Chapter 14

  På den Tid hørte Fjerdingsfyrsten Herodes Rygtet om Jesus.  

-

  Og han sagde til sine Tjenere: "Det er Johannes Døberen; han er oprejst fra de døde, derfor virke Kræfterne i ham."  

-

  Thi Herodes havde grebet Johannes og bundet ham og sat ham i Fængsel for sin Broder Filips Hustru, Herodias`s Skyld.  

-

  Johannes sagde nemlig til ham: "Det er dig ikke tilladt at have hende."  

-

  Og han vilde gerne slå ham ihjel, men frygtede for Mængden, thi de holdt ham for en Profet.  

-

  Men da Herodes`s Fødselsdag kom, dansede Herodias`s Datter for dem; og hun behagede Herodes.  

-

  Derfor lovede han med en Ed at give hende, hvad som helst hun begærede.  

-

  Og tilskyndet af sin Moder siger hun: "Giv mig Johannes Døberens Hoved hid på et Fad!"  

-

  Og Kongen blev bedrøvet; men for sine Eders og for Gæsternes Skyld befalede han, at det skulde gives hende.  

-

  Og han sendte Bud og lod Johannes halshugge i Fængselet.  

-

  Og hans Hoved blev bragt på et Fad og givet Pigen, og hun bragte det til sin Moder.  

-

  Da kom hans Disciple og toge Liget og begravede ham, og de kom og forkyndte Jesus det.  

-

  Og da Jesus hørte det, drog han bort derfra i et Skib til et øde Sted afsides; og da Skarerne hørte det, fulgte de ham til Fods fra Byerne.  

-

  Og da han kom i Land, så han en stor Skare, og han ynkedes inderligt over dem og helbredte deres syge.  

-

  Men da det blev Aften, kom Disciplene til ham og sagde: "Stedet er øde, og Tiden er allerede forløben; lad Skarerne gå bort, for at de kunne gå hen i Landsbyerne og købe sig Mad."  

-

  Men Jesus sagde til dem: "De have ikke nødig at gå bort; giver I dem at spise!"  

-

  Men de sige til ham: "Vi have ikke her uden fem Brød og to Fisk."  

-

  Men han sagde: "Henter mig dem hid!"  

-

  Og han bød Skarerne at sætte sig ned i Græsset og tog de fem Brød og de to Fisk, så op til Himmelen og velsignede; og han brød Brødene og gav Disciplene dem, og Disciplene gave dem til Skarerne.  

-

  Og de spiste alle og bleve mætte; og de opsamlede det, som blev tilovers af Stykkerne, tolv Kurve fulde  

-

  Men de, som spiste, vare omtrent fem Tusinde Mænd, foruden Kvinder og Børn.  

-

  Og straks nødte han sine Disciple til at gå om Bord i Skibet og i Forvejen sætte over til hin Side, medens han lod Skarerne gå bort.  

-

  Og da han havde ladet Skarerne gå bort, gik han op på Bjerget afsides for at bede. Og da det blev silde, var han der alene.  

-

  Men Skibet var allerede midt på Søen og led Nød af Bølgerne; thi Vinden var imod.  

-

  Men i den fjerde Nattevagt kom han til dem, vandrende på Søen.  

-

  Og da Disciplene så ham vandre på Søen, bleve de forfærdede og sagde: "Det er et Spøgelse;" og de skrege af Frygt.  

-

  Men straks talte Jesus til dem og sagde: "Værer frimodige; det er mig, frygter ikke!"  

-

  Men Peter svarede ham og sagde: "Herre! dersom det er dig, da byd mig at komme til dig på Vandet!"  

-

  Men han sagde: "Kom!" Og Peter trådte ned fra Skibet og vandrede på Vandet for at komme til Jesus.  

-

  Men da han så det stærke Vejr, blev han bange; og da han begyndte at synke, råbte han og sagde: "Herre, frels mig!"  

-

  Og straks udrakte Jesus Hånden og greb ham, og han siger til ham: "Du lidettroende, hvorfor tvivlede du?"  

-

  Og da de stege op i Skibet, lagde Vinden sig.  

-

  Men de, som vare i Skibet, faldt ned for ham og sagde: "Du er sandelig Guds Søn."  

-

  Og da de vare farne over, landede de i Genezareth.  

-

  Og da Folkene på det Sted kendte ham, sendte de Bud til hele Egnen der omkring og bragte alle de syge til ham.  

-

  Og de bade ham, at de blot måtte røre ved Fligen af hans Klædebon; og alle de, som rørte derved, bleve helbredede.  

-