Chapter 7

  Derefter vandrede Jesus omkring i Galilæa; thi han vilde ikke vandre i Judæa, fordi Jøderne søgte at slå ham ihjel.  

-

  Men Jødernes Højtid, Løvsalsfesten, var nær.  

-

  Da sagde hans Brødre til ham: "Drag bort herfra og gå til Judæa, for at også dine Disciple kunne se dine Gerninger, som du gør.  

-

  Thi ingen gør noget i Løndom, når han selv ønsker at være åbenbar; dersom du gør dette, da vis dig for Verden!"  

-

  Thi heller ikke hans Brødre troede på ham.  

-

  Da siger Jesus til dem: "Min Tid er endnu ikke kommen; men eders Tid er stedse for Hånden.  

-

  Verden kan ikke hade eder; men mig hader den, fordi jeg vidner om den, at dens Gerninger ere onde.  

-

  Drager I op til Højtiden; jeg drager endnu ikke op til denne Højtid, thi min Tid er endnu ikke fuldkommet."  

-

  Da han havde sagt dette til dem, blev han i Galilæa.  

-

  Men da hans Brødre vare dragne op til Højtiden, da drog han også selv op, ikke åbenlyst, men lønligt.  

-

  Da ledte Jøderne efter ham på Højtiden og sagde: "Hvor er han?"  

-

  Og der blev mumlet meget om ham iblandt Skarerne; nogle sagde: "Han er en god Mand;" men andre sagde: "Nej, han forfører Mængden."  

-

  Dog talte ingen frit om ham af Frygt for Jøderne.  

-

  Men da det allerede var midt i Højtiden. gik Jesus op i Helligdommen og lærte.  

-

  Jøderne undrede sig nu og sagde: "Hvorledes kan denne have Lærdom, da han ikke er oplært?"  

-

  Da svarede Jesus dem og sagde: "Min Lære er ikke min, men hans, som sendte mig.  

-

  Dersom nogen vil gøre hans Villie, skal han erkende, om Læren er fra Gud, eller jeg taler af mig selv.  

-

  Den, der taler af sig selv, søger sin egen Ære; men den, som søger hans Ære, der sendte ham, han er sanddru, og der er ikke Uret i ham.  

-

  Har ikke Moses givet eder Loven? Og ingen af eder holder Loven. Hvorfor søge I at slå mig ihjel?"  

-

  Mængden svarede: "Du er besat; hvem søger at slå dig ihjel?"  

-

  Jesus svarede og sagde til dem: "Een Gerning gjorde jeg, og I undre eder alle derover.  

-

  Moses har givet eder Omskærelsen, (ikke at den er fra Moses, men fra Fædrene) og I omskære et Menneske på en Sabbat.  

-

  Dersom et Menneske får Omskærelse på en Sabbat, for at Mose Lov ikke skal brydes, ere I da vrede på mig, fordi jeg har gjort et helt Menneske rask på en Sabbat?  

-

  Dømmer ikke efter Skinnet, men dømmer en retfærdig Dom!"  

-

  Da sagde nogle af dem fra Jerusalem: "Er det ikke ham, som de søge at slå ihjel?  

-

  Og se, han taler frit, og de sige intet til ham; mon Rådsherrerne virkelig skulde have erkendt, at han er Kristus?  

-

  Dog vi vide, hvorfra denne er; men når Kristus kommer, kender ingen, hvorfra han er."  

-

  Derfor råbte Jesus, idet han lærte i Helligdommen, og sagde: "Både kende I mig og vide, hvorfra jeg er! Og af mig selv er jeg ikke kommen, men han, som sendte mig, er sand, han, hvem I ikke kende.  

-

  Jeg kender ham; thi jeg er fra ham, og han har udsendt mig."  

-

  De søgte da at gribe ham; og ingen lagde Hånd på ham, thi hans Time var endnu ikke kommen.  

-

  Men mange af Folket troede på ham, og de sagde: "Når Kristus kommer, mon han da skal gøre flere Tegn, end denne har gjort?"  

-

  Farisæerne hørte, at Mængden mumlede dette om ham; og Ypperstepræsterne og Farisæerne sendte Tjenere ud for at gribe ham.  

-

  Da sagde Jesus: "Endnu en liden Tid er jeg hos eder, så går jeg bort til den, som sendte mig.  

-

  I skulle lede efter mig og ikke finde mig, og der, hvor jeg er, kunne I ikke komme."  

-

  Da sagde Jøderne til hverandre: "Hvor vil han gå hen, siden vi ikke skulle finde ham? Mon han vil gå til dem, som ere adspredte iblandt Grækerne, og lære Grækerne?  

-

  Hvad er det for et Ord, han siger: I skulle lede efter mig og ikke finde mig, og der, hvor jeg er, kunne I ikke komme?"  

-

  Men på den sidste, den store Højtidsdag stod Jesus og råbte og sagde: "Om nogen tørster,han komme til mig og drikke!  

-

  Den, som tror på mig, af hans Liv skal der, som Skriften har sagt, flyde levende Vandstrømme:"  

-

  Men dette sagde han om den Ånd, som de, der troede på ham, skulde få; thi den Helligånd var der ikke endnu, fordi Jesus endnu ikke var herliggjort.  

-

  Nogle af Mængden, som hørte disse Ord, sagde nu: "Dette er sandelig Profeten."  

-

  Andre sagde: "Dette er Kristus;" men andre sagde: "Mon da Kristus kommer fra Galilæa?  

-

  Har ikke Skriften sagt, at Kristus kommer af Davids Sæd og fra Bethlehem, den Landsby, hvor David var?"  

-

  Således blev der Splid iblandt Mængden om ham.  

-

  Men nogle af dem vilde gribe ham; dog lagde ingen Hånd på ham.  

-

  Tjenerne kom nu til Ypperstepræsterne og Farisæerne, og disse sagde til dem: "Hvorfor have I ikke ført ham herhen?"  

-

  Tjenerne svarede: "Aldrig har noget Menneske talt således som dette Menneske."  

-

  Da svarede Farisæerne dem: "Ere også I forførte?  

-

  Mon nogen af Rådsherrerne har troet på ham, eller nogen af Farisæerne?  

-

  Men denne Hob, som ikke kender Loven, er forbandet."  

-

  Nikodemus, han, som var kommen til ham om Natten og var en af dem, sagde til dem:  

-

  "Mon vor Lov dømmer et Menneske, uden at man først forhører ham og får at vide, hvad han gør?"  

-

  De svarede og sagde til ham: "Er også du fra Galilæa? Ransag og se, at der ikke fremstår nogen Profet fra Galilæa."  

-