Danske Bibelen

Ecclesiastes 2

Ecclesiastes

Return to Index

Chapter 3

1


 

  Alt har sin stund og hver en Ting under Himmelen sin Tid:  

 

 

-

2


 

  Tid til at fødes og Tid til at dø, Tid til at plante og Tid til at rydde,  

 

 

-

3


 

  Tid til at dræbe og Tid til at læge, Tid til at nedrive og Tid til at opbygge,  

 

 

-

4


 

  Tid til at græde og Tid til at le, Tid til at sørge og Tid til at danse,  

 

 

-

5


 

  Tid til at kaste Sten, og Tid til at sanke Sten, Tid til at favne og Tid til ikke at favne,  

 

 

-

6


 

  Tid til at søge og Tid til at miste, Tid til at gemme og Tid til at bortkaste,  

 

 

-

7


 

  Tid til at flænge og Tid til at sy, Tid til at tie og Tid til at tale,  

 

 

-

8


 

  Tid til at elske og Tid til at hade, Tid til Krig og Tid til Fred.  

 

 

-

9


 

  Hvad Løn for sin Flid har da den, der arbejder?  

 

 

-

10


 

  Jeg så det Slid, som Gud har givet Menneskens Børn at slide med.  

 

 

-

11


 

  Alt har han skabt smukt til rette Tid; også Evigheden har han lagt i deres Hjerte, dog således at Menneskene hverken fatter det første eller det sidste af, hvad Gud har virket.  

 

 

-

12


 

  Jeg skønnede, at der ikke gives noget andet Gode for dem end at glæde sig og have det godt, sålænge de lever.  

 

 

-

13


 

  Dog også det at spise og drikke og nyde det gode under al sin Flid er for hvert Menneske en Guds Gave.  

 

 

-

14


 

  Jeg skønnede, at alt, hvad Gud virker, bliver evindelig, uden at noget kan føjes til eller tages fra; og således har Gud gjort det, for at man skal frygte for hans Åsyn.  

 

 

-

15


 

  Hvad der sker, var allerede, og hvad der skal ske, har allerede været; Gud leder det svundne op.  

 

 

-

16


 

  Fremdeles så jeg under Solen, at Gudløshed var på Rettens Sted og Gudløshed på Retfærds Sted.  

 

 

-

17


 

  Jeg sagde ved mig selv: "Den retfærdige og den gudløse dømmer Gud; thi for hver en Ting og hver en Idræt har han fastsat en Tid.  

 

 

-

18


 

  Jeg sagde ved mig selv: "Det er for Menneskenes Skyld, for at Gud kan prøve dem, og for at de selv kan se, at de er Dyr:"  

 

 

-

19


 

  Thi Menneskers og Dyrs Skæbne er ens; som den ene dør, dør den anden, og en og samme Ånd har de alle; Mennesket har intet forud for Dyrene, thi alt er Tomhed.  

 

 

-

20


 

  Alle går sammesteds hen, alle blev til af Muld, og alle vender tilbage til Mulden.  

 

 

-

21


 

  Hvo ved, om Menneskenes Ånd stiger opad, og om Dyrenes Ånd farer nedad til Jorden?  

 

 

-

22


 

  Således indså jeg, at intet er bedre for Mennesket end at glæde sig ved sin Gerning, thi det er hans Del; thi hvo kan bringe ham så vidt, at han kan se, hvad der kommer efter hans Død?  

 

 

-

Ecclesiastes 4

 

 

 

 

HTMLBible Software - Public Domain Software by johnhurt.com

 


Other Items are Available At These Sites: