Chapter 4

  Da Herren nu erfarede, at Farisæerne havde hørt, at Jesus vandt flere Disciple og døbte flere end Johannes  

-

  (skønt Jesus ikke døbte selv, men hans Disciple):  

-

  da forlod han Judæa og drog atter bort til Galilæa.  

-

  Men han måtte rejse igennem Samaria.  

-

  Han kommer da til en By i Samaria, som kaldes Sykar, nær ved det Stykke Land, som Jakob gav sin Søn Josef.  

-

  Og der var Jakobs Brønd. Jesus satte sig da, træt af Rejsen, ned ved Brønden; det var ved den sjette Time.  

-

  En samaritansk Kvinde kommer for at drage Vand op. Jesus siger til hende: "Giv mig noget at drikke!"  

-

  Hans Disciple vare nemlig gåede bort til Byen for at købe Mad.  

-

  Da siger den samaritanske Kvinde til ham: "Hvorledes kan dog du, som er en Jøde, bede mig, som er en samaritansk Kvinde, om noget at drikke?" Thi Jøder holde ikke Samkvem med Samaritanere.  

-

  Jesus svarede og sagde til hende: "Dersom du kendte Guds Gave, og hvem det er, som siger til dig: Giv mig noget at drikke, da bad du ham, og han gav dig levende Vand."  

-

  Kvinden siger til ham: "Herre! du har jo intet at drage op med, og Brønden er dyb; hvorfra har du da det levende Vand?  

-

  Mon du er større end vor Fader Jakob, som har givet os Brønden, og han har selv drukket deraf og hans Børn og hans Kvæg?"  

-

  Jesus svarede og sagde til hende: "Hver den, som drikker af dette Vand, skal tørste igen.  

-

  Men den, som drikker af det Vand, som jeg giver ham, skal til evig Tid ikke tørste; men det Vand, som jeg giver ham, skal blive i ham en Kilde af Vand, som fremvælder til et evigt Liv."  

-

  Kvinden siger til ham: "Herre! giv mig dette Vand, for at jeg ikke skal tørste og ikke komme hid for at drage op."  

-

  Jesus siger til hende: "Gå bort, kald på din Mand, og kom hid!"  

-

  Kvinden svarede og sagde: "Jeg har ingen Mand." Jesus siger til hende: "Med Rette sagde du: Jeg har ingen Mand.  

-

  Thi du har haft fem Mænd; og han, som du nu har, er ikke din Mand. Det har du sagt sandt."  

-

  Kvinden siger til ham: "Herre! jeg ser, at du er en Profet.  

-

  Vore Fædre have tilbedt på dette Bjerg, og I sige, at i Jerusalem er Stedet, hvor man bør tilbede."  

-

  Jesus siger til hende: "Tro mig, Kvinde, at den Time kommer, da det hverken skal være på dette Bjerg eller i Jerusalem, at I tilbede Faderen.  

-

  I tilbede det, I ikke kende; vi tilbede det, vi kende; thi Frelsen kommer fra Jøderne.  

-

  Men den Time kommer, ja, den er nu, da de sande Tilbedere skulle tilbede Faderen i Ånd og Sandhed; thi det er sådanne Tilbedere, Faderen vil have.  

-

  Gud er Ånd, og de, som tilbede ham, bør tilbede i Ånd og Sandhed."  

-

  Kvinden siger til ham: "Jeg ved, at Messias kommer (hvilket betyder Kristus); når han kommer, skal han kundgøre os alle Ting."  

-

  Jesus siger til hende: "Det er mig, jeg, som taler med dig."  

-

  Og i det samme kom hans Disciple, og de undrede sig over, at han talte med en Kvinde; dog sagde ingen: "Hvad søger du?" eller: "Hvorfor taler du med hende?"  

-

  Da lod Kvinden sin Vandkrukke stå og gik bort til Byen og siger til Menneskene der:  

-

  "Kommer og ser en Mand, som har sagt mig alt det, jeg har gjort; mon han skulde være Kristus?"  

-

  De gik ud af Byen og kom gående til ham.  

-

  Imidlertid bade Disciplene ham og sagde: "Rabbi, spis!"  

-

  Men han sagde til dem, jeg har Mad at spise, som I ikke kende."  

-

  Da sagde Disciplene til hverandre: "Mon nogen har bragt ham noget at spise?"  

-

  Jesus siger til dem: "Min Mad er, at jeg gør hans Villie, som udsendte mig, og fuldbyrder hans Gerning.  

-

  Sige I ikke: Der er endnu fire Måneder, så kommer Høsten? Se, jeg siger eder, opløfter eders Øjne og ser Markene; de ere allerede hvide til Høsten.  

-

  Den, som høster, får Løn og samler Frugt til et evigt Liv, så at de kunne glæde sig tilsammen, både den, som sår, og den, som høster.  

-

  Thi her er det Ord sandt: En sår, og en anden høster.  

-

  Jeg har udsendt eder at høste det, som I ikke have arbejdet på; andre have arbejdet, og I ere gåede ind i deres Arbejde."  

-

  Men mange af Samaritanerne fra den By troede på ham på Grund af Kvindens Ord, da hun vidnede: "Han har sagt mig alt det, jeg har gjort."  

-

  Da nu Samaritanerne kom til ham, bade de ham om at blive hos dem; og han blev der to Dage.  

-

  Og mange flere troede for hans Ords Skyld.  

-

  Og til Kvinden sagde de: "Vi tro nu ikke længer for din Tales Skyld; thi vi have selv hørt, og vi vide, at denne er sandelig Verdens Frelser."  

-

  Men efter de to Dage gik han derfra til Galilæa.  

-

  Thi Jesus vidnede selv, at en Profet ikke bliver æret i sit eget Fædreland.  

-

  Da han nu kom til Galilæa, toge Galilæerne imod ham, fordi de havde set alt det, som han gjorde i Jerusalem på Højtiden; thi også de vare komne til Højtiden.  

-

  Han kom da atter til Kana i Galilæa, hvor han havde gjort Vandet til Vin. Og der var en kongelig Embedsmand, hvis Søn lå syg i Kapernaum.  

-

  Da denne hørte, at Jesus var kommen fra Judæa til Galilæa, gik han til ham og bad om, at han vilde komme ned og helbrede hans Søn; thi han var Døden nær.  

-

  Da sagde Jesus til ham: "Dersom I ikke se Tegn og Undergerninger, ville I ikke tro."  

-

  Embedsmanden siger til ham: "Herre! kom, før mit Barn dør."  

-

  Jesus siger til ham: "Gå bort, din Søn lever." Og Manden troede det Ord, som Jesus sagde til ham, og gik bort.  

-

  Men allerede medens han var på Hjemvejen, mødte hans Tjenere ham og meldte, at hans Barn levede.  

-

  Da udspurgte han dem om den Time, i hvilken det var blevet bedre med ham; og de sagde til ham: "I Går ved den syvende time forlod Feberen ham."  

-

  Da skønnede Faderen, at det var sket i den Time, da Jesus sagde til ham: "Din Søn lever;" og han troede selv og hele hans Hus.  

-

  Dette var det andet Tegn, som Jesus gjorde, da han var kommen fra Judæa til Galilæa.  

-