drev Handel på vældige Vande,  

 

 

-

23


 

  som Skyggen, der hælder, svinder jeg bort, som Græshopper rystes jeg ud;  

 

 

-

23


 

  Fra HERREN er dette kommet, det er underfuldt for vore Øjne.  

 

 

-

23


 

  Om Fyrster oplægger Råd imod mig, grunder din Tjener på dine Vedtægter.  

 

 

-

23


 

  Som kom os i Hu i vor Ringhed; thi hans Miskundhed varer evindelig!  

 

 

-

23


 

  Ransag mig, Gud, og kend mit Hjerte, prøv mig og kend mine Tanker!  

 

 

-

24


 

  Han lammed min Kraft på Vejen, forkorted mit Liv.  

 

 

-

24


 

  Hvor mange er dine Gerninger, HERRE, du gjorde dem alle med Visdom; Jorden er fuld af, hvad du har skabt!  

 

 

-

24


 

  Han lod sit Folk blive såre frugtbart og stærkere end dets Fjender;  

 

 

-

24


 

  De vraged det yndige Land og troede ikke hans Ord,  

 

 

-

24


 

  blev Vidne til HERRENs Gerninger, hans Underværker i Dybet;  

 

 

-

24


 

  af Faste vakler mine Knæ, mit Kød skrumper ind uden Salve;  

 

 

-

24


 

  Denne er Dagen, som HERREN har gjort, lad os juble og glæde os på den!  

 

 

-

24


 

  Ja, dine Vidnesbyrd er min Lyst, det er dem, der giver mig Råd.  

 

 

-

24


 

  Og friede os fra vore Fjender; thi hans Miskundhed varer evindelig!  

 

 

-

24


 

  Se, om jeg er på Smertens Vej, og led mig på Evigheds Vej! *19/e0 Salme 140  

 

 

-

25


 

  Jeg siger: Min Gud, tag mig ikke bort i Dagenes Hælvt! Dine År er fra Slægt til Slægt.  

 

 

-

25


 

  Der er Havet, stort og vidt, der vrimler det uden Tal af Dyr, både små og store;  

 

 

-

25


 

  han vendte deres Sind til Had mod sit Folk og til Træskhed imod sine Tjenere.  

 

 

-

25


 

  men knurrede i deres Telte og hørte ikke på HERREN;  

 

 

-

25


 

  han bød, og et Stormvejr rejste sig, Bølgerne tårnedes op;  

 

 

-

25


 

  til Spot for dem er jeg blevet, de ryster på Hovedet, når de  

 

 

-

25


 

  Ak, HERRE, frels dog, ak, HERRE; lad det dog lykkes!  

 

 

-

25


 

  I Støvet ligger min Sjæl, hold mig i Live efter dit Ord!  

 

 

-

25


 

  Som giver alt Kød Føde; thi hans Miskundhed varer evindelig!  

 

 

-

26


 

  Du grundfæsted fordum Jorden, Himlene er dine Hænders Værk;  

 

 

-

26


 

  Skibene farer der, Livjatan, som du danned til Leg deri.  

 

 

-

26


 

  Da sendte han Moses, sin Tjener, og Aron, sin udvalgte Mand;  

 

 

-

26


 

  da løfted han Hånden og svor at lade dem falde i Ørkenen,  

 

 

-

26


 

  mod Himlen steg de, i Dybet sank de, i Ulykken svandt deres Mod;  

 

 

-

26


 

  Hjælp mig, HERRE min Gud, frels mig efter din Miskundhed,  

 

 

-

26


 

  Velsignet den, der kommer, i HERRENs Navn; vi velsigner eder fra HERRENs Hus!  

 

 

-

26


 

  Mine Veje lagde jeg frem, og du bønhørte mig, dine Vedtægter lære du mig.  

 

 

-

26


 

  Tak Himlenes Gud; thi hans Miskundhed varer evindelig! *19/d7 Salme 137  

 

 

-

27


 

  de falder, men du består, alle slides de op som en Klædning;  

 

 

-

27


 

  De bier alle på dig, at du skal give dem Føde i Tide;  

 

 

-

27


 

  han gjorde sine Tegn i Ægypten og Undere i Kamiternes Land;  

 

 

-

27


 

  splitte deres Sæd blandt Folkene, sprede dem rundt i Landene.  

