Chapter 23

  Og hele Mængden stod op og førte ham for Pilatus.  

-

  Og de begyndte at anklage ham og sagde: "Vi have fundet, at denne vildleder vort Folk og forbyder at give Kejseren Skat og siger om sig selv at han er Kristus, en Konge."  

-

  Men Pilatus spurgte ham og sagde: "Er du Jødernes Konge?" Og han svarede og sagde til ham: "Du siger det."  

-

  Men Pilatus sagde til Ypperstepræsterne og til Skarerne: "Jeg finder ingen Skyld hos dette Menneske."  

-

  Men de bleve ivrigere og sagde: "Han oprører Folket, idet han lærer over hele Judæa fra Galilæa af, hvor han begyndte, og lige hertil."  

-

  Men da Pilatus hørte om Galilæa, spurgte han, om Manden var en Galilæer.  

-

  Og da han fik at vide, at han var fra Herodes`s Område, sendte han ham til Herodes, som også selv var i Jerusalem i disse Dage.  

-

  Men da Herodes så Jesus, blev han meget glad; thi han havde i lang Tid gerne villet se ham, fordi han hørte om ham, og han håbede at se et Tegn blive gjort af ham.  

-

  Og han gjorde ham mange Spørgsmål; men han svarede ham intet.  

-

  Men Ypperstepræsterne og de skriftkloge stode og anklagede ham heftigt.  

-

  Men da Herodes med sine Krigsfolk havde hånet og spottet ham, kastede han et prægtigt Klædebon om ham og sendte ham til Pilatus igen.  

-

  På den Dag bleve Herodes og Pilatus Venner med hinanden; thi de vare før i Fjendskab med hinanden.  

-

  Men Pilatus sammenkaldte Ypperstepræsterne og Rådsherrerne og Folket  

-

  og sagde til dem: "I have ført dette Menneske til mig som en, der forfører Folket til Frafald; og se. jeg har forhørt ham i eders Påhør og har ingen Skyld fundet hos dette Menneske i det, som I anklage ham for,  

-

  og Herodes ikke heller, thi han sendte ham tilbage fil os; og se, han har intet gjort som han er skyldig at dø for.  

-

  Derfor vil jeg revse ham og lade ham løs."  

-

  (Men han var nødt til at løslade dem een på Højtiden.)  

-

  Men de råbte alle sammen og sagde: "Bort med ham, men løslad os Barabbas!"  

-

  Denne var kastet i Fængsel for et Oprør, som var sket i Staden, og for Mord.  

-

  Og atter talte Pilatus til dem, da han gerne vilde løslade Jesus.  

-

  Men de råbte til ham og sagde: "Korsfæst, korsfæst ham!  

-

  Men han sagde tredje Gang til dem: "Hvad ondt har da denne gjort Jeg har ingen Dødsskyld fundet hos ham; derfor vil jeg revse ham og lade ham løs."  

-

  Men de trængte på med stærke Råb og forlangte, at han skulde korsfæstes; og deres Råb fik Overhånd.  

-

  Og Pilatus dømte, at deres Forlangende skulde opfyldes;  

-

  og han løslod den, de forlangte, som var kastet i Fængsel for Oprør og Mord; men Jesus overgav han til deres Villie.  

-

  Og da de førte ham bort, toge de fat på en vis Simon fra Kyrene, som kom fra Marken, og lagde Korset på ham, for at han skulde bære det bag efter Jesus.  

-

  Men der fulgte ham en stor Hob af Folket, og af Kvinder, som jamrede og græd over ham.  

-

  Men Jesus vendte sig om til dem og sagde: "I Jerusalems Døtre! græder ikke over mig, men græder over eder selv og over eders Børn!  

-

  Thi se, der kommer Dage, da man skal sige: Salige ere de ufrugtbare og de Liv, som ikke fødte, og de Bryster, som ikke gave Die.  

-

  Da skulle de begynde at sige til Bjergene: Falder over os! og til Højene: Skjuler os!  

-

  Thi gør man dette ved det grønne Træ, hvad vil da ske med det tørre?"  

-

  Men der blev også to andre Misdædere førte ud for at henrettes med ham.  

-

  Og da de vare komne til det Sted, som kaldes "Hovedskal", korsfæstede de ham der, og Misdæderne, den ene ved hans højre, og den anden ved hans venstre Side.  

-

  Men Jesus sagde: "Fader! forlad dem; thi de vide ikke, hvad de gøre." Men de delte hans Klæder imellem sig ved Lodkastning.  

-

  Og Folket stod og så til; men også Rådsherrerne spottede ham og sagde: "Andre har han frelst, lad ham frelse sig selv, dersom han er Guds Kristus, den udvalgte."  

-

  Men også Stridsmændene spottede ham, idet de trådte til, rakte ham Eddike og sagde:  

-

  "Dersom du er Jødernes Konge, da frels dig selv!"  

-

  Men der var også sat en Overskrift over ham (skreven på Græsk og Latin og Hebraisk): "Denne er Jødernes Konge."  

-

  Men en af de ophængte Misdædere spottede ham og sagde: "Er du ikke Kristus? Frels dig selv og os!"  

-

  Men den anden svarede og irettesatte ham og sagde: "Frygter heller ikke du Gud, da du er under den samme Dom?  

-

  Og vi ere det med Rette; thi vi få igen, hvad vore Gerninger have forskyldt; men denne gjorde intet uskikkeligt."  

-

  Og han sagde: "Jesus! kom mig i Hu, når du kommer i dit Rige!"  

-

  Og han sagde til ham: "Sandelig, siger jeg dig, i Dag skal du være med mig i Paradiset."  

-

  Og det var nu ved den sjette Time, og der blev Mørke over hele Landet indtil den niende Time,  

-

  idet Solen formørkedes; og Forhænget i Templet splittedes midt over.  

-

  Og Jesus råbte med høj Røst og sagde: "Fader! i dine Hænder befaler jeg min Ånd;" og da han havde sagt det, udåndede han.  

-

  Men da Høvedsmanden så det, som skete, gav han Gud Æren og sagde: "I Sandhed, dette Menneske var retfærdigt."  

-

  Og alle Skarerne, som vare komne sammen til dette Skue, sloge sig for Brystet, da de så, hvad der skete, og vendte tilbage.  

-

  Men alle hans Kyndinge stode langt borte, ligeså de Kvinder, som fulgte med ham fra Galilæa, og så dette.  

-

  Og se, en Mand ved Navn Josef, som var Rådsherre, en god og retfærdig Mand,  

-

  han havde ikke samtykket i deres Råd og Gerning, han var fra Arimathæa, en jødisk By, og han forventede Guds Rige;  

-

  han gik til Pilatus og bad om Jesu Legeme.  

-

  Og han tog det ned og svøbte det i et fint Linklæde, og han lagde ham i en Grav, som var hugget i en Klippe, hvor endnu ingen nogen Sinde var lagt. 54 Og det var Beredelsesdag, og Sabbaten stundede til.  

-

  Men Kvinderne, som vare komne med ham fra Galilæa, fulgte efter og så Graven, og hvorledes hans Legeme blev lagt.  

-

  Og de vendte tilbage og beredte vellugtende Urter og Salver; og Sabbaten over holdt de sig stille efter Budet.  

-