Chapter 8

  Så er der da nu ingen Fordømmelse for dem, som ere i Kristus Jesus.  

-

  Thi Livets Ånds Lov frigjorde mig i Kristus Jesus fra Syndens og Dødens Lov.  

-

  Thi det, som var Loven umuligt, det, hvori den var afmægtig ved Kødet, det gjorde Gud, idet han sendte sin egen Søn i syndigt Køds Lighed og for Syndens Skyld og således domfældte Synden i Kødet,  

-

  for at Lovens Krav skulde opfyldes i os, som ikke vandre efter Kødet, men efter Ånden.  

-

  Thi de, som lade sig lede af Kødet, hige efter det kødelige; men de, som lade sig lede af Ånden, hige efter det åndelige.  

-

  Thi Kødets Higen er Død, men Åndens Higen er Liv og Fred,  

-

  efterdi Kødets Higen er Fjendskab imod Gud, thi det er ikke Guds Lov lydigt, det kan jo ikke heller være det.  

-

  Og de, som ere i Kødet, kunne ikke tækkes Gud.  

-

  I derimod ere ikke i Kødet, men i Ånden, om ellers Guds Ånd bor i eder. Men om nogen ikke har Kristi Ånd, så hører han ham ikke til.  

-

  Men om Kristus er i eder, da er vel Legemet dødt på Grund at Synd, men Ånden er Liv på Grund af Retfærdighed.  

-

  Men om hans Ånd, der oprejste Jesus fra de døde, bor i eder, da skal han, som oprejste Kristus fra de døde, levendegøre også eders dødelige Legemer ved sin Ånd, som bor i eder.  

-

  Altså, Brødre! ere vi ikke Kødets Skyldnere, så at vi skulde leve efter Kødet;  

-

  thi dersom I leve efter Kødet, skulle I dø, men dersom l ved Ånden døde Legemets Gerninger, skulle I leve.  

-

  Thi så mange som drives af Guds Ånd, disse ere Guds Børn.  

-

  I modtoge jo ikke en Trældoms Ånd atter til Frygt, men I modtoge en Sønneudkårelses Ånd, i hvilken vi råbe: Abba, Fader!  

-

  Ånden selv vidner med vor Ånd, at vi ere Guds Børn.  

-

  Men når vi ere Børn, ere vi også Arvinger, Guds Arvinger og Kristi Medarvinger, om ellers vi lide med ham for også at herliggøres med ham.  

-

  Thi jeg holder for, at den nærværende Tids Lidelser ikke ere at regne imod den Herlighed, som skal åbenbares på os.  

-

  Thi Skabningens Forlængsel venter på Guds Børns Åbenbarelse.  

-

  Thi Skabningen blev underlagt Forfængeligheden, ikke med sin Villie, men for hans Skyld, som lagde den derunder,  

-

  med Håb om, at også Skabningen selv skal blive frigjort fra Forkrænkelighedens Trældom til Guds Børns Herligheds Frihed.  

-

  Thi vi vide, at hele Skabningen tilsammen sukker og er tilsammen i Veer indtil nu.  

-

  Dog ikke det alene, men også vi selv, som have Åndens Førstegrøde, også vi sukke ved os selv, idet vi forvente en Sønneudkårelse, vort Legemes Forløsning.  

-

  Thi i Håbet bleve vi frelste. Men et Håb, som ses, er ikke et Håb; thi hvad en ser, hvor kan han tillige håbe det?  

-

  Men dersom vi håbe det, som vi ikke se, da forvente vi det med Udholdenhed.  

-

  Og ligeledes kommer også Ånden vor Skrøbelighed til Hjælp; thi vi vide ikke, hvad vi skulle bede om, som det sig bør, men Ånden selv går i Forbøn for os med uudsigelige Sukke.  

-

  Og han, som ransager Hjerterne, ved, hvad Åndens Higen er, at den efter Guds Villie går i Forbøn for hellige.  

-

  Men vi vide, at alle Ting samvirke til gode for dem, som elske Gud, dem, som efter hans Beslutning ere kaldede.  

-

  Thi dem, han forud kendte, forudbestemte han også til at blive ligedannede med hans Søns Billede, for at han kunde være førstefødt iblandt mange Brødre.  

-

  Men dem, han forudbestemte, dem kaldte han også; og dem, han kaldte, dem retfærdiggjorde han også; men dem, han retfærdiggjorde, dem herliggjorde han også.  

-

  Hvad skulle vi da sige til dette? Er Gud for os, hvem kan da være imod os?  

-

  Han, som jo ikke sparede sin egen Søn, men gav ham hen for os alle, hvorledes skulde han ikke også med ham skænke os alle Ting?  

-

  Hvem vil anklage Guds udvalgte? Gud er den, som retfærdiggør.  

-

  Hvem er den, som fordømmer? Kristus er den, som er død, ja, meget mere, som er oprejst, som er ved Guds højre Hånd, som også går i Forbøn for os.  

-

  Hvem skal kunne skille os fra Kristi Kærlighed? Trængsel eller Angst eller Forfølgelse eller Hunger eller Nøgenhed eller Fare eller Sværd?  

-

  som der er skrevet: "For din Skyld dræbes vi den hele Dag, vi bleve regnede som Slagtefår."  

-

  Men i alt dette mere end sejre vi ved ham, som elskede os.  

-

  Thi jeg er vis på, at hverken Død eller Liv eller Engle eller Magter eller noget nærværende eller noget tilkommende eller Kræfter  

-

  eller det høje eller det dybe eller nogen anden Skabning skal kunne skille os fra Guds Kærlighed i Kristus Jesus, vor Herre.  

-