| Chapter 5 |
1 |
HERRE, kom vor skæbne i Hu, sku ned og se vor skændsel! -
|
2 |
Vor Arvelod tilfaldt fremmede, Udlændinge fik vore Huse. -
|
3 |
Forældreløse, faderløse er vi, som Enker er vore Mødre. -
|
4 |
Vort Drikkevand må vi købe, betale må vi vort Brænde. -
|
5 |
Åget trykker vor Nakke, vi trættes og finder ej Hvile. -
|
6 |
Ægypten rakte vi Hånd, Assur, for at mættes med Brød. -
|
7 |
Vore Fædre, som synded, er borte, og vi må bære deres Skyld. -
|
8 |
Over os råder Trælle, ingen frier os fra dem. -
|
9 |
Med Livsfare henter vi vort Brød, udsatte for Ørkenens Sværd. -
|
10 |
Vor Hud er sværtet som en Ovn af Hungerens svidende Lue. -
|
11 |
De skændede kvinder i Zion, Jomfruer i Judas Byer. -
|
12 |
Fyrster greb de og hængte, tog intet Hensyn til gamle. -
|
13 |
Ynglinge sattes til Kværnen, under Brændeknippet segnede Drenge. -
|
14 |
De gamle forsvandt fra Porten, de unge fra Strengenes Leg. -
|
15 |
Vort Hjertes Glæde er borte, vor Dans er vendt til Sorg. -
|
16 |
Kronen faldt af vort Hoved, ve os, at vi har syndet! -
|
17 |
Vort Hjerte blev derfor sygt, derfor vort Øje mørkt: -
|
18 |
For Zions Bjerg, som er øde, Ræve tumler sig der. -
|
19 |
Du, HERRE, troner for evigt, fra Slægt til Slægt står din trone. -
|
20 |
Hvi glemmer du os bestandig og svigter os alle dage? -
|
21 |
Omvend os, HERRE, til dig, så vender vi om, giv os nye Dage, som fordum! -
|
22 |
Eller har du helt stødt os bort, er din Vrede mod os uden Ende? I det tredivte År på den femte dag i den fjerde Månde da jeg var bandt de landflygtige ved Floden Kebar, skete det, at Himmelen åbnede sig, og jeg skuede Syner fra Gud. -
|