| Chapter 3 |
1 |
Thi se, HERREN, Hærskarers HERRE, fratager Jerusalem og Juda støtte og Stav, hver Støtte af Brød og hver støtte af vand: -
|
2 |
Helt og Krigsmand, Dommer og Profet, Spåmand og Ældste, -
|
3 |
Halvhundredfører og Stormand, Rådsherre og, Håndværksmester og den, der er kyndig i Trolddom. -
|
4 |
Jeg giver dem Drenge til Øverster, Drengekådhed skal herske over dem. -
|
5 |
I Folket undertrykker den ene den anden, hver sin Næste; Dreng sætter sig op imod Olding, Usling mod Hædersmand. -
|
6 |
Når da en Mand tager fat på en anden i hans Fædrenehus og siger: "Du har en Kappe, du skal være vor Hersker, under dig skal dette faldefærdige Rige stå!" -
|
7 |
så svarer han på hin Dag: "Jeg vil ikke være Sårlæge! Jeg har hverken Brød eller Klæder i Huset, gør ikke mig til Folkets Overhoved!" -
|
8 |
Thi Jerusalem snubler, og Juda falder, fordi de med Tunge og Gerning er mod HERREN i Trods mod hans Herligheds Øjne. -
|
9 |
Deres Ansigtsudtryk vidner imod dem; de kundgør deres Synd som Sodoma, dølger intet. Ve deres Sjæl, de styrted sig selv i Våde. -
|
10 |
Salige de retfærdige, dem går det godt, deres Gerningers frugt skal de nyde; -
|
11 |
ve den gudløse, ham går det ilde; han får, som hans Hænder har gjort. -
|
12 |
Mit, Folk har en Dreng ved Styret, og over det hersker Kvinder. Dine Ledere, mit Folk, leder, vild, gør Vejen, du, vandrer, vildsom. -
|
13 |
Til Rettergang er HERREN trådt frem, han tår og vil dømme sit Folk. -
|
14 |
HERREN møder til Doms med de Ældste i sit Folk og dets Fyrster: "Det er jer, som gnaved Vingården af, I har Rov fra den arme til Huse. -
|
15 |
Hvor kan I træde på mit Folk og male de arme sønder?" så lyder det fra Herren, Hærskarers HERRE. -
|
16 |
HERREN siger: Eftersom Zions Døtre bryster sig og går med knejsende Nakke og kælne Blikke, går med trippende Gang og med raslende Ankelkæder - -
|
17 |
gør Herren issen skaldet på Zions Døtre og blotter deres Tindingers Lokker. -
|
18 |
På hin Dag afriver Herren al deres Pynt: Ankelringe, Pandebånd, Halvmåner, -
|
19 |
Perler, Armbånd, Flor, -
|
20 |
Hovedsmykker, Ankelkæder, Bælter, Lugtedåser, Trylleringe, -
|
21 |
Fingerringe,Næseringe, -
|
22 |
Festklæder, Underdragter, Sjaler, Tasker, -
|
23 |
Spejle, Lin, Hovedbånd og Slør. -
|
24 |
For Vellugt kommer der Stank, i Stedet for Bælte Reb, for Fletninger skaldet Isse, for Stadsklæder Sæk om Hofte, for Skønhedsmærke Brændemærke. -
|
25 |
Dine Mænd skal falde for Sværd, dit unge Mandskab i Strid. -
|
26 |
Hendes Porte skal sukke og klage og hun sidde ensom på Jorden. 4,1 Syv Kvinder skal på hin Dag gribe fat i een Mand og sige: "Vi vil æde vort eget Brød og holde os selv med Klæder, blot vi må bære dit Navn. Tag Vanæren fra os!" -
|