Danske Bibelen

Isaiah 32

Isaiah

Return to Index

Chapter 33

1


 

  Ve dig, du Hærværksmand, selv ikke hærget, du Ransmand, skånet for Ran! Når dit Hærværk er endt, skal du hærges, når din Ranen har Ende, skal der ranes fra dig!  

 

 

-

2


 

  HERRE, vær os nådig, vi bier på dig, vær du vor Arm hver Morgen, vor Frelse i Nødens Stund!  

 

 

-

3


 

  For Bulderet må Folkeslag fly; når du rejser dig, splittes Folkene.  

 

 

-

4


 

  Som Græshopper bortriver, bortrives Bytte, man styrter derover som Græshoppesværme.  

 

 

-

5


 

  Ophøjet er HERREN, thi han bor i det høje, han fylder Zion med Ret og Retfærd.  

 

 

-

6


 

  Trygge Tider skal du have, en Frelsesrigdom er Visdom og Indsigt, HERRENs Frygt er din Skat.  

 

 

-

7


 

  Se, deres Helte skriger derude, Fredens Sendebud græder bittert;  

 

 

-

8


 

  Vejene er øde, vejfarende borte. Han brød sin Pagt, agted Byer ringe, Mennesker regned han ikke.  

 

 

-

9


 

  Landet blegner og sygner, Libanon skæmmes og visner; Saron er som en Ørken, Basan og Karmel uden Løv.  

 

 

-

10


 

  Nu står jeg op, siger HERREN, nu vil jeg rejse mig, nu træde frem!  

 

 

-

11


 

  I undfanger Strå og føder Halm, eders Ånde er Ild, der fortærer jer selv;  

 

 

-

12


 

  til Kalk skal Folkene brændes som afhugget Torn, der brænder i Ild.  

 

 

-

13


 

  Hvad jeg gør, skal rygtes til fjerne Folk, nære skal kende min Vælde.  

 

 

-

14


 

  På Zion skal Syndere bæve, Niddinger gribes af Skælven: "Hvem kan bo ved fortærende Ild, hvem kan bo ved evige Bål?"  

 

 

-

15


 

  Den, der vandrer i Retfærd og taler oprigtigt, ringeagter Vinding, vundet ved Uret, vægrer sig ved at tage mod Gave, tilstopper Øret over for Blodråd og lukker Øjnene over for det onde -  

 

 

-

16


 

  højt skal en sådan bo, hans Værn skal Klippeborge være; han får sit Brød, og Vand er ham sikret.  

 

 

-

17


 

  Dine Øjne får Kongen at se i hans Skønhed, de skuer et vidtstrakt Land.  

 

 

-

18


 

  Dit Hjerte skal tænke på Rædselen: "Hvor er nu han, der talte og vejede, han, der talte Tårnene?"  

 

 

-

19


 

  Du ser ej det vilde Folk med dybt, uforståeligt Mål, med stammende, ufattelig Tunge.  

 

 

-

20


 

  Se på Zion, vore Højtiders By! Dine Øjne skal skue Jerusalem, et sikkert Lejrsted, et Telt, der ej flytter, hvis Pæle aldrig rykkes op, hvis Snore ej rives over.  

 

 

-

21


 

  Nej der træder HERRENs Bæk for os i Floders og brede Strømmes Sted; der kan ej Åreskib gå, ej vældigt Langskib sejle.  

 

 

-

22


 

  Thi HERREN er vor Dommer, HERREN er vor Hersker, HERREN er vor Konge, han bringer os Frelse.  

 

 

-

23


 

  Slapt hænger dit Tovværk, det holder ej Råen og spænder ej Sejlet. Da uddeles røvet Bytte i Overflod, halte tager Del i Rovet.  

 

 

-

24


 

  Ingen Indbygger siger: "Jeg er syg!" Folket der har sin Synd forladt.  

 

 

-

Isaiah 34

 

 

 

 

HTMLBible Software - Public Domain Software by johnhurt.com

 


Other Items are Available At These Sites: