| Chapter 6 |
1 |
Min Søn: har du borget for din næste og givet en anden Håndslag, -
|
2 |
er du fanget ved dine Læber og bundet ved Mundens Ord, -
|
3 |
gør så dette, min Søn, og red dig, nu du er kommet i Næstens Hånd: Gå hen uden Tøven, træng ind på din Næste; -
|
4 |
und ikke dine Øjne Søvn, ej heller dine Øjenlåg Hvile, -
|
5 |
red dig som en Gazel af Snaren, som en Fugl af Fuglefængerens Hånd. -
|
6 |
Gå hen til Myren, du lade, se dens Færd og bliv viis. -
|
7 |
Skønt uden Fyrste, Foged og Styrer, -
|
8 |
sørger den dog om Somren for Æde og sanker sin Føde i Høst. -
|
9 |
Hvor længe vil du ligge, du lade, når står du op af din Søvn? -
|
10 |
Lidt Søvn endnu, lidt Blund, lidt Hvile med samlagte Hænder: -
|
11 |
som en Stimand kommer da Fattigdom over dig, Trang som en skjoldvæbnet Mand. -
|
12 |
En Nidding, en ussel Mand er den, som vandrer med Falskhed i Munden, -
|
13 |
som blinker med Øjet, skraber med Foden og giver Tegn med Fingrene, -
|
14 |
som smeder Rænker i Hjertet og altid kun ypper Kiv; -
|
15 |
derfor kommer hans Undergang brat, han knuses på Stedet, kan ikke læges. -
|
16 |
Seks Ting hader HERREN, syv er hans Sjæl en Gru: -
|
17 |
Stolte Øjne, Løgnetunge, Hænder, der udgyder uskyldigt Blod, -
|
18 |
et Hjerte, der udtænker onde Råd, Fødder, der haster og iler til ondt, -
|
19 |
falsk Vidne, der farer med Løgn, og den, som sætter Splid mellem Brødre. -
|
20 |
Min Søn, tag Vare på din Faders Bud, opgiv ikke din Moders Belæring, -
|
21 |
bind dem altid på dit Hjerte, knyt dem fast om din Hals; -
|
22 |
på din Vandring lede den dig, på dit Leje vogte den dig, den tale dig til, når du vågner; -
|
23 |
thi Budet er en Lygte, Læren Lys, og Tugtens Revselse Livets Vej -
|
24 |
for at vogte dig for Andenmands Hustru, for fremmed Kvindes sleske Tunge! -
|
25 |
Attrå ej i dit Hjerte hendes Skønhed, hendes Blik besnære dig ej! -
|
26 |
Thi en Skøge får man blot for et Brød, men Andenmands Hustru fanger dyrebar Sjæl. -
|
27 |
Kan nogen bære Ild i sin Brystfold, uden at Klæderne brænder? -
|
28 |
Kan man vandre på glødende Kul, uden at Fødderne svides? -
|
29 |
Så er det at gå ind til sin Næstes Hustru; ingen, der rører hende, slipper for Straf. -
|
30 |
Ringeagter man ikke Tyven, når han stjæler fot at stille sin Sult? -
|
31 |
Om han gribes, må han syvfold bøde og afgive alt sit Huses Gods. -
|
32 |
Afsindig er den, der boler med hende, kun en Selvmorder handler så; -
|
33 |
han opnår Hug og Skændsel, og aldrig udslettes hans Skam. -
|
34 |
Thi Skinsyge vækker Mandens Vrede, han skåner ikke på Hævnens Dag; -
|
35 |
ingen Bøde tager han god; store Tilbud rører ham ikke. -
|