 

 

-

27


 

  de tumled og raved som drukne, borte var al deres Visdom;  

 

 

-

27


 

  så de sander, det var din Hånd, dig, HERRE, som gjorde det!  

 

 

-

27


 

  HERREN er Gud, og han lod det lysne for os. Festtoget med Grenene slynge sig frem, til Alterets Horn er nået!  

 

 

-

27


 

  Lad mig fatte dine Befalingers Vej og grunde på dine Undere.  

 

 

-

28


 

  som Klæder skifter du dem; de skiftes, men du er den samme, og dine År får aldrig Ende!  

 

 

-

28


 

  du giver dem den, og de sanker, du åbner din Hånd, og de mættes med godt.  

 

 

-

28


 

  han sendte Mørke, så blev det mørkt, men de ænsede ikke hans Ord;  

 

 

-

28


 

  De holdt til med Ba`al-Peor og åd af de dødes Ofre;  

 

 

-

28


 

  men de råbte til HERREN i Nøden, han frelste dem af deres Trængsler,  

 

 

-

28


 

  Lad dem forbande, du vil velsigne, mine uvenner vorde til Skamme, din Tjener glæde sig;  

 

 

-

28


 

  Du er min Gud, jeg vil takke dig, min Gud, jeg vil ophøje dig!  

 

 

-

28


 

  Af Kummer græder. min Sjæl, oprejs mig efter dit Ord!  

 

 

-

29


 

  Dine Tjeneres Børn fæster Bo, deres Sæd skal bestå for dit Åsyn. *19/a3 Salme 103  

 

 

-

29


 

  Du skjuler dit Åsyn, og de forfærdes; du tager deres Ånd, og de dør og vender tilbage til Støvet;  

 

 

-

29


 

  han gjorde deres Vande til Blod og slog deres Fisk ihjel;  

 

 

-

29


 

  de krænked ham med deres Gerninger, og Plage brød løs iblandt dem.  

 

 

-

29


 

  skiftede Stormen til Stille, så Havets Bølger tav;  

 

 

-

29


 

  lad mine Fjender klædes i Skændsel, iføres Skam som en Kappe!  

 

 

-

29


 

  Tak HERREN, thi han er god, thi hans Miskundhed varer evindelig! *19/b9 Salme 119  

 

 

-

29


 

  Lad Løgnens Vej være langt fra mig og skænk mig i Nåde din Lov!  

 

 

-

30


 

  du sender din Ånd, og de skabes, Jordens Åsyn fornyer du.  

 

 

-

30


 

  af Frøer vrimlede Landet, selv i Kongens Sale var de;  

 

 

-

30


 

  Da stod Pinehas frem og holdt Dom, og Plagen blev bragt til at standse,  

 

 

-

30


 

  og glade blev de, fordi det stilned; han førte dem til Havnen, de søgte.  

 

 

-

30


 

  Med min Mund vil jeg højlig takke HERREN, prise ham midt i Mængden;  

 

 

-

30


 

  Troskabs Vej har jeg valgt, dine Lovbud attrår jeg.  

 

 

-

31


 

  HERRENs Herlighed vare evindelig, HERREN glæde sig ved sine Værker!  

 

 

-

31


 

  han talede, så kom der Bremser og Myg i alt deres Land;  

 

 

-

31


 

  og det regnedes ham til Retfærdighed fra Slægt til Slægt, evindelig.  

 

 

-

31


 

  Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn,  

 

 

-

31


 

  thi han står ved den fattiges højre at fri ham fra dem, der dømmer hans Sjæl. *19/b0 Salme 110  

 

 

-

31


 

  Jeg hænger ved dine Vidnesbyrd, lad mig ikke beskæmmes, HERRE!  

 

 

-

32


 

  Et Blik fra ham, og Jorden skælver, et Stød fra ham, og Bjergene ryger  

 

 

-

32


 

  han sendte dem Hagl for Regn og luende Ild i Landet;  

 

 

-

32


 

  De vakte hans Vrede ved Meribas Vand, og for deres Skyld gik det Moses ilde;  

 

 

-

32


 

  ophøje ham i Folkets Forsamling og prise ham i de Ældstes Kreds!  

 

 

-

32


 

  Jeg vil løbe dine Buds Vej, thi du giver mit Hjerte at ånde frit.  

 

 

-

33


 

  Jeg vil synge for HERREN, så længe jeg lever, lovsynge min Gud, den Tid jeg er til.  

