| Chapter 1 |
1 |
Jesu Kristi, Guds Søns, Evangeliums Begyndelse er således, -
|
2 |
som der er skrevet hos Profeten Esajas: "Se, jeg sender min Engel for dit Ansigt, han skal berede din Vej. -
|
3 |
Der er en Røst af en, som råber i Ørkenen: Bereder Herrens Vej, gører hans Stier jævne!" -
|
4 |
Johannes kom, han, som døbte i Ørkenen og prædikede Omvendelses-Dåb til Syndernes Forladelse. -
|
5 |
Og hele Judæas Land og alle i Jerusalem gik ud og bleve døbt, af ham i Floden Jordan, idet de bekendte deres Synder -
|
6 |
Og Johannes var klædt i Kamelhår og havde et Læderbælte om sin Lænd og spiste Græshopper og vild Honning. -
|
7 |
Og han prædikede og sagde: "Efter mig kommer den, som er stærkere end jeg, hvis Skotvinge jeg ikke er værdig at bøje mig ned og løse. -
|
8 |
Jeg har døbt eder med Vand, men han skal døbe eder med den Helligånd." -
|
9 |
Og det skete i de dage, at Jesus kom fra Nazareth i Galilæa og blev døbt af Johannes i Jordan. -
|
10 |
Og straks da han steg op af Vandet, så han Himlene skilles ad og Ånden ligesom en Due dale ned over ham; -
|
11 |
og der kom en Røst fra Himlene: "Du er min Søn, den elskede, i dig har jeg Velbehag." -
|
12 |
Og straks driver Ånden ham ud i Ørkenen. -
|
13 |
Og han var i Ørkenen fyrretyve Dage, medens han fristedes af Satan, og han var blandt Dyrene; og Englene tjente ham. -
|
14 |
Men efter at Johannes var kastet i Fængsel, kom Jesus til Galilæa og prædikede Guds Evangelium -
|
15 |
og sagde: "Tiden er fuldkommet, og Guds Rige er kommet nær; omvender eder og tror på Evangeliet!" -
|
16 |
Og medens han gik langs Galilæas Sø, så han Simon og Simons Broder Andreas i Færd med at kaste Garn i Søen; thi de vare Fiskere. -
|
17 |
Og Jesus sagde til dem: "Følger efter mig, så vil jeg gøre eder til Menneskefiskere." -
|
18 |
Og de forlode straks Garnene og fulgte ham. -
|
19 |
Og da han gik lidt videre frem, så han, Jakob, Zebedæus`s Søn, og hans Broder Johannes, som også vare i Færd med at bøde deres Garn i Skibet; -
|
20 |
og han kaldte straks på dem, og de forlode deres Fader Zebedæus i Skibet med Lejesvendene og gik efter ham. -
|
21 |
Og de gå ind i Kapernaum. Og straks på Sabbaten gik han ind i Synagogen og lærte, -
|
22 |
og de bleve slagne af Forundring over hans Lære; thi han lærte dem som en, der havde Myndighed, og ikke som de skriftkloge. -
|
23 |
Og der var i deres Synagoge et Menneske med en uren Ånd, og han råbte højt -
|
24 |
og sagde: "Hvad have vi med dig at gøre, Jesus af Nazareth? Er du kommen for at ødelægge os; jeg kender dig, hvem du er, du Guds hellige." -
|
25 |
Og Jesus truede ham og sagde: "Ti, og far ud af ham!" -
|
26 |
Og den urene Ånd sled i ham og råbte med høj Røst og for ud af ham. -
|
27 |
Og de bleve alle forfærdede, så at de spurgte hverandre og sagde: "Hvad er dette? en ny Lære med Myndighed; også over de urene Ånder byder han, og de lyde ham." -
|
28 |
Og Rygtet om ham kom straks ud alle Vegne i hele det omliggende Land i Galilæa. -
|
29 |
Og straks, da de vare gåede ud af Synagogen, kom de ind i Simons og Andreas`s Hus med Jakob og Johannes. -
|
30 |
Men Simons Svigermoder lå og havde Feber, og straks tale de til ham om hende; -
|
31 |
og han gik hen til hende, tog hende ved Hånden og rejste hende op, og Feberen forlod hende, og hun vartede dem op. -
|
32 |
Men da det var blevet Aften, og Solen var gået ned, førte de til ham alle de syge og besatte, -
|
33 |
og hele Byen var forsamlet foran Døren. -
|
34 |
Og han helbredte mange, som lede af mange Hånde Sygdomme, og han uddrev mange onde Ånder; og han tillod ikke de onde Ånder at tale, fordi de kendte ham. -
|
35 |
Og om Morgenen længe før Dag stod han op og gik ud og gik hen til et øde Sted, og der bad han: -
|
36 |
Og Simon og de, som vare med ham, skyndte sig efter ham. -
|
37 |
Og de fandt ham, og de sige til ham: "Alle lede efter dig." -
|
38 |
Og han siger til dem: "Lader os gå andetsteds hen til de nærmeste Småbyer, for at jeg kan prædike også der; thi dertil er jeg udgået." -
|
39 |
Og han kom og prædikede i deres Synagoger i hele Galilæa og uddrev de onde Ånder. -
|
40 |
Og en spedalsk kommer til ham, beder ham og falder på Knæ for ham og siger til ham: "Om du vil, så kan du rense mig." -
|
41 |
Og han ynkedes inderligt og udrakte Hånden og rørte ved ham og siger til ham: "Jeg vil; bliv ren!" -
|
42 |
Og straks forlod Spedalskheden ham, og han blev renset. -
|
43 |
Og han drev ham straks bort, idet han bød ham strengt -
|
44 |
og sagde til ham: "Se til, at du ikke siger noget til nogen herom; men gå hen, fremstil dig selv for Præsten, og offer for din Renselse det, som Moses har befalet, til Vidnesbyrd for dem!" -
|
45 |
Men da han kom ud, begyndte han at fortælle meget og udsprede Rygtet derom, så at han ikke mere kunde gå åbenlyst ind i en By; men han var udenfor på øde Steder, og de kom til ham alle Vegne fra. -
|