| Chapter 2 |
1 |
Og jeg, Brødre! da jeg kom til eder, kom jeg ikke og forkyndte eder Gud Vidnesbyrd med Stormægtighed i Tale eller i Visdom; -
|
2 |
thi jeg agtede ikke at vide noget iblandt eder uden Jesus Kristus og ham korsfæstet; -
|
3 |
og jeg færdedes hos eder i Svaghed og i Frygt og megen Bæven, -
|
4 |
og min Tale og min Prædiken var ikke med Visdoms overtalende Ord, men med Ånds og Krafts Bevisning, -
|
5 |
for at eders Tro ikke skulde bero på Menneskers Visdom, men på Guds Kraft. -
|
6 |
Dog, Visdom tale vi iblandt de fuldkomne, men en Visdom, der ikke stammer fra denne Verden, ikke heller fra denne Verdens Herskere, som blive til intet; -
|
7 |
men vi tale Visdom fra Gud, den hemmelige, den, som var skjult, som Gud før Verdens Begyndelse forudbestemte til vor Herlighed, -
|
8 |
hvilken ingen af denne Verdens Herskere har erkendt; thi; havde de erkendt den,havde de ikke korsfæstet Herlighedens Herre; -
|
9 |
men, som der er skrevet: "Hvad intet Øje har set, og intet Øre har hørt, og ikke er opkommet i noget Menneskes Hjerte, hvad Gud har beredt dem, som elske ham." -
|
10 |
Men os åbenbarede Gud det ved Ånden; thi Ånden ransager alle Ting, også Guds Dybder. -
|
11 |
Thi hvilket Menneske ved, hvad der er i Mennesket, uden Menneskets Ånd, som er i ham? Således har heller ingen erkendt, hvad der er i Gud, uden Guds Ånd. -
|
12 |
Men vi have ikke fået Verdens Ånd, men Ånden fra Gud, for at vi kunne vide, hvad der er os skænket af Gud; -
|
13 |
og dette tale vi også, ikke med Ord, lærte af menneskelig Visdom, men med Ord, lærte af Ånden, idet vi tolke åndelige Ting med åndelige Ord. -
|
14 |
Men det sjælelige Menneske tager ikke imod de Ting, som høre Guds Ånd til; thi de ere ham en Dårskab, og han kan ikke erkende dem, thi de bedømmes åndeligt. -
|
15 |
Men den åndelige bedømmer alle Ting, selv derimod bedømmes han af ingen. -
|
16 |
Thi hvem har kendt Herrens Sind, så han skulde kunne undervise ham? Men vi have Kristi Sind. -
|