 

 

-

33


 

  han slog både Vinstok og Figen og splintrede Træerne i deres Land;  

 

 

-

33


 

  thi de stod hans Ånd imod, og han talte uoverlagte Ord.  

 

 

-

33


 

  Floder gør han til Ørken og Kilder til øde Land,  

 

 

-

33


 

  Lær mig, HERRE, dine Vedtægters Vej, så jeg agter derpå til Enden.  

 

 

-

34


 

  Min Sang være ham til Behag, jeg har min Glæde i HERREN.  

 

 

-

34


 

  han talede, så kom der Græshopper, Springere uden Tal,  

 

 

-

34


 

  De udryddede ikke de Folk, som HERREN havde sagt, de skulde,  

 

 

-

34


 

  til Saltsteppe frugtbart Land for Ondskabens Skyld hos dem, som - bor der.  

 

 

-

34


 

  Giv mig Kløgt, så jeg agter på din Lov og holder den af hele mit Hjerte.  

 

 

-

35


 

  Måtte Syndere svinde fra Jorden og gudløse ikke mer være til! Min Sjæl, lov HERREN! Halleluja! *19/a5 Salme 105  

 

 

-

35


 

  de åd alt Græs i Landet, de åd deres Jords Afgrøde;  

 

 

-

35


 

  med Hedninger blandede de sig og gjorde deres Gerninger efter;  

 

 

-

35


 

  Ørken gør han til Vanddrag, det tørre Land til Kilder;  

 

 

-

35


 

  Før mig ad dine Buds Sti, thi jeg har Lyst til dem.  

 

 

-

36


 

  alt førstefødt i Landet slog han, Førstegrøden af al deres Kraft;  

 

 

-

36


 

  deres Gudebilleder dyrkede de, og disse blev dem en Snare;  

 

 

-

36


 

  der lader han sultne bo, så de grunder en By at bo i,  

 

 

-

36


 

  Bøj mit Hjerte til dine Vidnesbyrd og ej til uredelig Vinding.  

 

 

-

37


 

  han førte dem ud med Sølv og Guld, ikke een i hans Stammer snubled  

 

 

-

37


 

  til Dæmonerne ofrede de, og det både Sønner og Døtre;  

 

 

-

37


 

  tilsår Marker og planter Vin og høster Afgrødens Frugt.  

 

 

-

37


 

  Vend mine Øjne bort fra Tant, hold mig i Live ved dit Ord!  

 

 

-

38


 

  Ægypterne glæded sig, da de drog bort, thi de var grebet af Rædsel for dem.  

 

 

-

38


 

  de udgød uskyldigt Blod, deres Sønners og Døtres Blod, som de ofred til Kana`ans Guder, og Landet blev smittet ved Blod;  

 

 

-

38


 

  Han velsigner dem, de bliver mange, han lader det ikke skorte på Kvæg.  

 

 

-

38


 

  Stadfæst for din Tjener dit Ord, så jeg lærer at frygte dig.  

 

 

-

39


 

  Han bredte en Sky som Skjul og Ild til at lyse i Natten;  

 

 

-

39


 

  de blev urene ved deres Gerninger, bolede ved deres idrætter.  

 

 

-

39


 

  De bliver få og segner under Modgangs og Kummers Tryk,  

 

 

-

39


 

  Hold borte fra mig den Skændsel, jeg frygter, thi dine Lovbud er gode.  

 

 

-

40


 

  de krævede, han bragte Vagtler, med Himmelbrød mættede han dem;  

 

 

-

40


 

  Da blev HERREN vred på sit Folk og væmmedes ved sin Arv;  

 

 

-

40


 

  han udøser Hån over Fyrster og lader dem rave i vejløst Øde.  

 

 

-

40


 

  Se, dine Befalinger længes jeg efter, hold mig i Live ved din Retfærd!  

 

 

-

41


 

  han åbnede Klippen, og Vand strømmede ud, det løb som en Flod i Ørkenen.  

 

 

-

41


 

  han gav dem i Folkenes Hånd, deres Avindsmænd blev deres Herrer;  

 

 

-

41


 

  Men han løfter den fattige op af hans Nød og gør deres Slægter som Hjorde;  

 

 

-

41


 

  Lad din Miskundhed komme over mig, HERRE, din Frelse efter dit Ord,  

 

 

-

42


 

  Thi han kom sit hellige Ord i Hu til Abraham, sin Tjener;  

 

 

-

42


 

  deres Fjendervoldte dem Trængsel, de kuedes under deres Hånd.  

 

 

-

42


 

  de oprigtige ser det og glædes, men al Ondskab lukker sin Mund.  

 

 

-

42


 

  så jeg har Svar til dem, der spotter mig, thi jeg stoler på dit Ord.  

 

 

-

43


 

  han lod sit Folk drage ud med Fryd, sine udvalgte under Jubel;  

 

 

-

43


 

  Han frelste dem Gang på Gang, men de stod egensindigt imod og sygnede hen i Brøden;  

 

 

-

43


 

  Hvo som er viis, han mærke sig det og lægge sig HERRENs Nåde på Sinde! *19/a8 Salme 108  

 

 

-

43


 

  Tag ikke ganske Sandheds Ord fra min Mund, thi jeg bier på dine Lovbud.  

 

 

-

44


 

  han gav dem Folkenes Lande, de fik Folkeslags Gods i Eje.  

 

 

-

44


 

  dog så han til dem i Trængslen, så snart han hørte dem klage;  

 

 

-

44


 

  Jeg vil stadig holde din Lov, ja evigt og altid;  

 

 

-

45


 

  Derfor skulde de holde hans Bud og efterkomme hans Love. Halleluja! *19/a6 Salme 106  

 

 

-

45


 

  han kom sin Pagt i Hu og ynkedes efter sin store Miskundhed;  

 

 

-

45


 

  jeg vil vandre i åbent Land, thi dine Befalinger ligger mig på Sinde.  

 

 

-

46


 

  han lod dem finde Barmhjertighed hos alle, der tog dem til Fange.  

 

 

-

46


 

  Jeg vil tale om dine Vidnesbyrd for Konger uden at blues;  

 

 

-

47


 

  Frels os, HERRE vor Gud, du samle os sammen fra Folkene, at vi må love dit hellige Navn, med Stolthed synge din Pris.  

 

 

-

47


 

  jeg vil fryde mig over dine Bud, som jeg højlige elsker;  

 

 

-

48


 

  Lovet være HERREN, Israels Gud, fra Evighed og til Evighed! Og alt Folket svare Amen! *19/a7 Salme 107  

 

 

-

48


 

  jeg vil udrække Hænderne mod dine Bud og grunde på dine Vedtægter.  

 

 

-

49


 

  Kom Ordet til din Tjener i Hu, fordi du har ladet mig håbe.  

 

 

-

50


 

  Det er min Trøst i Nød, at dit Ord har holdt mig i Live.  

 

 

-

51


 

  De frække hånede mig såre, dog veg jeg ej fra din Lov.  

 

 

-

52


 

  Dine Lovbud fra fordum, HERRE, kom jeg i Hu og fandt Trøst.  

 

 

-

53


 

  Harme greb mig over de gudløse, dem, der slipper din Lov.  

 

 

-

54


 

  Dine vedtægter blev mig til Sange i min Udlændigheds Hus.  

 

 

-

55


 

  Om Natten kom jeg dit Navn i Hu, HERRE, jeg holdt din Lov.  

 

 

-

56


 

  Det blev min lykkelige Lod: at agte på dine Befalinger.  

 

 

-

57


 

  Min Del er HERREN, jeg satte mig for at holde dine Ord.  

 

 

-

58


 

  Jeg bønfaldt dig af hele mit Hjerte, vær mig nådig efter dit Ord!  

 

 

-

59


 

  Jeg overtænkte mine Veje og styred min Fod tilbage til dine Vidnesbyrd.  

 

 

-

60


 

  Jeg hasted og tøved ikke med at holde dine Bud.  

 

 

-

61


 

  De gudløses Snarer omgav mig, men jeg glemte ikke din Lov.  

 

 

-

62


 

  Jeg, står op ved Midnat og takker dig for dine retfærdige Lovbud.  

 

 

-

63


 

  Jeg er Fælle med alle, der frygter dig og holder dine Befalinger.  

 

 

-

64


 

  Jorden er fuld af din Miskundhed, HERRE, lær mig dine Vedtægter!  

 

 

-

65


 

  Du gjorde vel mod din Tjener, HERRE, efter dit Ord.  

 

 

-

66


 

  Giv mig Forstand og indsigt, thi jeg tror på dine Bud.  

 

 

-

67


 

  For jeg blev ydmyget, for jeg vild, nu holder jeg dit Ord.  

