| Chapter 15 |
1 |
Men vi, som ere stærke, bør bære de svages Skrøbeligheder og ikke være os selv til Behag. -
|
2 |
Enhver af os være sin Næste til Behag til det gode, til Opbyggelse. -
|
3 |
Thi også Kristus var ikke sig selv til Behag; men, som der er skrevet: "Deres Forhånelser, som håne dig, ere faldne på mig." -
|
4 |
Thi alt, hvad der er skrevet tilforn, det er skrevet til vor Belæring, for at vi skulle have Håbet ved Udholdenheden og Skrifternes Trøst. -
|
5 |
Men Udholdenhedensog Trøstens Gud give eder at være enige indbyrdes, som Kristus Jesus vil det, -
|
6 |
for at I endrægtigt med een Mund kunne prise Gud og vor Herres Jesu Kristi Fader. -
|
7 |
Derfor tager eder af hverandre, ligesom også Kristus har taget sig af os, til Guds Ære. -
|
8 |
Jeg siger nemlig, at Kristus er bleven Tjener for omskårne for Guds Sanddruheds Skyld for at stadfæste Forjættelserne til Fædrene; -
|
9 |
men at Hedningerne skulle prise Gud for hans Barmhjertigheds Skyld, som der er skrevet: "Derfor vil jeg bekende dig iblandt Hedninger og lovsynge dit Navn," -
|
10 |
Og atter siges der: "Fryder eder, I Hedninger, med hans Folk!" -
|
11 |
Og atter: "Lover Herren, alle Hedninger, og alle Folkene skulle prise ham." -
|
12 |
Og atter siger Esajas: "Komme skal Isajs Rodskud og han, der rejser sig for at herske over Hedninger; på ham skulle Hedninger håbe." -
|
13 |
Men Håbets Gud fylde eder med al Glæde og Fred, idet I tro, for at I må blive rige i Håbet ved den Helligånds Kraft! -
|
14 |
Men også jeg, mine Brødre! har selv den Forvisning om eder, at I også selv ere fulde af Godhed, fyldte med al Kundskab, i Stand til også at påminde hverandre. -
|
15 |
Dog har jeg for en Del tilskrevet eder noget dristigere for at påminde eder på Grund af den Nåde, som er given mig fra Gud -
|
16 |
til iblandt Hedningerne at være en Kristi Jesu Offertjener, der som Præst betjener Guds Evangelium, for at Hedningerne må blive et velbehageligt Offer, helliget ved den Helligånd. -
|
17 |
Således har jeg min Ros i Kristus Jesus af min Tjeneste for Gud. -
|
18 |
Thi jeg vil ikke driste mig til at tale om noget af det, som Kristus ikke har udført ved mig til at virke Hedningers Lydighed, ved Ord og Handling, -
|
19 |
ved Tegns og Undergerningers Kraft, ved Guds Ånds Kraft, så at jeg fra Jerusalem og trindt omkring indtil Illyrien har til fulde forkyndt Kristi Evangelium; -
|
20 |
dog således, at jeg sætter min Ære i at forkynde Evangeliet ikke der, hvor Kristus er nævnet, for at jeg,ikke skal bygge på en andens Grundvold, -
|
21 |
men, som der er skrevet: "De, for hvem der ikke blev kundgjort om ham, skulle se, og de, som ikke have hørt, skulle forstå." -
|
22 |
Derfor er jeg også de mange Gange bleven forhindret i at komme til eder. -
|
23 |
Men nu, da jeg ikke mere har Rum i disse Egne og i mange År har haft Længsel efter at komme til eder, -
|
24 |
vil jeg, når jeg rejser til Spanien, komme til eder; thi jeg håber at se eder på Gennemrejsen og af eder at blive befordret derhen, når jeg først i nogen Måde er bleven tilfredsstillet hos eder. -
|
25 |
Men nu rejser jeg til Jerusalem i Tjeneste for de hellige. -
|
26 |
Thi Makedonien og Akaja have fundet Glæde i at gøre et Sammenskud til de fattige iblandt de hellige i Jerusalem. -
|
27 |
De have nemlig fundet Glæde deri, og de ere deres Skyldnere. Thi ere Hedningerne blevne delagtige i hines åndelige Goder, da ere de også skyldige at tjene dem med de timelige. -
|
28 |
Når jeg da har fuldbragt dette og beseglet denne Frugt for dem, vil jeg derfra drage om ad eder til Spanien. -
|
29 |
Men jeg ved, at når jeg kommer til eder, skal jeg komme med Kristi Velsignelses Fylde. -
|
30 |
Men jeg formaner eder,Brødre! ved vor Herre Jesus Kristus og ved Åndens Kærlighed til med mig at stride i eders Bønner for mig til Gud, -
|
31 |
for at jeg må udfries fra de genstridige i Judæa, og mit Ærinde til Jerusalem må blive de hellige kærkomment, -
|
32 |
for at jeg kan komme til eder med Glæde, ved Guds Villie, og vederkvæges med eder. -
|
33 |
Men Fredens Gud være med eder alle! Amen. -
|