| Chapter 23 |
1 |
Da talte Jesus til Skarerne og til sine Disciple og sagde: -
|
2 |
På Mose Stol sidde de skriftkloge og Farisæerne. -
|
3 |
Gører og holder derfor alt, hvad de sige eder; men gører ikke efter deres Gerninger; thi de sige det vel, men gøre det ikke. -
|
4 |
Men de binde svare Byrder, vanskelige at bære, og lægge dem på Menneskenes Skuldre;men selv ville de ikke bevæge dem med en Finger. -
|
5 |
Men de gøre alle deres Gerninger for at beskues af Menneskene; thi de gøre deres Bederemme brede og Kvasterne på deres Klæder store. -
|
6 |
Og de ville gerne sidde øverst til Bords ved Måltiderne og på de fornemste Pladser i Synagogerne -
|
7 |
og lade sig hilse på Torvene og kaldes Rabbi af Menneskene. -
|
8 |
Men I skulle ikke lade eder kalde Rabbi; thi een er eders Mester, men I ere alle Brødre. -
|
9 |
Og I skulle ikke kalde nogen på Jorden eders Fader; thi een er eders Fader, han, som er i Himlene. -
|
10 |
Ej heller skulle I lade eder kalde Vejledere; thi een er eders Vejleder, Kristus. -
|
11 |
Men den største iblandt eder skal være eders Tjener. -
|
12 |
Men den, som ophøjer sig selv, skal fornedres, og den, som fornedrer sig selv, skal ophøjes. -
|
13 |
Men ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I tillukke Himmeriges Rige for Menneskene; thi I gå ikke derind, og dem, som ville gå ind, tillade I det ikke. -
|
14 |
Ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I opæde Enkers Huse og bede på Skrømt længe; derfor skulle I få des hårdere Dom. -
|
15 |
Ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I drage om til Vands og til Lands for at vinde en eneste Tilhænger; og når han er bleven det, gøre I ham til et Helvedes Barn, dobbelt så slemt, som I selv ere. -
|
16 |
Ve eder, I blinde Vejledere! I, som sige: Den, som sværger ved Templet, det er intet; men den, som sværger ved Guldet i Templet, han er forpligtet. -
|
17 |
I Dårer og blinde! hvilket er da størst? Guldet eller Templet, som helliger Guldet? -
|
18 |
Fremdeles: Den, som sværger ved Alteret, det er intet; men den, som sværger ved Gaven derpå, han er forpligtet. -
|
19 |
I Dårer og blinde! hvilket er da størst? Gaven eller Alteret, som helliger Gaven? -
|
20 |
Derfor, den, som sværger ved Alteret, sværger ved det og ved alt det, som er derpå. -
|
21 |
Og den, som sværger ved Templet, sværger ved det og ved ham, som bor deri. -
|
22 |
Og den, som sværger ved Himmelen, sværger ved Guds Trone og ved ham, som sidder på den. -
|
23 |
Ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I give Tiende af Mynte og Dild og Kommen og have forsømt de Ting i Loven, der have større Vægt, Retten og Barmhjertigheden og Troskaben. Disse Ting burde man gøre og ikke forsømme hine. -
|
24 |
I blinde Vejledere, I, som si Myggen af, men nedsluge Kamelen! -
|
25 |
Ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I rense det udvendige af Bægeret og Fadet; men indvendigt ere de fulde af Rov og Umættelighed. -
|
26 |
Du blinde Farisæer! rens først det indvendige af Bægeret og Fadet, for at også det udvendige af dem kan blive rent. -
|
27 |
Ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I ere ligesom kalkede Grave, der jo synes dejlige udvendigt,men indvendigt ere fulde af døde Ben og al Urenhed. -
|
28 |
Således synes også I vel udvortes retfærdige for Menneskene; men indvortes ere I fulde af Hykleri og Lovløshed. -
|
29 |
Ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I bygge Profeternes Grave og pryde de retfærdiges Gravsteder og sige: -
|
30 |
Havde vi været til i vore Fædres Dage, da havde vi ikke været delagtige med dem i Profeternes Blod. -
|
31 |
Altså give I eder selv det Vidnesbyrd, at I ere Sønner af dem, som have ihjelslået Profeterne. -
|
32 |
Så gører da også I eders Fædres Mål fuldt! -
|
33 |
I Slanger! I Øgleunger! hvorledes kunne I undfly Helvedes Dom? -
|
34 |
Derfor se, jeg sender til eder Profeter og vise og skriftkloge; nogle af dem skulle I slå ihjel og korsfæste, og nogle af dem skulle I hudstryge i, eders Synagoger og forfølge fra Stad til Stad, -
|
35 |
for at alt det retfærdige Blod skal komme over eder, som er udgydt på Jorden, fra den retfærdige Abels Blod indtil Sakarias`s, Barakias`s Søns,Blod, hvem I sloge ihjel imellem Templet og Alteret. -
|
36 |
Sandelig, siger jeg eder, alt dette skal komme over denne Slægt. -
|
37 |
Jerusalem! Jerusalem! som ihjelslår Profeterne og stener dem, som ere sendte til dig, hvor ofte vilde jeg samle dine Børn, ligesom en Høne samler sine Kyllinger under Vingerne! Og I vilde ikke. -
|
38 |
Se, eders Hus lades eder øde! -
|
39 |
Thi jeg siger eder: I skulle ingenlunde se mig fra nu af, indtil I sige: Velsignet være den, som kommer, i Herrens Navn!" -
|