 

 

-

68


 

  God er du og gør godt, lær mig dine Vedtægter!  

 

 

-

69


 

  De frække tilsøler mig med Løgn, men på dine Bud tager jeg hjerteligt Vare.  

 

 

-

70


 

  Deres Hjerte er dorskt som Fedt, jeg har min Lyst i din Lov.  

 

 

-

71


 

  Det var godt, at jeg blev ydmyget, så jeg kunde lære dine Vedtægter.  

 

 

-

72


 

  Din Munds Lov er mig mere værd end Guld og Sølv i Dynger.  

 

 

-

73


 

  Dine Hænder skabte og dannede mig, giv mig Indsigt; så jeg kan lære dine Bud!  

 

 

-

74


 

  De, der frygter dig, ser mig og glædes, thi jeg bier på dit Ord.  

 

 

-

75


 

  HERRE, jeg ved, at dine Bud er retfærdige, i Trofasthed har du ydmyget mig.  

 

 

-

76


 

  Lad din Miskundhed være min Trøst efter dit Ord til din Tjener!  

 

 

-

77


 

  Din Barmhjertighed finde mig, at jeg må leve, thi din Lov er min Lyst.  

 

 

-

78


 

  Lad de frække beskæmmes, thi de gør mig skammelig Uret, jeg grunder på dine Befalinger.  

 

 

-

79


 

  Lad dem, der frygter dig, vende sig til mig, de, der kender dine Vidnesbyrd.  

 

 

-

80


 

  Lad mit Hjerte være fuldkomment i dine Vedtægter, at jeg ikke skal blive til Skamme.  

 

 

-

81


 

  Efter din Frelse længes min Sjæl, jeg bier på dit Ord.  

 

 

-

82


 

  Mine Øjne længes efter dit Ord og siger: "Hvornår mon du trøster mig?"  

 

 

-

83


 

  Thi jeg er som en Lædersæk i Røg, men dine Vedtægter glemte jeg ikke.  

 

 

-

84


 

  Hvor langt er vel din Tjeners Liv? Når vil du dømme dem, der forfølger mig?  

 

 

-

85


 

  De frække grov mig Grave, de, som ej følger din Lov.  

 

 

-

86


 

  Alle dine Bud er trofaste, med Løgn forfølger man mig, o hjælp mig!  

 

 

-

87


 

  De har næsten tilintetgjort mig på Jorden, men dine Befalinger slipper jeg ikke.  

 

 

-

88


 

  Hold mig i Live efter din Miskundhed, at jeg kan holde din Munds Vidnesbyrd.  

 

 

-

89


 

  HERRE, dit Ord er evigt, står fast i Himlen.  

 

 

-

90


 

  Din Trofasthed varer fra Slægt til Slægt, du grundfæsted Jorden, og den står fast.  

 

 

-

91


 

  Dine Lovbud står fast, de holder dine Tjenere oppe.  

 

 

-

92


 

  Havde din Lov ej været min Lyst, da var jeg omkommet i min Elende.  

 

 

-

93


 

  Aldrig i Evighed glemmer jeg dine Befalinger, thi ved dem holdt du mig i Live.  

 

 

-

94


 

  Din er jeg, frels mig, thi dine Befalinger ligger mig på Sinde.  

 

 

-

95


 

  De gudløse lurer på at lægge mig øde, dine Vidnesbyrd mærker jeg mig.  

 

 

-

96


 

  For alting så jeg en Grænse, men såre vidt rækker dit Bud.  

 

 

-

97


 

  Hvor elsker jeg dog din Lov! Hele Dagen grunder jeg på den.  

 

 

-

98


 

  Dit Bud har gjort mig visere end mine Fjender, thi det er for stedse mit.  

 

 

-

99


 

  Jeg er klogere end alle mine Lærere, thi jeg grunder på dine Vidnesbyrd.  

 

 

-

100


 

  Jeg har mere Forstand end de gamle; jeg agter på dine Bud.  

 

 

-

101


 

  Jeg holder min Fod fra hver Vej, som er ond, at jeg kan holde dit Ord.  

 

 

-

102


 

  Fra dine Lovbud veg jeg ikke, thi du underviste mig.  

 

 

-

103


 

  Hvor sødt er dit Ord for min Gane, sødere end Honning for min Mund.  

