| Chapter 3 |
1 |
Men Peter og Johannes gik op i Helligdommen ved Bedetimen, den niende Time. -
|
2 |
Og en Mand, som var lam fra Moders Liv af, blev båren frem; ham satte de daglig ved den Dør til Helligdommen, som kaldtes den skønne, for at han kunde bede dem, som gik ind i Helligdommen, om Almisse. -
|
3 |
Da han så Peter og Johannes, idet de vilde gå ind i Helligdommen, bad han om at få en Almisse. -
|
4 |
Da så Peter tillige med Johannes fast på ham og sagde: "Se på os!" -
|
5 |
Og han gav Agt på dem, efterdi han ventede at få noget af dem. -
|
6 |
Men Peter sagde: "Sølv og Guld ejer jeg ikke, men hvad jeg har, det giver jeg dig: I Jesu Kristi Nazaræerens Navn stå op og gå!" -
|
7 |
Og han greb ham ved den højre Hånd og rejste ham op. -
|
8 |
Men straks bleve hans Ben og Ankler stærke, og han sprang op og stod og gik omkring og gik med dem ind i Helligdommen, hvor han gik omkring og sprang og lovede Gud. -
|
9 |
Og hele Folket så ham gå omkring og love Gud. -
|
10 |
Og de kendte ham som den, der havde siddet ved den skønne Port til Helligdommen for at få Almisse; og de bleve fulde af Rædsel og Forfærdelse over det, som var timedes ham. -
|
11 |
Medens han nu holdt fast ved Peter og Johannes, løb alt Folket rædselsslagent sammen om dem i den Søjlegang, som kaldes Salomons. -
|
12 |
Men da Peter så det, talte han til Folket: "I israelitiske Mænd! Hvorfor undre I eder over dette? eller hvorfor stirre I på os, som om vi af egen Magt eller Gudfrygtighed havde gjort, at han kan gå? -
|
13 |
Abrahams og Isaks og Jakobs Gud, vore Fædres Gud, har herliggjort sin Tjener" Jesus, hvem I prisgave og fornægtede for Pilatus, da han dømte, at han skulde løslades. -
|
14 |
Men I fornægtede den hellige og retfærdige og bade om, at en Morder måtte skænkes eder. -
|
15 |
Men Livets Fyrste sloge I ihjel, hvem Gud oprejste fra de døde, hvorom vi ere Vidner. -
|
16 |
Og i Troen på hans Navn har hans Navn styrket denne, hvem I se og kende, og Troen, som virkedes ved ham, har givet denne hans Førlighed i Påsyn af eder alle. -
|
17 |
Og nu, Brødre! jeg ved, at I handlede i Uvidenhed, ligesom også eders Rådsherrer. -
|
18 |
Men Gud har således fuldbyrdet, hvad han forud forkyndte ved alle Profeternes Mund, at hans Salvede skulde lide. -
|
19 |
Derfor fatter et andet Sind og vender om, for at eders Synder må blive udslettede, for at Vederkvægelsens Tider må komme fra Herrens Åsyn, -
|
20 |
og han må sende den for eder bestemte Kristus, Jesus, -
|
21 |
hvem Himmelen skal modtage indtil alle Tings Genoprettelses Tider, hvorom Gud har talt ved sine hellige Profeters Mund fra de ældste Dage. -
|
22 |
Moses sagde: "En Profet skal Herren eders Gud oprejse eder af eders Brødre ligesom mig; ham skulle I høre i alt, hvad han end vil tale til eder. -
|
23 |
Men det skal ske, hver Sjæl, som ikke hører den Profet, skal udryddes af Folket." -
|
24 |
Men også alle Profeterne, fra Samuel af og derefter, så mange som talte, have også forkyndt disse Dage. -
|
25 |
I ere Profeternes Sønner og Sønner af den Pagt, som Gud sluttede med vore Fædre, da han sagde til Abraham: "Og i din Sæd skulle alle Jordens Slægter velsignes." -
|
26 |
For eder først har Gud oprejst sin Tjener og sendt han for at velsigne eder, når enhver af eder vender om fra sin Ondskab." -
|