| Chapter 33 |
1 |
Ve dig, du Hærværksmand, selv ikke hærget, du Ransmand, skånet for Ran! Når dit Hærværk er endt, skal du hærges, når din Ranen har Ende, skal der ranes fra dig! -
|
2 |
HERRE, vær os nådig, vi bier på dig, vær du vor Arm hver Morgen, vor Frelse i Nødens Stund! -
|
3 |
For Bulderet må Folkeslag fly; når du rejser dig, splittes Folkene. -
|
4 |
Som Græshopper bortriver, bortrives Bytte, man styrter derover som Græshoppesværme. -
|
5 |
Ophøjet er HERREN, thi han bor i det høje, han fylder Zion med Ret og Retfærd. -
|
6 |
Trygge Tider skal du have, en Frelsesrigdom er Visdom og Indsigt, HERRENs Frygt er din Skat. -
|
7 |
Se, deres Helte skriger derude, Fredens Sendebud græder bittert; -
|
8 |
Vejene er øde, vejfarende borte. Han brød sin Pagt, agted Byer ringe, Mennesker regned han ikke. -
|
9 |
Landet blegner og sygner, Libanon skæmmes og visner; Saron er som en Ørken, Basan og Karmel uden Løv. -
|
10 |
Nu står jeg op, siger HERREN, nu vil jeg rejse mig, nu træde frem! -
|
11 |
I undfanger Strå og føder Halm, eders Ånde er Ild, der fortærer jer selv; -
|
12 |
til Kalk skal Folkene brændes som afhugget Torn, der brænder i Ild. -
|
13 |
Hvad jeg gør, skal rygtes til fjerne Folk, nære skal kende min Vælde. -
|
14 |
På Zion skal Syndere bæve, Niddinger gribes af Skælven: "Hvem kan bo ved fortærende Ild, hvem kan bo ved evige Bål?" -
|
15 |
Den, der vandrer i Retfærd og taler oprigtigt, ringeagter Vinding, vundet ved Uret, vægrer sig ved at tage mod Gave, tilstopper Øret over for Blodråd og lukker Øjnene over for det onde - -
|
16 |
højt skal en sådan bo, hans Værn skal Klippeborge være; han får sit Brød, og Vand er ham sikret. -
|
17 |
Dine Øjne får Kongen at se i hans Skønhed, de skuer et vidtstrakt Land. -
|
18 |
Dit Hjerte skal tænke på Rædselen: "Hvor er nu han, der talte og vejede, han, der talte Tårnene?" -
|
19 |
Du ser ej det vilde Folk med dybt, uforståeligt Mål, med stammende, ufattelig Tunge. -
|
20 |
Se på Zion, vore Højtiders By! Dine Øjne skal skue Jerusalem, et sikkert Lejrsted, et Telt, der ej flytter, hvis Pæle aldrig rykkes op, hvis Snore ej rives over. -
|
21 |
Nej der træder HERRENs Bæk for os i Floders og brede Strømmes Sted; der kan ej Åreskib gå, ej vældigt Langskib sejle. -
|
22 |
Thi HERREN er vor Dommer, HERREN er vor Hersker, HERREN er vor Konge, han bringer os Frelse. -
|
23 |
Slapt hænger dit Tovværk, det holder ej Råen og spænder ej Sejlet. Da uddeles røvet Bytte i Overflod, halte tager Del i Rovet. -
|
24 |
Ingen Indbygger siger: "Jeg er syg!" Folket der har sin Synd forladt. -
|