| Chapter 27 |
1 |
Ros dig ikke af Dagen i Morgen, du ved jo ikke, hvad Dag kan bringe. -
|
2 |
Lad en anden rose dig, ikke din Mund, en fremmed, ikke dine egne Læber. -
|
3 |
Sten er tung, og Sand vejer til, men tung fremfor begge er Dårers Galde. -
|
4 |
Vrede er grum, og Harme skummer, men Skinsyge, hvo kan stå for den? -
|
5 |
Hellere åbenlys Revselse end Kærlighed, der skjules. -
|
6 |
Vennehånds Hug er ærligt mente, Avindsmands Kys er mange. -
|
7 |
Den mætte vrager Honning, alt beskt er sødt for den sultne. -
|
8 |
Som Fugl, der må fly fra sin Rede, er Mand, der må fly fra sit Hjem: -
|
9 |
Olie og Røgelse fryder Sindet, men Sjælen sønderslides af Kummer. -
|
10 |
Slip ikke din Ven og din Faders Ven, gå ej til din Broders Hus på din Ulykkes Dag. Bedre er Nabo ved Hånden end Broder i det fjerne. -
|
11 |
Vær viis, min Søn, og glæd mit Hjerte, at jeg kan svare den, der smæder mig. -
|
12 |
Den kloge ser Faren og søger i Skjul, tankeløse går videre og bøder, -
|
13 |
Tag hans Klæder, han borged for en anden, pant ham for fremmedes Skyld! -
|
14 |
Den, som årle højlydt velsigner sin Næste, han får det regnet for Banden. -
|
15 |
Ustandseligt Tagdryp en Regnvejrsdag og trættekær Kvinde ligner hinanden; -
|
16 |
den, som vil skjule hende, skjuler Vind, og hans højre griber i Olie. -
|
17 |
Jern skærpes med Jern, det ene Menneske skærper det andet. -
|
18 |
Røgter man et Figentræ, spiser man dets Frugt; den, der vogter sin Herre, æres. -
|
19 |
Som i Vandspejlet Ansigt møder Ansigt, slår Menneskehjerte Menneske i Møde. -
|
20 |
Dødsrige og Afgrund kan ikke mættes, ej heller kan Menneskens Øjne mættes. -
|
21 |
Digel til Sølv og Ovn til Guld, efter sit Ry bedømmes en Mand. -
|
22 |
0m du knuste en Dåre i Morter med Støder midt imellem Gryn, hans Dårskab veg dog ej fra ham. -
|
23 |
Mærk dig, hvorledes dit Småkvæg ser ud, hav Omhu for dine Hjorde; -
|
24 |
thi Velstand varer ej evigt, Rigdom ikke fra Slægt til Slægt; -
|
25 |
er Sommergræsset svundet, Grønt spiret frem, og sankes Bjergenes Urter, -
|
26 |
da har du Lam til at give dig Klæder og Bukke til at købe en Mark, -
|
27 |
Gedemælk til Mad for dig og dit Hus, til Livets Ophold for dine Piger. -
|