Danske Bibelen

Lamentations 3

Lamentations

Return to Index

Chapter 4

1


 

  Hvor Guldet blev sort, og skæmmet det ædle metal, de hellige Stene slængt hen på Gadernes Hjørner!  

 

 

-

2


 

  Zions de dyre Sønner, der opvejed Guld, kun regnet for Lerkar, Pottemagerhænders Værk  

 

 

-

3


 

  Selv Sjakaler byder Brystet til, giver Ungerne Die, men mit Folks Datter blev grum som Ørkenens Strudse.  

 

 

-

4


 

  Den spædes Tunge hang fast ved Ganen af Tørst, Børnene tigged om Brød, og ingen gav dem.  

 

 

-

5


 

  Folk, som levede lækkert, omkom på Gaden; Folk, som var båret på Purpur, favnede Skarnet.  

 

 

-

6


 

  Mit Folks Datters Brøde var større end Synden i Sodom, som brat blev styrted, så Hænder ej rørtes derinde.  

 

 

-

7


 

  Hendes Fyrster var renere end Sne, mer hvide end Mælk, deres Legeme rødere end Koral, som Safir deres Årer;  

 

 

-

8


 

  mer sorte end Sod ser de ud, kan ej kendes på Gaden, Huden hænger ved Knoglerne, tør som Træ.  

 

 

-

9


 

  Sværdets Ofre var bedre farne end Sultens, som svandt hen, dødsramte, af Mangel på Markens Grøde.  

 

 

-

10


 

  Blide kvinders Hænder kogte deres Børn; da mit Folks Datter brød sammen, blev de dem til Føde.  

 

 

-

11


 

  HERREN køled sin Vrede, udøste sin Harmglød,. han tændte i Zion en Ild, dets Grundvolde åd den.  

 

 

-

12


 

  Ej troede Jordens Konger, ja ingen i Verden, at Uven og Fjende skulde stå i Jerusalems Porte.  

 

 

-

13


 

  Det var for Profeternes Synd, for Præsternes Brøde, som i dets Midte udgød retfærdiges Blod.  

 

 

-

14


 

  De vanked som blinde på Gaderne, tilsølet af Blod, rørte med Klæderne Ting, som ikke må røres.  

 

 

-

15


 

  "Var jer! En uren!" råbte man; "Var jer dog for dem!" Når de flyr og vanker, råber man: "Bliv ikke her!"  

 

 

-

16


 

  HERREN spredte dem selv, han så dem ej mer, Præster regned man ej eller ynked Profeter.  

 

 

-

17


 

  End smægted vort Blik efter Hjælp, men kun for at skuffes, på Varden spejded vi efter det Folk, der ej hjælper.  

 

 

-

18


 

  De lured på vort Fjed, fra Torvene holdt vi os borte; Enden var nær, vore Dage var omme, ja, Enden var kommet.  

 

 

-

19


 

  Mer snare end Himlens Ørne var de, som jog os, på Bjergene satte de efter os, lured i Ørkenen,  

 

 

-

20


 

  vor Livsånde, HERRENs Salvede, blev fanget i deres Grave, han, i hvis Skygge vi tænkte at leve blandt Folkene.  

 

 

-

21


 

  Glæd dig og fryd dig, Edom, som bor i Uz! Også dig skal Bægeret nå, du skal blotte dig drukken.  

 

 

-

22


 

  Din Skyld er til Ende, Zion, du forvises ej mer; han hjemsøger, Edom, din Skyld, afslører dine Synder.  

 

 

-

Lamentations 5

 

 

 

 

HTMLBible Software - Public Domain Software by johnhurt.com

 


Other Items are Available At These Sites: