| Chapter 23 |
1 |
Et Udsagn om Tyrus. Jamrer, I Tarsisskibe, eders Fæstning er i Grus! De får det at vide på Vejen fra Kyperns Land. -
|
2 |
Det er ude med Kystlandets Folk, med Zidons Købmænd, hvis Sendebud for over Havet, -
|
3 |
de mange Vande, hvis Indkomst var Sjihors Sæd, hvis Vinding Alverdens Varer. -
|
4 |
Skam få du, Zidon, thi Havet siger: "Jeg har ikke haft Veer, jeg fødte ikke, ej har jeg fostret Ynglinge, opfødt Jomfruer!" -
|
5 |
Når Rygtet når Ægypten, skælver de ved Rygtet om Tyrus. 6 Drag over til Tarsis og jamrer, I Kystlandets Folk! -
|
7 |
Er det eders jublende By fra Urtids Dage, hvis Fødder førte den viden om som Gæst? -
|
8 |
Hvo satte sig dette for mod det kronede Tyrus, hvis Købmænd var Fyrster, hvis Kræmmere Jordens Adel? -
|
9 |
Det gjorde Hærskarers HERRE for at vanære Hovmod, skænde al Stolthed, al Jordens Adel. -
|
10 |
Græd, I Tarsisskibe, Havn er der ikke mer! -
|
11 |
Han udrakte Hånden mod Havet, rystede Riger, HERREN samled Folk for at jævne Kana`ans Fæstninger. -
|
12 |
Han sagde: "Aldrig mer skal du juble, du voldtagne Jomfru, Zidons Datter! Stå op, drag over til Kypern, selv der skal du ej finde Hvile!" -
|
13 |
Se til Kyprioternes Land! Søfarere grunded det Folk; de rejste dets Vagttårne, Byer og Borge. Han gjorde det til en Ruinhob. -
|
14 |
Jamrer, I Tarsisskibe, eders Fæstning er i Grus! -
|
15 |
På hin Dag skal Tyrus gå ad Glemme i halvfjerdsindstyve År, som i een Konges Dage. Men efter halvfjerdsindstyve Års Forløb skal det gå med Tyrus som med Skøgen i Visen: -
|
16 |
Tag din Citer, gå rundt i Byen, du glemte Skøge, leg smukt på Strenge, syng, hvad du kan, så du kommes i Hu!" -
|
17 |
Efter halvfjerdsindstyve Års Forløb vil HERREN se til Tyrus; det skal atter modtage Skøgeløn og bole med Alverdens Riger på den vide Jord. -
|
18 |
Men dets Vinding og Skøgeløn skal helliges HERREN; den skal ikke gemmes hen eller lægges op; dem, der bor for HERRENs Åsyn, skal dets Vinding tjene til Føde, Mættelse og prægtige Klæder. -
|