 

 

-

104


 

  Ved dine Befalinger fik jeg Forstand, så jeg hader al Løgnens Vej.  

 

 

-

105


 

  Dit Ord er en Lygte for min Fod, et Lys på min Sti.  

 

 

-

106


 

  Jeg svor en Ed og holdt den: at følge dine retfærdige Lovbud.  

 

 

-

107


 

  Jeg er såre ydmyget, HERRE, hold mig i Live efter dit Ord!  

 

 

-

108


 

  Lad min Munds frivillige Ofre behage dig, HERRE, og lær mig dine Lovbud!  

 

 

-

109


 

  Altid går jeg med Livet i Hænderne, men jeg glemte ikke din Lov.  

 

 

-

110


 

  De gudløse lægger Snarer for mig, men fra dine Befalinger for jeg ej vild.  

 

 

-

111


 

  Dine Vidnesbyrd fik jeg til evigt Eje, thi de er mit Hjertes Glæde.  

 

 

-

112


 

  Jeg bøjed mit Hjerte til at holde dine Vedtægter for evigt til Enden.  

 

 

-

113


 

  Jeg hader tvesindet Mand, men jeg elsker din Lov.  

 

 

-

114


 

  Mit Skjul og mit Skjold er du, jeg bier på dit Ord.  

 

 

-

115


 

  Vig fra mig, I, som gør ondt, jeg vil holde min Guds Bud.  

 

 

-

116


 

  Støt mig efter dit Ord, at jeg må leve, lad mig ikke beskæmmes i mit Håb!  

 

 

-

117


 

  Hold mig oppe, at jeg må frelses og altid have min Lyst i dine Vedtægter!  

 

 

-

118


 

  Du forkaster alle, der farer vild fra dine Vedtægter, thi de higer efter Løgn.  

 

 

-

119


 

  For Slagger regner du alle Jordens gudløse, derfor elsker jeg dine Vidnesbyrd.  

 

 

-

120


 

  Af Rædsel for dig gyser mit Kød, og jeg frygter for dine Lovbud.  

 

 

-

121


 

  Ret og Skel har jeg gjort, giv mig ikke hen til dem, der trænger mig!  

 

 

-

122


 

  Gå i Borgen for din Tjener, lad ikke de frække trænge mig!  

 

 

-

123


 

  Mine Øjne vansmægter efter din Frelse og efter dit Retfærds Ord.  

 

 

-

124


 

  Gør med din Tjener efter din Miskundhed og lær mig dine Vedtægter!  

 

 

-

125


 

  Jeg er din Tjener, giv mig Indsigt, at jeg må kende dine Vidnesbyrd!  

 

 

-

126


 

  Det er Tid for HERREN at gribe ind, de har krænket din Lov.  

 

 

-

127


 

  Derfor elsker jeg dine Bud fremfor Guld og Skatte.  

 

 

-

128


 

  Derfor følger jeg oprigtigt alle dine Befalinger og hader hver Løgnens Sti.  

 

 

-

129


 

  Underfulde er dine Vidnesbyrd, derfor agted min Sjæl på dem.  

 

 

-

130


 

  Tydes dine Ord, så bringer de Lys, de giver enfoldige Indsigt.  

 

 

-

131


 

  Jeg åbned begærligt min Mund, thi min Attrå stod til dine Bud.  

 

 

-

132


 

  Vend dig til mig og vær mig nådig, som Ret er for dem, der elsker dit Navn!  

 

 

-

133


 

  Lad ved dit Ord mine Skridt blive faste og ingen Uret få Magten over mig!  

 

 

-

134


 

  Udløs mig fra Menneskers Vold, at jeg må holde dine Befalinger!  

 

 

-

135


 

  Lad dit Ansigt lyse over din Tjener og lær mig dine Vedtægter!  

 

 

-

136


 

  Vand i Strømme græder mine Øjne, fordi man ej holder din Lov.  

 

 

-

137


 

  Du er retfærdig, HERRE, og retvise er dine Lovbud.  

 

 

-

138


 

  Du slog dine Vidnesbyrd fast ved Retfærd og Troskab så såre.  

 

 

-

139


 

  Min Nidkærhed har fortæret mig, thi mine Fjender har glemt dine Ord.  

 

 

-

140


 

  Dit Ord er fuldkommen rent, din Tjener elsker det.  

 

 

-

141


 

  Ringe og ussel er jeg, men dine Befalinger glemte jeg ikke.  

