| Chapter 26 |
1 |
Som Sne om Somren og Regn Høsten så lidt hører Ære sig til for en Tåbe. -
|
2 |
Som en Spurv i Fart, som en Svale i Flugt så rammer ej Banden mod sagesløs Mand. -
|
3 |
Svøbe for Hest, Bidsel for Æsel og Ris for Tåbers Ryg. -
|
4 |
Svar ej Tåben efter hans Dårskab, at ikke du selv skal blive som han. -
|
5 |
Svar Tåben efter hans Dårskab, at han ikke skal tykkes sig viis. -
|
6 |
Den afhugger Fødderne og inddrikker Vold, som sender Bud ved en Tåbe. -
|
7 |
Slappe som den lammes Ben er Ordsprog i Tåbers Mund. -
|
8 |
Som en, der binder Stenen fast i Slyngen, er den, der hædrer en Tåbe. -
|
9 |
Som en Tornekæp, der falder den drukne i Hænde, er Ordsprog i Tåbers Mund. -
|
10 |
Som en Skytte, der sårer enhver, som kommer, er den, der lejer en Tåbe og en drukken. -
|
11 |
Som en Hund, der vender sig om til sit Spy, er en Tåbe, der gentager Dårskab. -
|
12 |
Ser du en Mand, der tykkes sig viis, for en Tåbe er der mere Håb end for ham. -
|
13 |
Den lade siger: "Et Rovdyr på Vejen, en Løve ude på Torvene!" -
|
14 |
Døren drejer sig på sit Hængsel, den lade på sit Leje. -
|
15 |
Den lade rækker til Fadet, men gider ikke føre Hånden til Munden. -
|
16 |
Den lade tykkes sig større Vismand end syv, der har kloge Svar. -
|
17 |
Den griber en Hund i Øret, som blander sig i uvedkommende Strid. -
|
18 |
Som en vanvittig Mand, der udslynger Gløder, Pile og Død, -
|
19 |
er den, der sviger sin Næste og siger: "Jeg spøger jo kun." -
|
20 |
Er der intet Brænde, går Ilden ud, er der ingen Bagtaler, stilles Trætte. -
|
21 |
Trækul til Gløder og Brænde til Ild og trættekær Mand til at optænde Kiv. -
|
22 |
Bagtalerens Ord er som Lækkerbidskener, de synker dybt i Legemets Kamre. -
|
23 |
Som Sølvovertræk på et Lerkar er ondsindet Hjerte bag glatte Læber. -
|
24 |
Avindsmand hykler med Læben, i sit Indre huser han Svig; -
|
25 |
gør han Røsten venlig, tro ham dog ikke, thi i hans Hjerte er syvfold Gru. -
|
26 |
Den, der dølger sit Had med Svig, hans Ondskab kommer frem i Folkets Forsamling. -
|
27 |
I Graven, man graver, falder man selv, af Stenen, man vælter, rammes man selv. -
|
28 |
Løgnetunge giver mange Hug, hyklersk Mund volder Fald. -
|