| Chapter 1 |
1 |
I Begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. -
|
2 |
Dette var i Begyndelsen hos Gud. -
|
3 |
Alle Ting ere blevne til ved det, og uden det blev end ikke een Ting til af det, som er. -
|
4 |
I det var Liv, og Livet var Menneskenes Lys. -
|
5 |
Og Lyset skinner i Mørket, og Mørket begreb det ikke. -
|
6 |
Der kom et Menneske, udsendt fra Gud, hans Navn var Johannes. -
|
7 |
Denne kom til et Vidnesbyrd, for at han skulde vidne om Lyset, for at alle skulde tro ved ham. -
|
8 |
Han var ikke Lyset, men han skulde vidne om Lyset. -
|
9 |
Det sande Lys, der oplyser hvert Menneske, var ved at komme til Verden. -
|
10 |
Han var i Verden, og Verden er bleven til ved ham, og Verden kendte ham ikke. -
|
11 |
Han kom til sit eget, og hans egne toge ikke imod ham. -
|
12 |
Men så mange, som toge imod ham, dem gav han Magt til at vorde Guds Børn, dem, som tro på hans Navn; -
|
13 |
hvilke ikke bleve fødte af Blod, ej heller af Køds Villie, ej heller af Mands Villie, men af Gud. -
|
14 |
Og Ordet blev Kød og tog Bolig iblandt os, og vi så hans Herlighed, en Herlighed, som en enbåren Søn har den fra sin Fader, fuld af Nåde og Sandhed. -
|
15 |
Johannes vidner om ham og råber og siger: "Ham var det, om hvem jeg sagde: Den, som kommer efter mig, er kommen foran mig; thi han var før mig." -
|
16 |
Thi af hans Fylde have vi alle modtaget, og det Nåde over Nåde. -
|
17 |
Thi Loven blev given ved Moses; Nåden og Sandheden er kommen ved Jesus Kristus. -
|
18 |
Ingen har nogen Sinde set Gud; den enbårne Søn, som er i Faderens Skød, han har kundgjort ham. -
|
19 |
Og dette er Johannes`s Vidnesbyrd, da Jøderne sendte Præster og Leviter ud fra Jerusalem, for at de skulde spørge ham: "Hvem er du?" -
|
20 |
Og han bekendte og nægtede ikke, og han bekendte: "Jeg er ikke Kristus." -
|
21 |
Og de spurgte ham: "Hvad da? Er du Elias?" Han siger: "Det er jeg ikke." "Er du Profeten?" Og han svarede: "Nej." -
|
22 |
Da sagde de til ham: "Hvem er du? For at vi kunne give dem Svar, som have udsendt os; hvad siger du om dig selv?" -
|
23 |
Han sagde: "Jeg er en Røst af en, som råber i Ørkenen: Jævner Herrens Vej, som Profeten Esajas har sagt." -
|
24 |
Og de vare udsendte fra Farisæerne, -
|
25 |
og de spurgte ham og sagde til ham: "Hvorfor døber du da, dersom du ikke er Kristus, ej heller Elias, ej heller Profeten?" -
|
26 |
Johannes svarede dem og sagde: "Jeg døber med Vand; midt iblandt eder står den, I ikke kende, -
|
27 |
han som kommer efter mig, hvis Skotvinge jeg ikke er værdig at løse." -
|
28 |
Dette skete i Bethania hinsides Jordan, hvor Johannes døbte. -
|
29 |
Den næste Dag ser han Jesus komme til sig, og han siger: "Se det Guds Lam, som bærer Verdens Synd! -
|
30 |
Han er den, om hvem jeg sagde: Efter mig kommer en Mand, som er kommen foran mig; thi han var før mig. -
|
31 |
Og jeg kendte ham ikke; men for at han skulde åbenbares for Israel, derfor er jeg kommen og døber med Vand." -
|
32 |
Og Johannes vidnede og sagde: "Jeg har set Ånden dale ned som en Due fra Himmelen, og den blev over ham. -
|
33 |
Og jeg kendte ham ikke; men den, som sendte mig for at døbe med Vand, han sagde til mig: Den, som du ser Ånden dale ned over og blive over, han er den, som døber med den Helligånd. -
|
34 |
Og jeg har set det og har vidnet, at denne er Guds Søn." -
|
35 |
Den næste Dag stod Johannes der atter og to af hans Disciple. -
|
36 |
Og idet han så på Jesus,som gik der,siger han: "Se det Guds Lam!" -
|
37 |
Og de to Disciple hørte ham tale, og de fulgte Jesus. -
|
38 |
Men Jesus vendte sig om, og da han så dem følge sig, siger han til dem: "Hvad søge I efter?" Men de sagde til ham: "Rabbi! (hvilket udlagt betyder Mester) hvor opholder du dig?" -
|
39 |
Han siger til dem: "Kommer og ser!" De kom da og så, hvor han opholdt sig, og de bleve hos ham den Dag; det var ved den Tiende Time. -
|
40 |
Den ene af de to, som havde hørt Johannes`s Ord og havde fulgt ham, var Andreas, Simon Peters Broder. -
|
41 |
Denne finder først sin egen Broder Simon og siger til ham: "Vi have fundet Messias" (hvilket er udlagt: Kristus). -
|
42 |
Og han førte ham til Jesus. Jesus så på ham og sagde: "Du er Simon, Johannes`s Søn; du skal hedde Kefas" (det er udlagt: Petrus). -
|
43 |
Den næste Dag vilde han drage derfra til Galilæa; og han finder Filip. Og Jesus siger til ham: "Følg mig!" -
|
44 |
Men Filip var fra Bethsajda, fra Andreas`s og Peters By. -
|
45 |
Filip finder Nathanael og siger til ham: "Vi have fundet ham, hvem Moses i Loven og ligeså Profeterne have skrevet om, Jesus, Josefs Søn, fra Nazareth." -
|
46 |
Og Nathanael sagde til ham: "Kan noget godt være fra Nazareth?" Filip siger til ham: "Kom og se!" -
|
47 |
Jesus så Nathanael komme til sig, og han siger om ham: "Se, det er sandelig en Israelit, i hvem der ikke er Svig." -
|
48 |
Nathanael siger til ham: "Hvorfra kender du mig?" Jesus svarede og sagde til ham: "Førend Filip kaldte dig, så jeg dig, medens du var under Figentræet." -
|
49 |
Nathanael svarede ham: "Rabbi! du er Guds Søn, du er Israels Konge." -
|
50 |
Jesus svarede og sagde til ham: "Tror du, fordi jeg sagde dig, at jeg så dig under Figentræet? Du skal se større Ting end disse." -
|
51 |
Og han siger til ham: "Sandelig, sandelig, siger jeg eder, I skulle fra nu af se Himmelen åbnet og Guds Engle stige op og stige ned over Menneskesønnen." -
|