 

 

-

142


 

  Din Retfærd er Ret for evigt, din Lov er Sandhed.  

 

 

-

143


 

  Trængsel og Angst har ramt mig, men dine Bud er min Lyst.  

 

 

-

144


 

  Dine Vidnesbyrd er Ret for evigt, giv mig indsigt, at jeg må leve!  

 

 

-

145


 

  Jeg råber af hele mit Hjerte, svar mig, HERRE, jeg agter på dine Vedtægter.  

 

 

-

146


 

  Jeg råber til dig, o frels mig, at jeg kan holde dine Vidnesbyrd!  

 

 

-

147


 

  Årle råber jeg til dig om Hjælp, og bier på dine Ord.  

 

 

-

148


 

  Før Nattevagtstimerne våger mine Øjne for at grunde på dit Ord.  

 

 

-

149


 

  Hør mig efter din Miskundhed, HERRE, hold mig i Live efter dit Lovbud!  

 

 

-

150


 

  De, der skændigt forfølger mig, er mig nær, men de er langt fra din Lov.  

 

 

-

151


 

  Nær er du, o HERRE, og alle dine Bud er Sandhed.  

 

 

-

152


 

  For længst vandt jeg Indsigt af dine Vidnesbyrd, thi du har grundfæstet dem for evigt.  

 

 

-

153


 

  Se min Elende og fri mig, thi jeg glemte ikke din Lov.  

 

 

-

154


 

  Før min Sag og udløs mig, hold mig i Live efter dit Ord!  

 

 

-

155


 

  Frelsen er langt fra de gudløse, thi dine Vedtægter ligger dem ikke, på Sinde.  

 

 

-

156


 

  Din Barmhjertighed er stor, o HERRE, hold mig i Live efter dine Lovbud!  

 

 

-

157


 

  Mange forfølger mig og er mig fjendske, fra dine Vidnesbyrd veg jeg ikke.  

 

 

-

158


 

  Jeg væmmes ved Synet af troløse, der ikke holder dit Ord.  

 

 

-

159


 

  Se til mig, thi jeg elsker dine Befalinger, HERRE, hold mig i Live efter din Miskundhed!  

 

 

-

160


 

  Summen af dit Ord er Sandhed, og alt dit retfærdige Lovbud varer evigt.  

 

 

-

161


 

  Fyrster forfulgte mig uden Grund, men mit Hjerte frygted dine Ord.  

 

 

-

162


 

  Jeg glæder mig over dit Ord som en, der har gjort et vældigt Bytte.  

 

 

-

163


 

  Jeg hader og afskyr Løgn, din Lov har jeg derimod kær.  

 

 

-

164


 

  Jeg priser dig syv Gange daglig for dine retfærdige Lovbud.  

 

 

-

165


 

  Megen Fred har de, der elsker din Lov, og intet bliver til Anstød for dem.  

 

 

-

166


 

  Jeg håber på din Frelse, HERRE, og jeg har holdt dine Bud.  

 

 

-

167


 

  Min Sjæl har holdt dine Vidnesbyrd, jeg har dem såre kære.  

 

 

-

168


 

  Jeg holder dine Befalinger og Vidnesbyrd, thi du kender alle mine Veje.  

 

 

-

169


 

  Lad min Klage nå frem for dit Åsyn, HERRE, giv mig Indsigt efter dit Ord!  

 

 

-

170


 

  Lad min Bøn komme frem for dit Åsyn, frels mig efter dit Ord!  

 

 

-

171


 

  Mine Læber skal synge din Pris, thi du lærer mig dine Vedtægter.  

 

 

-

172


 

  Min Tunge skal synge om dit Ord, thi alle dine Bud er Retfærd.  

 

 

-

173


 

  Lad din Hånd være mig til Hjælp, thi jeg valgte dine Befalinger.  

 

 

-

174


 

  Jeg længes efter din Frelse, HERRE, og din Lov er min Lyst.  

 

 

-

175


 

  Gid min Sjæl må leve, at den kan prise dig, og lad dine Lovbud være min Hjælp!  

 

 

-

176


 

  Farer jeg vild som det tabte Får, så opsøg din Tjener, thi jeg glemte ikke dine Bud. *19/c0 Salme 120  

 

 

-

Proverbs 1

 

 

 

 

HTMLBible Software - Public Domain Software by johnhurt.com

 


Other Items are Available At These Sites: