| Chapter 27 |
1 |
Men da det var blevet Morgen, holdt alle Ypperstepræsterne og Folkets Ældste Råd imod Jesus for at aflive ham. -
|
2 |
Og de bandt ham og førte ham bort og overgave ham til Landshøvdingen Pontius Pilatus. -
|
3 |
Da nu Judas, som forrådte ham, så, at han var bleven domfældt, fortrød han det og bragte de tredive Sølvpenge tilbage til Ypperstepræsterne og de Ældste og sagde: -
|
4 |
"Jeg har syndet, idet jeg forrådte uskyldigt Blod." Men de sagde: "Hvad kommer det os ved? se du dertil." -
|
5 |
Og han kastede Sølvpengene ind i Templet, veg bort og gik hen og hængte sig. -
|
6 |
Men Ypperstepræsterne toge Sølvpengene og sagde: "Det er ikke tilladt at lægge dem til Tempelskatten; thi det er Blodpenge." -
|
7 |
Men efter at have holdt Råd købte de Pottemagermarken derfor til Gravsted for de fremmede. -
|
8 |
Derfor blev den Mark kaldt Blodmarken indtil den Dag i Dag. -
|
9 |
Da opfyldtes det, som er talt ved Profeten Jeremias, som siger: "Og de toge de tredive Sølvpenge, Prisen for den vurderede, hvem de vurderede for Israels Børn, -
|
10 |
og de gav dem for Pottemagermarken, som Herren befalede mig." -
|
11 |
Men Jesus blev stillet for Landshøvdingen, og Landshøvdingen spurgte ham og sagde: "Er du Jødernes Konge?" Men Jesus sagde til ham: "Du siger det." -
|
12 |
Og da han blev anklaget af Ypperstepræsterne og de Ældste, svarede han intet. -
|
13 |
Da siger Pilatus til ham: "Hører du ikke, hvor meget de vidne imod dig?" -
|
14 |
Og han svarede ham end ikke på et eneste Ord, så at Landshøvdingen undrede sig såre. -
|
15 |
Men på Højtiden plejede Landshøvdingen at løslade Mængden een Fange, hvilken de vilde. -
|
16 |
Og de havde dengang en berygtet Fange, som hed Barabbas. -
|
17 |
Da de vare forsamlede, sagde Pilatus derfor til dem: "Hvem ville I, at jeg skal løslade eder: Barabbas eller Jesus, som kaldes Kristus?" -
|
18 |
Thi han vidste, at det var af Avind, de havde overgivet ham. -
|
19 |
Men medens han sad på Dommersædet, sendte hans Hustru Bud til ham og sagde: "Befat dig ikke med denne retfærdige; thi jeg har lidt meget i Dag i en Drøm før hans Skyld." -
|
20 |
Men Ypperstepræsterne og de Ældste overtalte Skarerne til, at de skulde begære Barabbas, men ihjelslå Jesus. -
|
21 |
Og Landshøvdingen svarede og sagde til dem: "Hvilken af de to ville I, at jeg skal løslade eder?" Men de sagde: "Barabas." -
|
22 |
Pilatus siger til dem: "Hvad skal jeg da gøre med Jesus, som kaldes Kristus?" De sige alle: "Lad ham blive korsfæstet!" -
|
23 |
Men Landshøvdingen sagde: "Hvad ondt har han da gjort?" Men de råbte end mere og sagde: "Lad ham blive korsfæstet!" -
|
24 |
Men da Pilatus så, at han intet udrettede, men at der blev større Larm, tog han Vand og toede sine Hænder i Mængdens Påsyn og sagde: "Jeg er uskyldig i denne retfærdiges Blod; ser I dertil!" -
|
25 |
Og hele Folket svarede og sagde: "Hans Blod komme over os og over vore Børn!" -
|
26 |
Da løslod han dem Barabbas; men Jesus lod han hudstryge og gav ham hen til at korsfæstes. -
|
27 |
Da toge Landshøvdingens Stridsmænd Jesus med sig ind i Borgen og samlede hele Vagtafdelingen omkring ham. -
|
28 |
Og de afklædte ham og kastede en Skarlagens Kappe om ham. -
|
29 |
Og de flettede en Krone af Torne og satte den på hans Hoved og gave ham et Rør i hans højre Hånd; og de faldt på Knæ for ham og spottede ham og sagde: "Hil være dig, du Jødernes Konge!" -
|
30 |
Og de spyttede på ham og toge Røret og sloge ham på Hovedet. -
|
31 |
Og da de havde spottet ham, toge de Kappen af ham og iførte ham hans egne Klæder og førte ham hen for at korsfæste ham. -
|
32 |
Men medens de gik derud, traf de en Mand fra Kyrene, ved Navn Simon; ham tvang de til at bære hans Kors. -
|
33 |
Og da de kom til et Sted, som kaldes Golgatha, det er udlagt: "Hovedskalsted", -
|
34 |
gave de ham Eddike at drikke blandet med Galde og da han smagte det, vilde han ikke drikke. -
|
35 |
Men da de havde korsfæstet ham, delte de hans Klæder imellem sig ved Lodkastning, for at det skulde opfyldes, som er sagt af Profeten: "De delte mine Klæder imellem sig og kastede Lod om mit Klædebon." -
|
36 |
Og de sade der og holdt Vagt over ham. -
|
37 |
Og oven over hans Hoved satte de Beskyldningen imod ham skreven således: "Dette er Jesus, Jødernes Konge." -
|
38 |
Da bliver der korsfæstet to Røvere sammen med ham, en ved den højre og en ved den venstre Side, -
|
39 |
Og de, som gik forbi, spottede ham, idet de rystede på deres Hoveder og sagde: -
|
40 |
"Du, som nedbryder Templet og bygger det op i tre Dage, frels dig selv; er du Guds Søn, da stig ned af Korset!" -
|
41 |
"Ligeså spottede Ypperstepræsterne tillige med de skriftkloge og de Ældste og sagde: -
|
42 |
"Andre har han frelst, sig selv kan han ikke frelse; er han Israels Konge, så lad ham nu stige ned af Korset, så ville vi tro på ham. -
|
43 |
Han har sat sin Lid til Gud;han fri ham nu, om han har Behag i ham; thi han har sagt: Jeg er Guds Søn." -
|
44 |
Og på samme Måde hånede også Røverne ham, som vare korsfæstede med ham. -
|
45 |
Men fra den sjette Time blev der Mørke over hele Landet indtil den niende Time. -
|
46 |
Og ved den niende Time råbte Jesus med høj Røst og sagde: "Eli! Eli! Lama Sabaktani?" det er: "Min Gud! min Gud! hvorfor har du forladt mig?" -
|
47 |
Men nogle af dem, som stode der og hørte det, sagde: "Han kalder på Elias." -
|
48 |
Og straks løb en af dem hen og tog en Svamp og fyldte den med Eddike og stak den på et Rør og gav ham at drikke. -
|
49 |
Men de andre sagde: "Holdt! lader os se, om Elias kommer for at frelse ham." -
|
50 |
Men Jesus råbte atter med høj Røst og opgav Ånden. -
|
51 |
Og se, Forhænget i Templet splittedes i to Stykker, fra øverst til nederst; og Jorden skjalv, og Klipperne revnede, -
|
52 |
og Gravene åbnedes; og mange af de hensovede helliges legemer bleve oprejste, -
|
53 |
og de gik ud af Gravene efter hans Opstandelse og kom ind i den hellige Stad og viste sig for mange. -
|
54 |
Men da Høvedsmanden og de, som tillige med, ham holdt Vagt over Jesus, så Jordskælvet, og hvad der skete, frygtede de såre og sagde: "Sandelig, denne var Guds Søn." -
|
55 |
Men der var mange Kvinder der, som så til i Frastand, hvilke havde fulgt Jesus fra Galilæa og tjent ham. -
|
56 |
Iblandt dem vare Maria Magdalene og Maria, Jakobs og Josefs Moder, og Zebedæus`s Sønners Moder. -
|
57 |
Men da det var blevet Aften, kom en rig Mand fra Arimathæa, ved Navn Josef, som også selv var bleven Jesu Discipel. -
|
58 |
Han gik til Pilatus og bad om Jesu Legeme. Da befalede Pilatus, at det skulde udleveres. -
|
59 |
Og Josef tog Legemet og svøbte det i et rent, fint Linklæde -
|
60 |
og lagde det i sin nye Grav, som han havde ladet hugge i Klippen, og væltede en stor Sten for Indgangen til Graven og gik bort. -
|
61 |
Men Maria Magdalene og den anden Maria vare der, og de sade lige over for Graven. -
|
62 |
Men den næste Dag, som var Dagen efter Beredelsesdagen, forsamlede Ypperstepræsterne og Farisæerne sig hos Pilatus -
|
63 |
og sagde: "Herre! vi ere komne i Hu, at denne Forfører sagde, medens han endnu levede: Tre Dage efter bliver jeg oprejst. -
|
64 |
Befal derfor, at Graven skal sikkert bevogtes indtil den tredje Dag, for at ikke hans Disciple skulle komme og stjæle ham og sige til Folket: "Han er oprejst fra de døde; og da vil den sidste Forførelse blive værre end den første," -
|
65 |
Pilatus sagde til dem: "Der have I en Vagt; går hen og bevogter den sikkert, som I bedst vide!" -
|
66 |
Og de gik hen og bevogtede Graven sikkert med Vagten efter at have sat Segl for Stenen. -
|