Chapter 11

  Og det skete, da Jesus var færdig med at give sine tolv Disciple Befaling, gik han videre derfra for at lære og prædike i deres Byer.  

-

  Men da Johannes hørte i Fængselet om Kristi Gerninger, sendte han Bud med sine Disciple og lod ham sige:  

-

  "Er du den, som kommer, eller skulle vi vente en anden?"  

-

  Og Jesus svarede og sagde til dem: "Går hen, og forkynder Johannes de Ting, som I høre og se:  

-

  blinde se, og lamme gå, spedalske renses, og døve høre, og døde stå op, og Evangeliet forkyndes for fattige;  

-

  og salig er den, som ikke forarges på mig."  

-

  Men da disse gik bort, begyndte Jesus at sige til Skarerne om Johannes: "Hvad gik I ud i Ørkenen at skue? Et Rør, som bevæges hid og did af Vinden?  

-

  Eller hvad gik I ud at se? Et Menneske, iført bløde Klæder? Se, de, som bære bløde Klæder, ere i Kongernes Huse.  

-

  Eller hvad gik I ud at se? En Profet? Ja, siger jeg eder, endog mere end en Profet.  

-

  Thi han er den, om hvem der er skrevet: Se,jeg sender min Engel for dit Ansigt, han skal berede din Vej foran dig.  

-

  Sandelig, siger jeg eder, iblandt dem, som ere fødte af Kvinder, er ingen større fremstået end Johannes Døberen; men den mindste i Himmeriges Rige er større end han.  

-

  Men fra Johannes Døberens Dage indtil nu tages Himmeriges Rige med Vold, og Voldsmænd rive det til sig.  

-

  Thi alle Profeterne og Loven have profeteret indtil Johannes.  

-

  Og dersom I ville tage imod det: Han er Elias, som skal komme.  

-

  Den, som har Øren at høre med, han høre!  

-

  Men hvem skal jeg ligne denne Slægt ved? Den ligner Børn, som sidde på Torvene og råbe til de andre og sige:  

-

  Vi blæste på Fløjte for eder, og I dansede ikke; vi sang Klagesange, og I jamrede ikke.  

-

  Thi Johannes kom, som hverken spiste eller drak, og de sige: Han er besat.  

-

  Menneskesønnen kom, som spiser og drikker, og de sige: Se, en Frådser og en Vindranker, Tolderes og Synderes Ven! Dog, Visdommen er retfærdiggjort ved sine Børn."  

-

  Da begyndte han at skamme de Byer ud, i hvilke hans fleste kraftige Gerninger vare gjorte, fordi de ikke havde omvendt sig:  

-

  "Ve dig, Korazin! ve dig, Bethsajda! thi dersom de kraftige Gerninger, som ere skete i eder, vare skete i Tyrus og Sidon, da havde de for længe siden omvendt sig i Sæk og Aske.  

-

  Men jeg siger eder: Det skal gå Tyrus og Sidon tåleligere på Dommens Dag end eder.  

-

  Og du, Kapernaum! som er bleven ophøjet indtil Himmelen, du skal nedstødes indtil Dødsriget; thi dersom de kraftige Gerninger, som ere skete i dig, vare skete i Sodoma, da var den bleven stående indtil denne Dag.  

-

  Men jeg siger eder: Det skal gå Sodomas Land tåleligere på Dommens Dag end dig."  

-

  På den Tid udbrød Jesus og sagde: "Jeg priser dig, Fader, Himmelens og Jordens Herre! fordi du har skjult dette for vise og forstandige og åbenbaret det for umyndige.  

-

  Ja, Fader! thi således skete det, som var velbehageligt for dig.  

-

  Alle Ting ere mig overgivne af min Fader; og ingen kender Sønnen uden Faderen, og ingen kender Faderen uden Sønnen, og den, for hvem Sønnen vil åbenbare ham.  

-

  Kommer hid til mig alle, som lide Møje og ere besværede, og jeg vil give eder Hvile.  

-

  Tager mit Åg på eder, og lærer af mig; thi jeg er sagtmodig og ydmyg af Hjertet; så skulle I finde Hvile for eders Sjæle. 30 Thi mit Åg er gavnligt, og min Byrde er let."  

-