Chapter 2

  Jeg er Sarons Rose, Dalenes Lilje  

-

  Som en Lilje midt iblandt Torne er min Veninde blandt Piger.  

-

  Som et Æbletræ blandt Skovens Træer er min Ven blandt unge Mænd. I hans Skygge har jeg Lyst til at sidde, hans Frugt er sød for min Gane.  

-

  Til en Vinhal bragte han mig, hvor Mærket over mig er Kærlighed.  

-

  Styrk mig med Rosinkager, kvæg mig med Æbler, thi jeg er syg af Kærlighed.  

-

  Hans venstre er under mit Hoved, hans højre tager mig i Favn.  

-

  Jeg besværger eder, Jerusalems Døtre, ved Gazeller og Markens Hjorte: Gør ikke Kærligheden Uro, væk den ikke, før den ønsker det selv!  

-

  Hør! Der er min Ven! Ja se, der kommer han i Løb over Bjergene, i Spring over Højene.  

-

  Min Ven er som en Gazel, han er som den unge Hjort. Se, nu står han alt bag vor Mur. Han ser gennem Vinduet, kigger gennem Gitteret.  

-

  Min Ven stemmer i og siger så til mig: Stå op, min Veninde, du fagre, kom!  

-

  Thi nu er Vinteren omme, Regntiden svandt, for hen,  

-

  Blomster ses i Landet, Sangens Tid er kommet, Turtelduens Kurren høres i vort Land;  

-

  Figentræets Småfrugter svulmer, Vinstokken blomstrer, udspreder Duft. Stå op, min Veninde, du fagre, kom,  

-

  min Due i Fjeldets Kløfter, i Bjergvæggens Skjul! Lad mig skue din Skikkelse, høre din Røst, thi sød er din Røst og din Skikkelse yndig.  

-

  Fang os de Ræve, de Ræve små,som hærger Vinen, vor blomstrende Vin!  

-

  Min Ven er min, og jeg er hans,som vogter blandt Liljer;  

-

  til Dagen svales og Skyggerne længes, kom hid, min Ven, og vær som Gazellen, som den unge Hjort på duftende Bjerge!  

-