| Chapter 4 |
1 |
Hør, I sønner, på en Faders lyt til for at vinde Forstand; -
|
2 |
thi gavnlig Viden giver jeg jer, slip ej hvad jeg har lært jer. -
|
3 |
Da jeg var min Faders Dreng, min Moders Kælebarn og eneste, -
|
4 |
lærte han mig og sagde: Lad dit Hjerte gribe om mine Ord, vogt mine Bud, så skal du leve; -
|
5 |
køb Visdom, køb Forstand, du glemme det ikke, vend dig ej bort fra min Munds Ord; -
|
6 |
slip den ikke, så vil den vogte dig, elsk den, så vil den værne dig! -
|
7 |
Køb Visdom for det bedste, du ejer, køb Forstand for alt, hvad du har; -
|
8 |
hold den højt, så bringer den dig højt til Vejrs, den bringer dig Ære, når du favner den; -
|
9 |
den sætter en yndig Krans på dit Hoved; den rækker dig en dejlig Krone. -
|
10 |
Hør, min Søn, tag imod mine Ord, så bliver dine Leveår mange. -
|
11 |
Jeg viser dig Visdommens Vej, leder dig ad Rettens Spor; -
|
12 |
når du går, skal din Gang ej hæmmes, og løber du, snubler du ikke; -
|
13 |
hold fast ved Tugt, lad den ikke fare, tag Vare på den, thi den er dit Liv. -
|
14 |
Kom ikke på gudløses Sti, skrid ej frem ad de ondes Vej. -
|
15 |
sky den og følg den ikke, vig fra den, gå udenom; -
|
16 |
thi de sover ikke, når de ikke har syndet, og Søvnen flyr dem, når de ej har bragt Fald. -
|
17 |
Thi de æder Gudløsheds Brød og drikker Urettens Vin. -
|
18 |
men retfærdiges Sti er som strålende Lys, der vokser i Glans til højlys Dag: -
|
19 |
Gudløses Vej er som Mørket, de skønner ej, hvad de snubler over, -
|
20 |
Mærk dig, min Søn, mine Ord, bøj Øret til, hvad jeg siger; -
|
21 |
det slippe dig ikke af Syne, du vogte det dybt i dit Hjerte; -
|
22 |
thi det er Liv for dem, der finder det, Helse for alt deres Kød. -
|
23 |
Vogt dit Hjerte mer end alt andet, thi derfra udspringer Livet. -
|
24 |
Hold dig fra Svig med din Mund, lad Læbernes Falskhed være dig fjern. -
|
25 |
Lad dine Øjne se lige ud, dit Blik skue lige frem; -
|
26 |
gå ad det lige Spor, lad alle dine Veje sigte mod Målet; -
|
27 |
bøj hverken til højre eller venstre, lad Foden vige fra ondt! -
|