| Chapter 1 |
1 |
Paulus, Jesu Kristi kaldede Apostel ved Guds Villie, og Broderen Sosthenes -
|
2 |
til Guds Menighed, som er i Korinth, helligede i Kristus Jesus, hellige ifølge Kald tillige med alle dem, der på ethvert Sted påkalde vor Herres Jesu Kristi, deres og vor Herres Navn: -
|
3 |
Nåde være med eder og Fred fra Gud vor Fader og den Herre Jesus Kristus! -
|
4 |
Jeg takker min Gud altid for eder, for den Guds Nåde, som blev givet eder i Kristus Jesus, -
|
5 |
at I ved ham ere blevne rige i alt, i al Tale og al Kundskab, -
|
6 |
ligesom Vidnesbyrdet om Kristus er blevet stadfæstet hos eder, -
|
7 |
så at I ikke stå tilbage i nogen Nådegave, idet I forvente vor Herres Jesu Kristi Åbenbarelse, -
|
8 |
han, som også skal stadfæste eder indtil Enden som ustraffelige på vor Herres Jesu Kristi Dag, -
|
9 |
Trofast er Gud, ved hvem I bleve kaldede til Samfund med hans Søn, Jesus Kristus, vor Herre. -
|
10 |
Men jeg formaner eder, Brødre! ved vor Herres Jesu Kristi Navn, at I alle skulle føre samme Tale, og at der ikke må findes Splittelser iblandt eder, men at I skulle være forenede i det samme Sind og i den samme Mening. -
|
11 |
Thi det er blevet mig fortalt om eder, mine Brødre! af Bloes Husfolk, at der er Splidagtighed iblandt eder. -
|
12 |
Jeg mener dette, at enhver af eder siger: Jeg hører Paulus til, og jeg Apollos, og jeg Kefas, og jeg Kristus. -
|
13 |
Er Kristus delt? mon Paulus blev korsfæstet for eder? eller bleve I døbte til Paulus`s Navn? -
|
14 |
Jeg takker Gud for, at jeg ikke døbte nogen af eder, uden Krispus og Kajus, -
|
15 |
for at ikke nogen skal sige, at I bleve døbte til mit Navn. -
|
16 |
Dog, jeg døbte også Stefanas`s Hus; ellers ved jeg ikke, om jeg døbte nogen anden. -
|
17 |
Thi Kristus sendte mig ikke for at døbe, men for at forkynde Evangeliet, ikke med vise Ord, for at Kristi Kors ikke skulde tabe sin Kraft. -
|
18 |
Thi Korsets Ord er vel for dem, som fortabes, en Dårskab, men for dem, som frelses, for os er det en Guds Kraft. -
|
19 |
Thi der er skrevet: "Jeg vil lægge de vises Visdom øde, og de forstandiges Forstand vil jeg gøre til intet." -
|
20 |
Hvor er der en viis? hvor er der en skriftklog? hvor er der en Ordkæmper al denne verden? har Gud ikke gjort Verdens Visdom til Dårskab? -
|
21 |
Thi efterdi Verden ved sin Visdom ikke erkendte Gud i hans Visdom, behagede det Gud ved Prædikenens Dårskab at frelse dem, som tro, -
|
22 |
eftersom både Jøder kræve Tegn, og Grækere søge Visdom, -
|
23 |
vi derimod prædike Kristus som korsfæstet, for Jøder en Forargelse og for Hedninger en Dårskab, -
|
24 |
men for selve de kaldede både Jøder og Grækere, Kristus som Guds Kraft og Guds Visdom. -
|
25 |
Thi Guds Dårskab er visere end Menneskene, og Guds Svaghed er stærkere end Menneskene. -
|
26 |
Thi ser, Brødre! på eders Kaldelse, at I ere ikke mange vise efter Kødet, ikke mange mægtige, ikke mange fornemme; -
|
27 |
men det, som var Dårskab for Verden udvalgte Gud for at beskæmme de vise, og det, som var svagt for Verden, udvalgte Gud for at beskæmme det stærke; -
|
28 |
og det for Verden uædle og det ringeagtede, det, som intet var, udvalgte Gud for at gøre det, som var noget, til intet, -
|
29 |
for at intet Kød skal rose sig for Gud. -
|
30 |
Men ud af ham ere I i Kristus Jesus, som blev os Visdom fra Gud, både Retfærdighed og Helliggørelse og Forløsning; -
|
31 |
for at, som der er skrevet: "Den, som roser sig, rose sig af Herren!" -
|